Forsker vil søge i fortiden for at sikre Forsvarets uddannelse til fremtiden

En dansk EH-101 Merlin øver MEDEVAC og landing i dårlig sigtbarhed - det såkaldte brown out - i afghanske Mazar E Sharif i 2015. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste/Henning Jespersen

BLOG: I Forsvaret har soldater og officererne ofte ikke mulighed for at lære af egne erfaringer i krig, men må i stedet basere sig på at lære af andres erfaringer gennem krigshistorie. Nyt forskningsprojekt skal sikre erfaringerne fra Afghanistan.

I en lille notits på Forsvarsakademiets hjemmeside kunne man midt i sin sommerferie læse, at en studerende havde fået bevilget et finansieret Ph.D projekt om krigshistorie. Nyheden er skam skrevet positiv nok, men det er altså ikke hver dag, at et projekt om krigshistorie får en ekstern bevilling fra det frie forskningsråd. Det er faktisk ganske enestående, og jeg mener, at det bør følges tæt.

Forskeren er Anna Sofie Hansen Schøning, som den opmærksomme læser måske kender fra erfaringsopsamlingen fra Afghanistan fra 2015. Den har de fleste nok allerede glemt, og netop dét er nok en del af pointen i projektet. Det sætter netop fokus på erfaringsopsamling og læring på baggrund af erfaringer, lessons learned og krigshistorie.

Læs også: Vi kan lære af svenskernes udredning om indsatsen i Afghanistan

Den grundlæggende præmis og den historiske tilgang er næsten den mest inspirerende, selv om vi måske godt ved det. I projektet slås det nemlig fast, at militæret ikke er som andre virksomheder, fordi det kan bruge årtier på at uddanne sig og gøre klar til krig uden nogensinde at kunne blive indsat i det. Og derfor har soldaterne, officererne især, ikke mulighed for at lære af egne erfaringer i krig, men må i stedet basere sig på at lære af andres erfaringer, gennem krigshistorie.

Men hvordan sker den læring i Danmark? Projektet spørger, hvordan Forsvaret udvalgte og omsatte erfaringer og militærhistorie til læring i officersuddannelse og doktrinudvikling i perioden 1996-2016 og i perioden 1900-1920 som reference. På bagkant af erfaringsopsamlingen fra Afghanistan, Hærens egen erfaringsrapport fra Afghanistan, og den manglende evaluering af indsatsen, bliver det et meget værdifuldt bidrag til, ja, historien om Forsvarets indsættelser efter den kolde krig.

Operation Bøllebank illustrerer mangel på doktrinudvikling

F.eks. nævnes ”Bøllebank” som en debat om en operation, som illustrerer, hvordan Danmarks egen krigshistorie måske ikke giver udslag i erfaringer eller i doktrinudvikling. Det bliver rigtig spændende at læse projektet, når det er færdigt, og hvilke konklusioner Anna Sofie Schøning kommer frem til. Det skal vi simpelthen læse, såvel forskere, lærere, officerer og organisationen som helhed.

Læs også: Bøllebank illustrerer, at ingen har styr på den officielle danske krigshistorie

Krigshistorie er ikke bare noget tørt og kedeligt regimentshistorie eller krigsfilm om kampvogne eller Dunkirk. Det er heller ikke den præcise lærebog for nye officerer, for den næste krig ligner ikke helt den forrige. Men et solidt studie af krigshistorie både nyere og ældre giver et solidt fundament for at forberede sig til krig og udvikle de relevante doktriner, der forhåbentlig kan slå modstanderens doktriner. Hele konceptet om at blive ved med at uddanne sig og forberede sig, spidder også en solid pæl igennem konceptet om at uddannelse kan foregå som on-the-job-training, hvor alt læres fra forgængeren på jobbet.

Det næste, som jeg savner et rigtig godt svar på, er, hvordan det står til med Forsvarets produktion og sikring af sin egen krigshistorie. Hvem skriver den, hvornår og til hvem? Det næste, naturlige, spørgsmål er: hvad gør vi ved det?

Niels Klingenberg Vistisen er souschef i kompetence og uddannelsesafdelingen i Hærstaben. Han er historiker og har arbejdet med Irak- og Afghanistankommissionen og var hovedskribent på Forsvarets del af erfaringsopsamlingen fra Afghanistan.