Den såkaldte landmaktudredning anbefaler den norske regering at genindføre mobiliseringshæren, som ellers blev nedlagt for 15 år siden. Forslaget vil kræve en omlægning af værnepligten.

15 år efter sin nedlæggelse skal Norge måske atter have en mobiliseringshær. Det mener i hvert fald det ekspertudvalg, som den norske regering har nedsat for at se på fremtidens norske forsvar. Udvalget bag udredningen holdt i denne uge et seminar på Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI) i Oslo, hvor den fremlagde sine foreløbige anbefalinger.

Vælger den norske regering at følge dem, må værnepligten ifølge brigadegeneral Aril Brandvik lægges om. Han mener, at Hæren og Hjemmeværnet vil kunne opnå et højere og mere kontinuerligt beredskab i løbet af den 12 måneder lange værnepligt ved at gøre den mere fleksibel. Samtidig vil en reserve bestående af hjemsendt personel give landstyrkerne en større udholdenhed. Derfor ønsker udredningen en løsning, hvor Forsvaret kan sætte en hjemsendt reserve på højere beredskab.

“Vi tror, at ved at tilpasse uddannelsen og tjenestetiden til det faktiske behov vil afdelingerne altid være klar til at gå i kamp med størstedelen af personellet. Vi må tillige genindføre reserven, som skal være tilstrækkeligt uddannet og trænet til, at vi kan have den på et højt beredskab,” siger Aril Brandvik.

Hæren og Hjemmeværnet skal kunne imødegå alle trusler

Udredningen skal afdække, hvordan den sikkerhedspolitiske udvikling i det norske nærområde og udviklingen af kapaciteter hos potentielle modstandere – læs Rusland – påvirker Hæren og Hjemmeværnet. Udgangspunktet er at undersøge, om nutidens landforsvar er optimalt tilpasset til at imødegå hele spekteret af moderne trusler med den reaktionsevne og mobilitet, som er nødvendig. Eksempler på sådanne moderne trusler kan ifølge udredningens oplæg være nye langtrækkende præcisionsvåben, hybride virkemidler og urban krigføring.

Artiklen fortsætter under billedet …

I øjeblikket indkalder Norge stort set kun værnepligtige om sommeren. Men i fremtiden skal de norske unge indkaldes i grupper flere gange om året, så Brigade Nord fremadrettet kan fungere som en stående og kampklar enhed gennem større dele af året. I øjeblikket er brigaden i store dele af året optaget af uddannelse og kan ifølge udredningen derfor dårligt kaldes for en stående styrke.

Med de foreslåede ændringer vil værnepligten ifølge Arli Brandvik blive billigere end den nuværende ordning. Han mener, at Forsvaret kan spare 400 mio. norske kr. om året og 8 mia. NOK over over 20 år – og samtidig opnå en øget kampkraft for de samlede landstyrker ved at have en større reserve at læne sig op ad.

Hele udredningen og konklusionerne fra forsvarsminister Ine Eriksen Søreide (Høyre) bliver offentliggjort sammen med finansloven i løbet af efteråret.

I denne video kan du se video fra præsentationen af de foreløbige anbefalinger.