Hurtigere og billigere uddannelse skal sikre flere frømænd og jægersoldater

For at imødekomme politikernes krav vil Forsvaret gøre uddannelsen af fremtidens frømænd og jægersoldater kortere og billigere for at få flere mand hurtigere igennem. Det skal ske ved at slå optagelse og uddannelse af frømænd og jægersoldater sammen, og derefter skal specialuddannelserne foregå ved sidemandsoplæring.

Meget tyder på, at Forsvarets to specialkorps står over for omfattende ændringer, når politikerne i løbet af de kommende uger lægger sidste hånd på det kommende forsvarsforlig. Efter fem år med massive besparelser på over 10 mia. kr. er Forsvaret fra 2018 pålagt yderligere besparelser for en lille mia. kr., hvilket nu med stor sandsynlighed også får konsekvenser for specialoperationsstyrkerne i Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Politikerne ønsker at kunne udsende flere specialoperationssoldater, end Forsvaret reelt set råder over, og derfor er den nyoprettede specialoperationskommando – i daglig tale kaldet SOKOM – blevet pålagt at uddanne flere specialoperationsstyrker på kortere tid for færre penge. Det fremgår af et internt direktiv fra Specialoperationskommandoen, som OLFI har fået adgang til. Som et led i den såkaldte nyordning af Forsvaret er det på specialoperationsområdet planen at slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelse og uddannelse sammen i et fælles forløb fra foråret 2019. Direktivet omtaler »operatører«, som er en fagterm for såvel jægersoldater som frømænd.

»Forslaget skal imødekomme behov for at tilvejebringe operatører med grundlæggende specialoperationskompetencer hurtigere og billigere end den nuværende struktur,« står der i direktivet.

Mere konkret er det ifølge direktivet »den foreløbige ambition« minimum at uddanne »12-20 nye operatører årligt«. Ifølge direktivet skal planen have indarbejdet en option, der gør det muligt »at øge operatørstyrken med yderligere ca. 30 PAX (personer, red.) i alt over de næste 2-3 år.«

Har hidtil fungeret som to separate og adskilte specialkorps

Lige siden deres oprettelse har Frømandskorpset (1957) i Kongsøre ved Isefjorden og Jægerkorpset (1961) på Flyvestation Aalborg levet adskilte og separerede liv, hvor Frømandskorpset har været det maritime specialkorps forankret i Søværnet og Jægerkorpset det landmilitære forankret i Hæren. Først med oprettelsen af Specialoperationskommandoen i december 2014 blev de to specialkorps samlet under en fælles paraply, mens uddannelserne er fortsat uafhængigt i de respektive korps.

I Frømandskorpset kan man søge optagelse direkte fra gaden uden at have aftjent værnepligt. Den fysisk og mentalt stressende elevuddannelse varer 34 uger, hvorefter man skal igennem en efteruddannelse på 25 uger, før man kan indtræde som operativ frømand i en eksisterende patrulje klar til udsendelse. Uddannelsen varer således 59 uger og koster 7,2 mio. kr. at gennemføre.

Artiklen fortsætter under billedet …

I Jægerkorpset skal man have en militær baggrund og have bestået det forudgående patruljekursus på otte uger med de bedste anmærkninger for at få lov til at blive optaget på den fysisk og mentalt stressende aspirantuddannelse, som varer fem uger. Når den er gennemført, bliver man jægersoldat med ret til at bære Jægerkorpsets bordeauxrøde baret med jægerhornet i panden. Herefter skal man igennem en ét år lang basisuddannelse, før man bliver operativ og indgår i en patrulje klar til udsendelse. Den samlede uddannelse varer således 57 uger og koster 5,5 mio. kr.

Ifølge direktivet fra Specialoperationskommandoen skal de to chefer for Jægerkorpset og Frømandskorpset om fire måneder fremlægge en samlet plan for den nye fælles uddannelse til Specialoperationskommandoen, og »uddannelsen skal kunne gennemføres inden for et samlet finansforbrug på 5 mio. kr.«

»Nyordningen og den operative optimering af Specialoperationskommandoen nedlægger den kendte uddannelsesstruktur. Samtidig er der behov for at gøre uddannelsen billigere og frigøre midler til yderligere uddannelse og professionalisering af Specialoperationskommandoen. Endvidere skal der skabes forudsætninger for at øge output kvantitetsmæssigt. Uddannelsen skal tilsikre, at de nye jægersoldater og frømænd kan indgå direkte i den operative struktur til videreuddannelse efter principperne om on-the-job-training,« står der i direktivet.

Det omtaler en samlet uddannelseslængde på »op til ca. 30 uger«, men ifølge OLFIs oplysninger arbejder man aktuelt med en længde på omkring 40-41 uger. Herefter er man operativ specialoperationssoldat og kan indgå i patruljer med henblik på udsendelse. Den såkaldte selektion til de to korps finder sted efter 26 uger, og de sidste 15 uger foregår i Frømandskorpset og Jægerkorpset som henholdsvis maritim og landmilitær specialuddannelse.

Nyordningen skal udnytte synergien mellem specialkorps

Chefen for Specialoperationskommandoen i Aalborg hedder Jørgen Høll. Han har en fortid som operativ jægersoldat i 1980’erne og siden chef for Jægerkorpset. I dag er han generalmajor, og ifølge ham er der imidlertid ikke tale om nogen spareøvelse.

»Det er en optimering af den uddannelse, der finder sted i dag med henblik på at få den samme kvalitet eller måske bedre kvalitet for færre ressourcer,« siger han.

Det er vel ikke forkert at sige, at der er en ambition om at gøre det billigere?

»Jeg synes, at det er en forkert måde at udtrykke det på. Der er en ambition om at optimere og derved frigøre nogle midler til de andre operatører. Der er ikke tale om, at jeg skal levere penge tilbage. Det er et spørgsmål om at nyttiggøre instruktørressourcerne til også at understøtte den operative kapacitet. Forstået på den måde, at jo færre instruktører jeg bruger til at uddanne elever og aspiranter, jo flere operatører har jeg til at løse operative opgaver. Det er en af de opgaver, som jeg er blevet stillet ved oprettelsen af Specialoperationskommandoen. Lav en større operativ kapacitet,« siger Jørgen Høll.

Ifølge chefen for SOKOM handler operationen om at udnytte synergieffekten ved at have to korps, som gennemfører mange af de samme forløb for deres respektive aspiranter og elever. Han mener heller ikke, at uddannelsen bliver billigere, selv om netop det er et af formålene med oplægget. Årsagen er, at en del af de mere omkostningstunge kurser og undervisningsforløb som eksempelvis avancerede våbenuddannelser med dyr ammunition og kurser i udlandet i det nye forløb først ligger i specialuddannelsen, når specialoperationssoldaterne reelt set er blevet operative medlemmer af patruljer i de respektive korps.

Derfor er det ifølge Jørgen Høll også forkert at sige, at uddannelserne bliver kortere, fordi de fortsætter med specialisering og sidemandsoplæring i de respektive korps efter afslutningen på grunduddannelsen. Den samme model er blevet brugt tidligere – bl.a. da Jørgen Høll selv var aktiv jægersoldat.

»Da jeg selv var chef for Jægerkorpset levede vi med sidemandsoplæring. Da var det den ældre jæger, patruljefører eller delingsfører, som underviste, i stedet for at vi var rundt på alle mulige kurser. Så det er ikke noget nyt, jeg indfører. Man kan sige, at jeg bare genindfører et koncept, som vi har brugt før,« siger Jørgen Høll.