Den afghanske hær lider – både på grund af tab og af intern korruption

Den afghanske hær (Afghan National Army) lider både af mange af tab på slagmarken og af korruption. Billedet er fra Camp Shorabak ved siden af Camp bastion i Helmandprovinsen. Foto: Forsvaret

BLOG: Der er brug for et gennembrud på krigsfronten, hvis det for alvor skal gå fremad for den afghanske hær ANA. Det skriver Hans Peter Michaelsen, som her giver en førstehåndsstatus på udviklingen i Afghanistan.

2016 blev et hårdt år for den afghanske hær (Afghan National Army = ANA) og det afghanske politi (Afghan National Police = ANP). Tabstallene ved kampene mod oprørsgrupper overalt i landet er nærmest forfærdende høje. I alt ca 7.000 dræbte og 12.000 sårede soldater og politifolk i ét års kampe viser med al ønskelig tydelighed, at det er en ekstremt hård og forbitret kamp, som bliver udkæmpet rundt omkring i mange af Afghanistans 34 provinser.

Men hvad er årsagen til de meget store tabstal, og hvordan er udsigterne til en forbedring af situationen? Jeg har endnu ikke den fornødne indsigt i det afghanske politi, som også spiller en væsentlig rolle i sikkerheden, så indlægget fokuserer alene på hæren.

Den afghanske hær er på anslået 170.000 soldater – tallet er behæftet med en del usikkerhed, idet der endnu ikke er et komplet personelsystem med præcist overblik over antallet. Dette har også medført begrebet “spøgelsessoldater”, som er soldater der findes på papiret, men som ikke eksisterer i virkeligheden. Der er adskillige eksempler på, at enhedschefer modtager løn til spøgelsessoldater og så lægger pengene i egen lomme. Hæren er gradvist opbygget igennem de seneste ca 15 år med stærk støtte fra en række Nato-lande.

Mange officerer er uddannet i Sovjetunionen

Den afghanske hær ledes af en integreret civil og militær stab, idet generalstaben er integreret i Forsvarsministeriet. Forsvarsministeren har altid været en general, så der er ikke fuld civil kontrol med militæret, som vi kender det i de vestlige demokratier. Hæren er meget centralt styret, og ordet delegering kendes eller findes reelt ikke i ordforrådet. En del af årsagen hertil er formodentlig, at en stor del af de ældre erfarne officerer er uddannet i Sovjetunionen eller af sovjetiske instruktører i Afghanistan. Alle beslutninger tages på højt niveau, og stabe – herunder generalstaben – har sjældent delegeret beføjelser på vegne af chefen. Alle sager skal ind over chefens bord til godkendelse, og derfor tager sagsbehandling og beslutninger ofte meget lang tid.

Den afghanske hær er organiseret i seks korps, som hver har ansvaret for sikkerheden og kampene i et antal regioner. NATO koalitionen har et trænings- og rådgivningselement ved hvert af korpsene. Hæren har to uddannelses- og træningskommandoer: MFNDU (Marshal Fahim National Defense University) som er et slags udvidet forsvarsakademi med ansvaret for officersskoler og andre mere akademiske/teoretiske uddannelser.

ANATED-C (Afghan National Army, Training, Education & Doctrine Command) er ansvarlig for alle hærens tjenestegrensskoler – lige fra den grundlæggende rekrutuddannelse (Basic Warrior Training) over infanteri- og artilleriskoler til panservåben og kampstøtteuddannelser tillige med enheds- og samvirkeuddannelser. Det er netop de to skolekommandoer, vi som danskere rådgiver sammen med vore amerikanske, tyrkiske, rumænske, og tyske kolleger i Army Institutional Advisory Team (AIAT).

Hærens soldater er kampivrige – men dårligt uddannede

Hærens mange skoler havde en robust Nato-rådgiverstyrke tilknyttet, indtil ISAF missionen ophørte ved udgangen af 2014. Dette har betydet, at det endnu er de samme instruktører og fagplaner, som anvendes, og der er således generelt ikke sket nogen udvikling siden da. Tværtimod er udviklingen gået ned ad bakke på flere af skolerne, og hertil kommer, at den afghanske hær ikke har formået at vedligeholde bygninger og faciliteter i tilstrækkelig grad.

Hærens soldater bliver normalt betegnet som modige og kampivrige, men meget uerfarne og generelt dårligt uddannede. Der er mange årsager hertil. Dels tager det tid at opbygge en effektiv hær, og dels kæmper hæren med mange problemer: Nepotisme, korruption og ineffektivitet. Årsagerne er mange. Afghanistan er stadig præget af det traditionelle stammesamfund, hvor man tilgodeser personer fra egen landsby eller stamme. Det betyder, at vennetjenester og nepotisme i mange år har præget udnævnelsen af officerer i noget højere grad end evner og kompetencer.

En del af de ældre ledende officerer har haft deres tidlige militærtjeneste under det sovjetiske styre eller som mujahediner under frihedskampen mod Sovjetunionen i 1980’erne. Hvis man som i Danmark bedømmer dem på de tre parametre: Kriger, diplomat og virksomhedsleder, så er krigerrollen typisk den stærkeste, og virksomhedslederrollen den svageste. Når evnen og kompetencerne til at lede eksempelvis en uddannelsesinstitution er svage, så bliver resultatet derefter – særligt når kulturen er tilsiger, at næsten alle beslutninger skal tages på højt niveau.

Effektiviteten styrkes langsomt nedefra

Det har vi oplevet ved selvsyn, når vi har besøgt nogle af hærens skoler. Enkelte skoler er fuldstændigt forfaldne og uddannelses- og indkvarteringsfaciliteter nærmest uanvendelige. På een af skolerne blev obersten for nyligt fyret og anklaget for korruption. Enkelte andre skoler er i fremragende stand, flot vedligeholdt, og skolen samt staben udstråler stolthed. Dygtige og effektive ledere og chefer er helt afgørende.

Resolute Support Mission har rådgivere på alle niveauer fra Forsvarsministeriet og generalstaben over funktionelle tjenester (materielanskaffelser, logistisk distribution, bygnings- og etablissementstjeneste mm.), uddannelsesstrukturen (hvor bl.a. danskerne rådgiver) og ned til korpsniveauet. Her er det klart oplevelsen, at det er nemmest at præge de unge officerer på skolerne. Det betyder ikke, at de nye afghanske officerer er på dansk eller britisk niveau – her bruger vi udtrykket Afghan acceptable eller adequate.

Men langsomt styrkes effektiviteten nedefra med kraftig støtte fra koalitionen. Den helt afgørende udfordring er, at hæren er i krig, og at der er daglige kampe mange steder i landet. Det betyder, at hæren kun med nød og næppe kan opretholde sin nuværende styrke, og at det er vanskeligt at “udspare” egnede officerer og soldater til videreuddannelser på hærens skoler. Der skal for alvor ske et gennembrud på krigsfronten, så større dele af hæren får ro til at regenerere kampkraften og opbygge sin effektivitet.

Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I perioden fra februar-august er han midlertidigt udnævnt til oberstløjtnant og udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto