Seks bud på en hurtig og effektiv styrkelse af dansk forsvar

En amerikansk soldat fra Helicopter Maritime Strike Squadron placerer en sonarbøje i en MH-60R Seahawk helikopter fra US Navy om bord på destroyeren "USS Truxtun". Den amerikanske Seahawk-helikopter MH-60R er skabt som en ubådsjæger. Den har plads til 25 sonarbøjer, som skydes ud fra siden af helikopteren. Danmark valgte at købe Seahawk uden sonar og har i stedet fået installeret en ekstra nødudgang. Foto: US Navy

BLOG: Hans Peter Michaelsen er major og analytiker ved Center for Militære Studier. Han kommer her med sit bud på, hvordan det kommende forlig kan styrke dansk forsvar, give større robusthed, et mere kapabelt forsvar og vise solidaritet og øget vilje til at ”løfte i flok”.

Der er i øjeblikket stort pres på Danmark og andre europæiske lande for at øge forsvarsudgifterne. I Danmark har disse udgifter været nærmest uændrede i faste tal, siden den kolde krig ophørte – endda blev Forsvarets budget reduceret med 2,7 mia. kr. årligt i år 2010 og fremefter. Igennem de seneste 25 år er Forsvarets andel af bnp reduceret fra pænt over to pct. til 1,14 pct. i 2016. Forsvarets personelstruktur er reduceret med en tredjedel på 15 år fra ca. 30.000 militære og civile i 2001 til ca. 20.000 i 2016. Heraf bærer ca. 14.500 uniform.

Nu er der så klare signaler fra regeringen omkring et substantielt økonomisk løft til dansk forsvar. Men det vigtige er måske ikke så meget forsvarsbudgettets fremtidige størrelse, men mere den forsvarseffekt, som en ekstrabevilling kan omsættes til. Den lave europæiske vilje til at tage medansvar for det europæiske forsvar var også en torn i øjet på Obama-regeringen. Men med den nye Trump-administration er der kommet nye toner fra USA med en trussel om at reducere den amerikanske sikkerhedsgaranti for de europæiske lande, såfremt der ikke tages et forøget ansvar for det fælles Nato-forsvar. En dansk forøgelse af forsvarsbudgettet skal dermed opfylde to mål:

Vise at Danmark tager et forøget økonomisk medansvar for det fælles forsvar, men hvad der måske er endnu vigtigere – demonstrere, at Danmark prioriterer forsvarskapaciteter, som bidrager til at styrke alliancens samlede forsvar. Dermed kan Danmark tage større ansvar i Nato samt bidrage med forsvarskapaciteter, som gør Natos samlede forsvar mere troværdigt.

Fokus på overvågning og krisestyring

Et forøget dansk forsvarsbidrag bør derfor have et klart internationalt perspektiv, således at det styrker Nato – især inden for de områder, som må anses for Danmarks umiddelbare interesseområder: Østersøområdet og Nordatlanten. Danmark kan her sætte fokus på kapaciteter til overvågning og krisestyring, som kan gøre en forskel i samarbejde med andre Nato-lande. Men effektiv afskrækkelse hviler fundamentalt på evnen til – i værste fald – at kæmpe effektivt og gøre omkostningen ved et angreb på et Nato-land uacceptabelt høj for en eventuel fjende.

Et andet vigtigt perspektiv er, at en øget forsvarsbevilling relativt hurtigt bør omsættes i øget forsvarseffekt. Her nytter det ikke at planlægge på nye kapaciteter, som først kan forventes operative om ca. 10 år. Skal Danmarks troværdighed som alliancepartner øges, skal det ske forholdsvist hurtigt. Så her er nogle forslag med relativ hurtig effekt:

1 Anskaf materiel som udvider de nuværende kapaciteters effektivitet og anvendelsesmuligheder uden at kræve væsentligt ekstra personel. Det er eksempelvis missilsystemer til områdeluftforsvar til de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, så de kan fungere som de sande luftforsvarsfregatter, som de er bygget til.

Det kan også være ubådssporingsudstyr til de nye Seahawk helikoptere. Udstyr, som er standardudrustning i US Navy-versionen, men som Danmark har fravalgt – bl.a. af økonomiske grunde. Herved vil Danmarks tre fregatter få ægte ”multi-role” kapacitet og kunne imødegå trusler både fra luften, fra overfladen og fra u-både. Det øger fregatternes militære nytteværdi både ved indsats i Østersøen, i Nordatlanten eller i internationale operationer. Naturligvis skal fregatterne have de nødvendige besætninger, således at flere af fregatterne kan indsættes samtidigt om nødvendigt.

2 En større materielmæssig robusthed. Der skal være tilstrækkeligt med reservedele til køretøjer, skibe og fly. Materiel som anvendes i militære operationer bliver slidt og undertiden ødelagt. I krig og konflikter kan man ikke nøjes med få reservedele og få ekstra køretøjer.

Det gælder derfor om at have materielmæssig robusthed således, at man ikke er nødt til at trække sig ud af kampen, fordi man mister materiel eller mangler reservedele. Selv om F-35 vil blive et fremragende og effektivt kampfly, når det indfases i dansk forsvar, så er antallet af fly meget lille og strukturen meget smal. Her kan eksempelvis fem ekstra fly give en væsentlig øget robusthed.

3 Tilstrækkelige våbenforsyninger til uddannelse, øvelser og militær indsats. Et stærkt og robust forsvar har en afskrækkende effekt på en modstander. Et land som konstant skal ud på ”lånemarkedet” og låne våben eller materiel af sine store nabolande, når det ”brænder på”, mister sin troværdighed og er derved med til at undergrave alliancens afskrækkende effekt.

4 Øget deltagelse i fælles Nato-projekter som øger den kollektive forsvarsevne. Danmark deltager i dag i Nato-projekterne vedr. luftbårne overvågningskapaciteter Airborne Warning and Control System (AWACS) og Alliance Ground Surveillance (AGS). Det vil tillige give rigtig god militær mening også at deltage i et nyt projekt om fælles finansiering af et antal lufttankningsfly, som reducerer afhængigheden af amerikanske lufttankningsfly. Tillige bør det overvejes at bidrage til Natos fælles lufttransportprojekt, som opererer et antal strategiske lufttransportfly.

5 En større personelmæssig robusthed. Der skal være tilstrækkeligt med soldater, operatører og teknikere til, at Forsvarets enheder kan indsættes i længerevarende operationer om nødvendigt. Selv det bedste materiel er værdiløst uden det rigtige personel til at indsætte og vedligeholde materielsystemerne. Der er derfor behov for at få rekrutteret og uddannet det nødvendige personel, således at de operative enheder kan bemandes fuldt ud.

6 Effektiv træning og øvelser. Forsvarets personel er professionelt. For at være professionel kræver det, at man har de nødvendige ressourcer og materiel til effektiv træning og uddannelse. Militær indsats sker næsten altid i tæt samarbejde med alliancepartnere. Derfor er deltagelse i international øvelsesvirksomhed helt afgørende for at opretholde et højt professionelt niveau. Natos effektivitet og dermed afskrækkelse hviler i høj grad på effektivt integreret samvirke mellem enheder fra de forskellige lande.

Ovennævnte tiltag kan styrke dansk forsvar, give større robusthed, et mere kapabelt forsvar og tillige vise solidaritet og øget vilje til at ”løfte i flok” sammen med de andre Nato-lande. Fælles for forslagene er, at de alle kan give en øget forsvarseffekt relativt hurtigt inden for en ny forligsperiode. Derved kan Danmark vise, at vi tager øget ansvar internationalt og bærer vores del af en ændret byrdefordeling i Nato.

Artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige holdning.

Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I perioden fra februar-august er han midlertidigt udnævnt til oberstløjtnant og udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto