DEBAT: De danske militære grader ligger generelt et niveau under vore samarbejdspartnere – og det bør laves om. Anvendelsen af midlertidige tillagte grader er en uholdbar og dårlig løsning, skriver major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet.
Danske officerer og i nogen udstrækning befalingsmænd ligger rangmæssigt generelt en grad lavere end de fleste af vores alliancepartnere. Den mest direkte sammenligning, der viser forskellen, ses ved studerende på stabskursus – i Danmark benævnt Master i Militære Studier eller MMS. Studerende i Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, Storbritannien, Portugal, Frankrig, USA m.fl. er alle majorer/orlogskaptajner under deres respektive stabskurser og udnævnes efterfølgende – enten som afslutning på kurset eller ved ansøgning om stilling på højere funktionsniveau – til oberstløjtnant/kommandørkaptajn.
En militær grad viser noget om personens uddannelsesniveau, ansvar og ikke mindst kompetencer. Jo højere grad desto mere af førnævnte. Derfor er det uheldigt og uhensigtsmæssigt, at danske militære grader ikke stemmer overens med vores alliancepartnere. Hvis man som jeg selv i forrige uge deltager i et møde med repræsentanter fra flere NATO nationer, risikerer man at sidde som eneste major til et møde med udelukkende oberstløjtnanter eller oberster. Det er ikke ligegyldig, hvilken grad man har, da graden umiddelbart vidner om uddannelsesniveau, ansvar og kompetencer. Hvis graden er lavere, opfatter de andre naturligvis ikke en på samme niveau som dem selv. Det er ikke første gang, at jeg eller andre har siddet i den situation, og umiddelbart kunne man sige, at det jo har fungeret i en lang årrække, så derfor er der ingen grund til at lave det om.
Men det er der – for det er et problem. Så stort et problem, at vi i Danmark vælger at kompensere for det ved anvendelse af midlertidige grader for de officerer og befalingsmænd, der i længere tid opholder sig sammen med Nato eller andre internationale kolleger i eksempelvis internationale operationer (INTOPS) eller udstationering. Oplysninger fra Forsvarsministeriets Personalestyrelses (FPS) hjemmeside viser, at der i skrivende stund er ca. 70 officerer og befalingsmænd i INTOPS, der er udsendte med en midlertidig højere grad, samt ca. 60 i diverse Nato og andre internationale stillinger. Dette understreger, at problemet med de lavere grader er erkendt – ellers ville man jo ikke ty til midlertidige udnævnelser.
Midlertidige udnævnelser er en dårlig lappeløsning
Men det er en dårlig lappeløsning af flere årsager. For det første løser det ikke den uhensigtsmæssige niveauforskel i daglige møder i Nato eller andet regi. Danske officerer fra diverse stabe, skoler mv. deltager jævnligt i møder, workshops, konferencer o.l. med kolleger fra andre nationer, hvor de burde være ligestillede, men i stedet deltager i en rolle, hvor de tilsyneladende ikke har samme kompetencer som deres partnere. Det er uheldigt og ærgerligt, at de ikke mødes med deres internationale kolleger på samme niveau. Det medfører, at på trods af at danske officerer er veluddannede og som regel også velformulerede på engelsk, så opnår de ikke altid den fornødne vægt og respekt i forhold til deres kvalifikationer, fordi deres rang signalerer noget andet end de faktiske forhold i relation til uddannelse, ansvar og kompetencer. Det betyder faktisk noget, og det vidner brugen af de ca. 130 midlertidige tillagte grader om.
For det andet er de midlertidige tillagte grader også et problem. Den altovervejende uhensigtsmæssighed består i, at danske officerer – over for de relationer de opbygger i perioden med den midlertidige grad – efterfølgende skal forklare, hvorfor de ved tilbagekomst til Danmark pludselig har en lavere grad end tidligere. Personel, der ofte udsendes, som eksempelvis Flyvevåbnets detachment commanders, og som jævnligt koordinerer med partnere i perioderne mellem udsendelser går op og ned i rang, og er ved den ene korrespondance med en given udenlandsk kollega major og ved en anden oberstløjtnant for så igen senere at være major og efterfølgende oberstløjtnant næste gang de mødes i INTOPS. Det er der ingen, der kan være tjent med.
For det tredje er der ingen, der kan være tjent med i bund og grund at skulle lyve om sin grad. Enten er man det ene eller, også er man det andet. Men i en periode at skulle foregive at have en grad, som man kun har til låns og måske aldrig får igen – det er uværdigt.
Systemet er en økonomisk ulempe for Forsvaret
For det fjerde medfører systemet også en økonomisk ulempe for forsvaret, idet midlertidigt tillagt højere grad i INTOPS også honoreres med et økonomisk tillæg, så længe graden oppebæres. Dette er dog ikke gældende ved udlandstjeneste. Herudover medfører anvendelsen af midlertidige grader også en række administrative ulemper og udgifter i forbindelse med omdistinktionering (to gange), udarbejdelse af nyt ID-kort mv.
Det er vigtigt at understrege, at danske officerer, når de tillægges midlertidig højere grad, har samme uddannelses- og kompetenceniveau som deres udenlandske kolleger af samme rang. Der er således ikke tale om, at danskerne i international sammenhæng ”smykker sig med lånte fjer” men mere med ”fortjente” eller ”korrekte” fjer. Et eksempel herpå er NATO STANAG 2116 – NATO CODES FOR GRADES OF MILITARY PERSONNEL, hvor Søværnet konsekvent oversætter deres danske grader til en engelsk grad højere end den danske – netop med den begrundelse, at en sådan oversættelse godtgøres gennem den uddannelsesmæssige baggrund, alder og ansvarsområde. En dansk orlogskaptajn (M331) der til dagligt er på OF-3 niveau, bliver pludselig ved oversættelse af sin grad til engelsk Commander – svarende til OF-4 i eksempelvis USA, Storbritanien og Canada. Det er godt set af Søværnet, men er i bund og grund stadig ikke løsningen på problemet – og da slet ikke for de øvrige værn.
Artiklen fortsætter under grafikken …
For at komme alle de beskrevne uhensigtsmæssigheder til livs bør danske officerer gradsmæssigt sidestilles med deres internationale samarbejdspartnere, således at en officer, der har gennemført stabskursus eller MMS og efterfølgende har fået en stilling på et højere funktionsniveau (M331), udnævnes til oberstløjtnant/kommandørkaptajn. Tilsvarende bør officerer med flere års erfaring fra operative enheder eller stabe og efter gennemførelse af relevant videreuddannelse udnævnes til major/orlogskaptajn.
Man kan benytte graden som brigadegeneral i højere grad
Måden at gennemføre en omlægning af gradssystemet på kunne være at benytte sig af brigadegeneralsrangen i langt højere grad, end det er tilfældet i øjeblikket. På den måde ville der være plads til, at alle fra kaptajnsniveau til og med oberst kan løftes en grad for derved at matche udenlandske kolleger. Dette kan gøres ved at gøre kaptajn/kaptajnløjtnants graden til en automatisk udnævnelse for en premierløjtnant med eksempelvis to års erfaring efter endt officersuddannelse. Derved kan der indføres et naturligt avancement, og det bliver muligt at skelne mellem første- og andengangsstillinger. Både premierløjtnant og kaptajn/kaptajnløjtnant benævnes i øvrigt i NATO STANAG 2116 som ”Junior Officer”.
Således vil en officer udnævnes til premierløjtnant efter endt officersuddannelse. To år efter vil denne automatisk udnævnes til kaptajn/kaptajnløjtnant. Efter ansøgning om stilling på højere funktionsniveau og gennemgang af relevant videreuddannelse udnævnes til major/orlogskaptajn, og efter endt MMS og stilling på næste funktionsniveau udnævnes til oberstløjtnant/kommandørkaptajn. Ved indtrædelse på chefniveauet udnævnes til oberst/kommandør og efterfølgende til brigadegeneral/flotilleadmiral.
En omlægning skal hverken medføre mere i løn eller uddeling af flere ridderkors. En automatisk udnævnelse til kaptajn/kaptajnløjtnant efter to års tjeneste skal ikke medføre en lønstigning eller andet. Det skal udelukkende være en grad, der vidner om erfaring. Tilsvarende skal de andre løft i grader ikke medføre en lønstigning. Rent administrativt kan det løses ved at indføre en M313 betegnelse til kaptajn/kaptajnløjtnants niveauet for herefter at beholde M321 ansættelsesforhold men nu til major/orlogskaptajn (tidligere kaptajn/kaptajnløjtnant) og M331 til oberstløjtnant/kommandørkaptajn (tidligere major/orlogskaptajn) osv., således at M4XX stadig er forbeholdt chefniveauet og udnævnelse til M401 medfører tildeling af ridderkors.
Ville ikke medføre merudgift for Forsvaret
En sådan løsning ville ikke medføre en udgift for Forsvaret men i stedet et provenu, da de midlertidige udnævnelser i INTOPS ville bortfalde og dermed også de tillæg, der i dag udbetales til disse. Der ses også en mindre besparelse i relation til omdistinktionering og udarbejdelse af nyt ID-kort mv. og ikke mindst den tid, der går med at forvalte alt dette.
En sidste krølle på denne misere er Søværnets og Flyvevåbnets distinktioner. Sidstnævntes uniformer er inspireret af de engelske, men hvor tre lige tykke striber i Danmark er en major, så er de i UK lig en Wing Commander (oberstløjtnant). Det betyder, at når jeg optræder i uniform sammen med engelske, australske, new zealandske, canadiske, belgiske eller hollandske kolleger, så signalerer min uniform, at jeg er oberstløjtnant, hvilket jeg jo så må erkende, ikke er sandheden, men at jeg dog har samme uddannelse, erfaring, kompetencer og ansvarsniveau. Med mindre selvfølgelig, at jeg havde været i INTOPS eller udstationeret – for så havde jeg jo været midlertidig udnævnt.
Jeg er helt bekendt med, at gradssystemet ikke kan ændres med et snuptag, og at sammenhængen mellem løn og grader blandt andet beror på aftaler mellem FPS og organisationerne eksempelvis Hovedorganisationen af officerer i Danmark (HOD). Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, HOD velvilligt på sine medlemmers vegne vil være med til at forhandle en løsning på problemet – også en der er lønneutral – så det vil være muligt af få stoppet galskaben og få tilpasset den danske gradsstruktur til glæde for alle.
Dette debatindlæg er alene udtryk for forfatterenes personlige holdning.