BLOG: Hvis ikke Hæren lærer at forklare sig på en måde, som giver mening, så vil hærfolkene blive ved med at opleve, at omgivelserne er efter dem, og at de konstant må være i defensiven for at undgå at blive rendt over ende af “DJØF’ere”, sømænd og andre farisærer.
Den seneste debat om en mulig nedlæggelse af Hærens kamptropregimenter og den tidligere debat om Hærens Officersskoles (HO) tilknytning til Frederiksberg Slot har afsløret, at Hæren er alt for dårlig til at sætte ord på sine værdier. Det er et problem, fordi det hæmmer mulighederne for at udvikle organisationen på en måde, som bevarer de eksisterende værdier.
Når vi mangler ord for det, som er noget værd, bliver det umuligt at føre en samtale, og i stedet for kompetent forandringsledelse får man et ustyrligt skænderi, hvor alle parter mener, at de andre ikke fatter en dyt. Uden et ordforråd er det umuligt at analysere sine værdier eller at vurdere forklaringer på, hvorfra værdierne mon stammer.
Argumenterne for at bevare regimenterne, eller at Hærens Officersskole skal blive på Frederiksberg Slot, handler om stolthed, fællesskab, korpsånd, kampgejst og traditioner. Men soldater i Hæren er jo ikke de eneste i verden, der oplever disse fænomener. På det konkrete niveau er Hæren naturligvis unik, men med bare en smule abstraktion er det muligt at bevæge diskussionen ind i en ramme, hvor andre også kan være med.
Forklaringer mudres af underliggende præmisser
Jeg er ikke nogen udenforstående. Jeg er officer i Søværnet, og selvom værnsforskellene kan være store, er det i samfundsperspektiv en meget tæt relateret uddannelse og profession. Som sprogofficer var jeg to år i Prinsens Livregiment om end i en afsides afdeling på Svanemøllens Kaserne.
Jeg har en videregående uddannelse inden for organisationsudvikling og er vant til at forholde mig til menneskelige fænomener i andres praksis. Og jeg har viljen til at forstå, hvad det er, som mine kolleger i Hæren taler om. På papiret har jeg altså ret gode forudsætninger for at kunne sætte mig ind i, hvad det drejer sig om, men ofte ender jeg som et stort spørgsmålstegn, når jeg prøver at spørge ind.
For en underliggende præmis i diskussioner om Hærens kultur har det nemlig med at være, at man ikke må forholde sig kritisk til det eksisterende. Regimenterne skal bestå. Punktum. HO skal ligge på Frederiksberg Slot. Punktum. Og så bliver det jo ret svært at forstå, hvis det netop er de spørgsmål, som man prøver at undersøge. Det kan da godt være, at disse ting skal være som hidtil, men så skal man også analytisk kunne påvise, at de har den påståede effekt. Og som Jakob Henius påpeger i regimentsdebatten, så er det langt fra givet, at det nødvendigvis forholder sig sådan.
Hæren kan forme sin fremtid — hvis de tør
At kunne forklare sine værdier er således en proces, der kræver mod, for det er også at sætte sine værdier i spil. Men det er nødvendigt, hvis Hæren vil gøre sig håb om at genvinde kontrollen over sin egen udvikling. For forandringspresset er kommet for at blive, og hvad der ikke kan forklares, kan heller ikke forsvares. Når Hæren er ude af stand til at forklare os andre, hvad deres kultur går ud på, så sender det er signal om, at de egentlig ikke selv har styr på det. Så Hæren må lære at hæve sig over sine konkrete artefakter og traditioner for at få en dyb nok forståelse af sig selv til, at vi andre kan følge deres ræsonnement.
For det holder simpelthen ikke, at vi andre ikke forstår, hvad Hæren taler om. Det er nemlig ikke småting, som Hæren beder os andre om at acceptere med henvisning til noget, som de ikke kan finde ud af at forklare. Når vi bliver bedt om at holde fast i dyre og uhensigtsmæssige løsninger, så er det ikke tilfredsstillende at blive spist af med en nærmest religiøs henvisning til noget større og uforklarligt.
Der findes stakkevis af begreber og teorier, som kan forklare Hærens kultur, og hvis Hæren lærer at mestre dette, står de med utroligt stærke kort på hånden i forhold til at forme fremtiden. For til syvende og sidst er alle jo tilhængere af stolthed, korpsånd og kampgejst, og derfor er vi også allesammen på Hærens side. Men indtil Hæren lærer at forklare sig på en måde, som giver mening, så vil hærfolkene blive ved med at opleve, at omgivelserne er efter dem, og at de konstant må være i defensiven for at undgå at blive rendt over ende af “DJØF’ere”, sømænd og andre farisærer.
NB: Bemærkelsesværdigt nok har det ikke være muligt for mig at finde et link til en fornuftig diskussion for eller imod en flytning af Hærens Officersskole fra Frederiksberg Slot. Det er nærmest imponerende, at en så ophedet debat har kunnet undgå at materialisere sig på skrift i noget, som kan søges frem.
