Høvdinge og indianere forfladiger virkeligheden

6
Medlemmer af Lakota-stammen, som deltog i slaget om Little Big Horn i Montana i 1876. Ifølge OLFIs oplysninger skulle der ikke være nogen danske soldater på billedet. Fotografen er ukendt

BLOG: Det er et ganske opsigtsvækkende synspunkt, når chefen for Forsvarsakademiet argumenterer for, at færre soldater skal have en videregående uddannelse. Men chefen for Forsvarsakademiet mener åbenbart, at mindre uddannelse er vejen frem.

Dette blogindlæg handler om forholdet mellem menige, sergenter og officerer. Men inden jeg kommer så langt, kan vi så ikke godt droppe metaforen med høvdinge og indianere, når vi beskriver Forsvarets ansatte? Indianermetaforen var måske engang sjov til at understrege en eller anden pointe, men i store træk er det bare noget fordummende vås, som kan få beslutningstagere til at tro, at de på et øjeblik kan gennemskue, hvordan Forsvaret hænger sammen.

Der er mange problemer med billedet af høvdinge og indianere, men lad mig starte med det matematiske paradoks. Når man inddeler medarbejderne i en kompleks organisation i to grupper som enten høvdinge eller indianere, falder korthuset nemlig sammen ved første møde med en mellemleder.

Jeg vil bruge mit eget skib som eksempel. Hos os er der 12 besætningsmedlemmer: 2 officerer, 2 befalingsmænd og 8 menige. Ved første øjekast er der altså 4 høvdinge og 8 indianere. Ved nærmere eftertanke skal regnestykket imidlertid stilles anderledes op, for høvdingene er jo ikke ledere for det samme. Jeg er skibschefen, så jeg har 11 indianere under mig til at løse mine opgaver. Næstkommanderende er leder for alle andre end mig, så han har 10 indianere. Navigationsbefalingsmanden har ansvaret for dækket og råder over fire indianere, mens teknikbefalingsmanden har tre indianere at gøre godt med. Ud af de 12 besætningsmedlemmer er der i alt fire høvdinge og 28 indianere?!

I Forsvaret hæfter vi “ledelse” på alt muligt

Bruger man mit skib som generelt pejlemærke, skal man altså gange Forsvarets 7.193 menige med omregningsfaktoren 3,5 for at finde antallet af indianere, som så må være 25.176. Pludselig lyder det så ikke så galt, at der er 7.317 officerer og befalingsmænd, vel? Den form for matematik er naturligvis fuldstændig latterlig, men det er indianermetaforen i en nøddeskal.

I Forsvaret har vi en tradition for at hæfte prædikatet “ledelse” på alt muligt, som man i andre organisationer ville kalde “samarbejde” eller slet og ret “arbejde”. Det hænger sammen med, at selvforståelsen af officeren eller befalingsmanden som en leder er meget stærk, fordi de i nogle tilfælde kan udøve ledelse. I det øvrige samfund ville man imidlertid ikke anvende en definition af en leder som en medarbejder, der potentielt i en anden situation kunne udøve ledelse. Der ville man kun tælle dem med, som havde et personaleansvar af en vis størrelse.

Hvis man anvendte samfundets definition af, hvad en leder er, ville man finde frem til, at en hel del af Forsvarets officerer og befalingsmænd slet ikke er ledere. De er administratorer, undervisere, studerende, controllere, specialister, forskere og alt muligt andet. Hvis man tæller alle disse med som ledere, kommer antallet af ledere i organisationen til at se absurd højt ud.

Indianermetaforen giver beslutningstagere et forkert billede

Men hvad værre er, så afslører indianermetaforen en overfladisk refleksion over Forsvarets personelkategorier. Det er en forfladigelse, hvor man kun fokuserer på ét punkt ud af mange, som om ledelse uden indhold faktisk var noget, der fandtes. At producere dækkende definitioner af personelkategorierne er et omfattende arbejde, men tillad mig alligevel at komme med et par forslag, som i hvert fald bringer os nærmere målskiven end analogien med høvdinge og indianere:

  • En officer er ikke pr. definition en militær leder, men en soldat med en videregående uddannelse.
  • En menig er ikke pr. definition en soldat, der udfører manuelt arbejde, men en faglært eller ufaglært soldat.
  • En befalingsmand er ikke pr. definition en militær mellemleder, men en faglært eller ufaglært soldat med en efteruddannelse i ledelse og administration.

Når chefen for Forsvarsakademiet, Nils Wang, siger, at der skal være færre officerer, så siger han i bund og grund, at færre soldater skal have en videregående uddannelse. Det er altså et ret opsigtsvækkende synspunkt for en rektor på en professionshøjskole. Man kunne jo også have argumenteret, at den stigende kompleksitet på kamppladsen kræver flere soldater med en videregående uddannelse. Men chefen for Forsvarsakademiet mener åbenbart, at mindre uddannelse er vejen frem.

Det kan godt være, at der skal være flere eller færre i de forskellige personelkategorier, og det kan i særdeleshed godt være, at forholdet mellem kategorierne vil ændre sig, hvis Danmark skal kunne opstille en brigade. Men når Nils Wang bruger indianermetaforen som argumentet for at lave fordelingen om, så er det med til at give beslutningstagere et forkert billede af, hvordan Forsvarets bemanding fungerer.

Anders Puck
Anders Puck Nielsen er kaptajnløjtnant og skibschef i DIANA-klassen. Han har solid erfaring med uddannelsesarbejde i Forsvaret som bl.a. sagsbehandler ved Forsvarsakademiet, underviser på Søværnets Officersskole og skibschef for et skoleskib. Han har været med til at udvikle de nye officersuddannelser og har en masteruddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde. Privatfoto
guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer