Plan foreslår nye og moderne fartøjer til Marinehjemmeværnet

3
Ocean Eagle 43 er fransk bygget trimaran, som ville kunne afløse de aldrende marinehjemmeværnskuttere af 800- og 900-klassen. Illustration: Ocean Eagle

DEBAT: En tidligere chef for Marinehjemmeværnet har på konsulentbasis udarbejdet den såkaldte Marinehjemmeværnsplan 2032. Anbefalingerne er gode, og en gennemførelse af planen vil være en både billig, klog og fornuftig beslutning til gavn og glæde for alle borgere i det danske samfund.

Marinehjemmeværnets (MHV) aldrende fartøjer skal skiftes ud i løbet en årrække. Fornyelsen til en opgavetilpasset moderne flåde er en nødvendighed for fremadrettet at kunne løse opgaverne og fastholde kunderne fra såvel Forsvaret som bl.a. politiet og Skat. Samtidig vil udskiftningen kunne skabe beskæftigelse på danske værfter, hvis de vinder de forventede udbud.

Klik på billedet, hvis du vil læse Marinehjemmeværnsplan 2032.

Til at se på fremtidens marinehjemmeværn har Marinehjemmeværnet hyret den tidligere marinehjemmeværnschef Jens Walther til at udarbejde en konsulentrapport. Han havde i september foretræde for Forsvarsudvalget, hvor han orienterede om planen. Den er efter min opfattelse visionær og samfundsgavnlig, og en påkrævet fornyelse med bl.a. en forbedret forureningskapacitet snarest bør prioriteres politisk. Planen, der dækker perioden 2018-2041, er lidt billige end en nyanskaffelse af den eksisterende flåde til omkring en milliard kr., hvilket sammen med mindre driftsomkostninger ved en ny flåde samlet taler herfor.

MHV råder i dag over 30 større fartøjer i 800- og 900-klasserne, hvoraf de 13 har flydespærringer. Skibene er bygget i perioden 1992-2011, hvorfor de ældste nærmer sig en alder på 30 år. Det er nogenlunde det samme tidspunkt, hvor driften bliver for omkostningstung og udskiftning en nødvendighed ikke mindst af hensyn til arbejdsmiljø- og skibssikkerhedsmæssige grunde.

Ønsker om at nedbringe alarmeringstiden fra 60 til 30 minutter

Det har længe været et ønske at nedbringe tiden fra alarm til afgang til 30 minutter. Af samme årsag har Marinehjemmeværnet gennem de seneste par år gennemført et pilotprojekt med mindre maritime indsatsfartøjer (MIF), som samtidig skulle tilgodese ønsker fra politiet og Skat om hurtigere fartøjer. Besætningen skulle kun være på to mand med en langt kortere uddannelse end en fartøjsfører, der er indsatslederuddannet som koordinater for de større fartøjer med en besætning på minimum otte mand.

Opgaverne er de kendte med farvandsovervågning og patruljetjeneste, havnebevogtning og adgangskontrol, søredning (SAR) og forureningsbekæmpelse m.v. for Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) samt indsatsstøtte til politiet og Skat samt nærsikring af kongeskibet, støtte til uddannelse af redningshelikopterbesætninger, opgaver for Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet og Dansk Center for Havforskning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Marinehjemmeværnskutteren MHV 815 “Kuereren” på togt. Foto: Forsvaret

En kommende kundeundersøgelse ved de offentlige brugere vil være dimensionerende for den fremtidige MHV-flåde og afgørende for at gøre de nye fartøjstyper bredt anvendelige. Undersøgelsen vil også give en indikation på geografisk spredning for et operativt, optimalt Danmarkskort, og herefter er det muligt at påbegynde arbejdet med en ny flotillestruktur.

Kompositmaterialer giver bedre totaløkonomi

Skrogmateriale til skibe er typisk stål, aluminium, glasfiber og epoxybaseret kulfiber-komposit CFRP, og det sidstnævnte konkluderes som mest hensigtsmæssig, da det giver lettere fartøjer og dermed mindre brændstofforbrug. Selv om anskaffelsesprisen er lidt større, bliver totaløkonomien bedre, fordi materialet ikke ruster, ligesom levetiden øges fra 30 år for stålfartøjer til 40 år. Både franske patruljeskibe og svenske korvetter er bygget i CFRP. Fransk producerede patruljefartøjer Ocean Eagle 43 med trimaranskrog giver høj fart kontra fartøjer med kutterskrog, der sejler langsomt op og ned ad bølgerne, hvor typen OE 43 skærer sig gennem høje bølger.

Artiklen fortsætter under videoen …

De nye fartøjer bør have såkaldte RIB (Rigid Inflatable Boat) på ca. 5,5 m i CFRP (kulfiber) med to motorer og bør kunne sættes og bjærges uden brug af kran grundet kompleksitet i opgaveløsningen. De bør erstatte de nuværende orange gummibåde, som bruges i stor stil til sejlads for politiet og Skat fra de større fartøjer. De nuværende gummibåde har dog vist sig alt for langsomme til nutidens opgaver.

Derudover bør man overveje at anskaffe nogle mindre både til maritim havnebevogtning (Maritime Force Protection – MFP) malet i mørke farver. Disse både vil kunne anvendes til bevogtningsopgaver og være udstyret med 2 styk 150 HK motorer. De kunne tillige anvendes til politisejladser og matche moderne speedbåde i fart. Tuco Marines 7,5 FRB fra Faaborg med seks sæder opfylder som eksempel de fleste af ønskerne. Behovet skønnes pt. at være otte styk MFP-fartøjer leveret i perioden 2018-2020.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tuco Marines 7,5 FRB vil Marinehjemmeværnet kunne anvende til Maritime Force Protection og maritim havnebevogtning. Illustration: Tuco Marine

Men MHV behov rækker ud over de nævnte skibs- og bådetyper. Investeringen i et mindre indsatsfartøj (MIF) vil give MHV langt bedre mulighed for at løse akutte opgaver med behov for hurtigtgående både til at matche speedbåde, som forsøger at stikke af. En mulig bådtype kunne være en Cobra 35, som Mathis Værft i Aalborg har bygget for mere en 10 år siden i en serie på 5 stk. til den svenske kystvagt med to store Volvo Penta motorer. Den kan sejle 60 knob og er yderst velegnet til politisejladser. Endelig skal båden kunne trække flydespærringer og små miljøpramme, og behovet skønnes i øjeblikket at være 10 MIF leveret i perioden 2018-2023.

Forbilledet er at finde i U.S. Coats Guard

Et andet punkt på ønskelisten er et lidt større maritimt indsatsfartøj i størrelsesordenen 13-14 m til indsættelse overalt i danske farvande, som skal kunne logge omkring 40 knob og anvendes til hurtig assistance ved søredning og sejladser for politi og Skat. Fartøjet skal også kunne anvendes til større bugseringsopgaver op til 100 tons som eksempelvis bugsering af miljøpramme. US Coast Guard Response Boat Medium er en middelstor MIF, der også anvendes af politiet i New York i et vellykket og gennemprøvet design med to water-jet-motorer på 1650 HK I alt. I en dansk udgave skønnes behovet at være 17 middelstore MIF med levering i perioden 2019-2025.

Artiklen fortsætter under billedet …

U.S. Coast Guards Response Boat Medium er et middelstort maritimt indsatsfartøj, som ville gøre stor gavn i Marinehjemmeværnet. Foto: U.S. Coast Guard

Til at afløse de store MHV-kuttere i 800- og 900-klasen anbefaler rapporten at investere i 21 nye trimaraner bygget i CFRP som en mindre udgave af eksempelvis Ocean Eagle 43. Disse trimaraner skal løse de samme opgaver som de nuværende MHV-fartøjer. Fartøjets ventes at kunne skyde mere end 20 knob og kun stikke 1 meter samt have besætning på 10 m/k og skal gerne leveres i perioden 2026-2041. Færdiggørelse af designskitse, udarbejdelse af business case, brugerspecifikation, teknisk kravspecifikation, udbudsproces, udvikling, bygning og test af prototype, ændringer til kontrakt, byggeperiode og installation af militært udstyr forventes samlet at tage 7,5 år – og der er dermed ikke tale om nogen hyldevare.

I 2001 blev Grønsund alvorligt olieforurenet, og MHV fik i 2003 de første store fartøjer af 900-klassen med flydespærringer. Men MHV har dog ingen opsamlingskapacitet i form af pramme med entreprenørmateriel, hvilket er en mangelvare, som der forhåbentlig vil blive rettet op på. I øjeblikket lever Danmarks kapacitet på havmiljøområdet ikke op til de internationale anbefalinger.

Marinehjemmeværnet mangler et effektivt system til hurtig alarmering

Det ønskede og efterspurgte materiel skal kunne betjenes af Beredskabsstyrelsens (BRS) værnepligtige. Opsamlingsopgaven i lægtvandszonen (dybder op til 75 cm) bør deles mellem Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Lægtvandsfartøjer med skimmerudstyr kunne eksempelvis være SWORC, som kan leveres af Tuco Værft. Planen omfatter tillige udvikling og anskaffelse af 2-5 små miljøpramme til MHV synkroniseret med MIF-koncepterne.

Derudover er det min opfattelse, at MHV mangler disponeringssystem til hurtigt udkald af mange enheder. I øjeblikket sker udkald af akuthjælpere med hjertestartere på eksempelvis Langeland via en iPad fra Odense Universitetshopital til hjælpernes smartphones, som derefter rykker ud. Et lignende system er nødvendigt i MHV, da disponeringstiden i dag er for lang og forsinker indsatsen unødigt.

I regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig står der, at Hjemmeværnets frivillige yder et væsentligt og værdsat bidrag til at opretholde samfundets samlede beredskab – herunder gennem støtte til Forsvaret, politiet, Redningsberedskabet og Skat. Regeringen ønsker at fastholde Hjemmeværnet som en frivillig militær beredskabs- organisation til støtte for Forsvarets opgaveløsning samt samfundets samlede beredskab. Regeringen har dog fravalgt budgetanalysens forslag om reduktion af bl.a. redningshelikopterne, Søværnets Dianaklasse, og inddragelse i større grad i farvandsovervågningen af MHV, hvor de nuværende fartøjer ikke hensigtsmæssigt matcher opgaven.

Men udspillet sætter ikke nogen klar retning for fremtiden i HJV. Politikerne forhandler i øjeblikket, og de bør udvise rettidig omhu for at sikre nye og mere driftsøkonomiske fartøjer til MHV. Hvis fartøjerne bliver bygget i Danmark, er det til gavn for beskæftigelsen.

Set fra mit perspektiv er ovenstående investeringer i fremtidens MHV båd én billig, klog og fornuftig beslutning til gavn og glæde for alle borgere i det danske samfund.

Steen Riewe Henriksen (født 1950) er i dag pensioneret fra politiet, hvor han har har haft en alsidig karriere med og uden tjenestehund. Han har tillige været kaptajn og politikompagnichef i Politihjemmeværnet. I dag er han fartøjschef i Marinehjemmeværnet i Faaborg. Privatfoto
  • Anders Puck Nielsen

    Gode tanker. Jeg synes især det er afgørende at afløserne for 800- og 900-klassen får en høj topfart. Ofte har besætningen ikke så mange timer på havet, og det vil øge udbyttet markant hvis skibet kan nå fx 40 sømil væk fra basehavnen og retur igen på en almindelig mødeaften.

  • Tom Rasmussen

    Lyder fornuftigt.
    Forstår ikke når nogle politikere taler for at nedlægge eller reducere HJV for at spare de få penge vi bruger på dem. I forhold til hvad de levere og med deres lokale forankring og kendskab in mente mener jeg at de er et en markant forøgelse af det samlede beredskab herhjemme i flere sammenhænge, for meget små penge..
    Mener faktisk at både HJV og CF lige som resten af forsvaret trænger til et økonomisk løft..

    • Bandholm

      Helt enig, i sommer perioden er det urealistisk for søværnets normale enheder at være alle steder hvor der er behov for dem, HJV giver en fantastisk støtte.