spot_img

Seks bud på en hurtig og effektiv styrkelse af dansk forsvar

BLOG: Hans Peter Michaelsen er major og analytiker ved Center for Militære Studier. Han kommer her med sit bud på, hvordan det kommende forlig kan styrke dansk forsvar, give større robusthed, et mere kapabelt forsvar og vise solidaritet og øget vilje til at ”løfte i flok”.

Der er i øjeblikket stort pres på Danmark og andre europæiske lande for at øge forsvarsudgifterne. I Danmark har disse udgifter været nærmest uændrede i faste tal, siden den kolde krig ophørte – endda blev Forsvarets budget reduceret med 2,7 mia. kr. årligt i år 2010 og fremefter. Igennem de seneste 25 år er Forsvarets andel af bnp reduceret fra pænt over to pct. til 1,14 pct. i 2016. Forsvarets personelstruktur er reduceret med en tredjedel på 15 år fra ca. 30.000 militære og civile i 2001 til ca. 20.000 i 2016. Heraf bærer ca. 14.500 uniform.

Nu er der så klare signaler fra regeringen omkring et substantielt økonomisk løft til dansk forsvar. Men det vigtige er måske ikke så meget forsvarsbudgettets fremtidige størrelse, men mere den forsvarseffekt, som en ekstrabevilling kan omsættes til. Den lave europæiske vilje til at tage medansvar for det europæiske forsvar var også en torn i øjet på Obama-regeringen. Men med den nye Trump-administration er der kommet nye toner fra USA med en trussel om at reducere den amerikanske sikkerhedsgaranti for de europæiske lande, såfremt der ikke tages et forøget ansvar for det fælles Nato-forsvar. En dansk forøgelse af forsvarsbudgettet skal dermed opfylde to mål:

Vise at Danmark tager et forøget økonomisk medansvar for det fælles forsvar, men hvad der måske er endnu vigtigere – demonstrere, at Danmark prioriterer forsvarskapaciteter, som bidrager til at styrke alliancens samlede forsvar. Dermed kan Danmark tage større ansvar i Nato samt bidrage med forsvarskapaciteter, som gør Natos samlede forsvar mere troværdigt.

Fokus på overvågning og krisestyring

Et forøget dansk forsvarsbidrag bør derfor have et klart internationalt perspektiv, således at det styrker Nato – især inden for de områder, som må anses for Danmarks umiddelbare interesseområder: Østersøområdet og Nordatlanten. Danmark kan her sætte fokus på kapaciteter til overvågning og krisestyring, som kan gøre en forskel i samarbejde med andre Nato-lande. Men effektiv afskrækkelse hviler fundamentalt på evnen til – i værste fald – at kæmpe effektivt og gøre omkostningen ved et angreb på et Nato-land uacceptabelt høj for en eventuel fjende.

Et andet vigtigt perspektiv er, at en øget forsvarsbevilling relativt hurtigt bør omsættes i øget forsvarseffekt. Her nytter det ikke at planlægge på nye kapaciteter, som først kan forventes operative om ca. 10 år. Skal Danmarks troværdighed som alliancepartner øges, skal det ske forholdsvist hurtigt. Så her er nogle forslag med relativ hurtig effekt:

1 Anskaf materiel som udvider de nuværende kapaciteters effektivitet og anvendelsesmuligheder uden at kræve væsentligt ekstra personel. Det er eksempelvis missilsystemer til områdeluftforsvar til de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, så de kan fungere som de sande luftforsvarsfregatter, som de er bygget til.

Det kan også være ubådssporingsudstyr til de nye Seahawk helikoptere. Udstyr, som er standardudrustning i US Navy-versionen, men som Danmark har fravalgt – bl.a. af økonomiske grunde. Herved vil Danmarks tre fregatter få ægte ”multi-role” kapacitet og kunne imødegå trusler både fra luften, fra overfladen og fra u-både. Det øger fregatternes militære nytteværdi både ved indsats i Østersøen, i Nordatlanten eller i internationale operationer. Naturligvis skal fregatterne have de nødvendige besætninger, således at flere af fregatterne kan indsættes samtidigt om nødvendigt.

2 En større materielmæssig robusthed. Der skal være tilstrækkeligt med reservedele til køretøjer, skibe og fly. Materiel som anvendes i militære operationer bliver slidt og undertiden ødelagt. I krig og konflikter kan man ikke nøjes med få reservedele og få ekstra køretøjer.

Det gælder derfor om at have materielmæssig robusthed således, at man ikke er nødt til at trække sig ud af kampen, fordi man mister materiel eller mangler reservedele. Selv om F-35 vil blive et fremragende og effektivt kampfly, når det indfases i dansk forsvar, så er antallet af fly meget lille og strukturen meget smal. Her kan eksempelvis fem ekstra fly give en væsentlig øget robusthed.

3 Tilstrækkelige våbenforsyninger til uddannelse, øvelser og militær indsats. Et stærkt og robust forsvar har en afskrækkende effekt på en modstander. Et land som konstant skal ud på ”lånemarkedet” og låne våben eller materiel af sine store nabolande, når det ”brænder på”, mister sin troværdighed og er derved med til at undergrave alliancens afskrækkende effekt.

4 Øget deltagelse i fælles Nato-projekter som øger den kollektive forsvarsevne. Danmark deltager i dag i Nato-projekterne vedr. luftbårne overvågningskapaciteter Airborne Warning and Control System (AWACS) og Alliance Ground Surveillance (AGS). Det vil tillige give rigtig god militær mening også at deltage i et nyt projekt om fælles finansiering af et antal lufttankningsfly, som reducerer afhængigheden af amerikanske lufttankningsfly. Tillige bør det overvejes at bidrage til Natos fælles lufttransportprojekt, som opererer et antal strategiske lufttransportfly.

5 En større personelmæssig robusthed. Der skal være tilstrækkeligt med soldater, operatører og teknikere til, at Forsvarets enheder kan indsættes i længerevarende operationer om nødvendigt. Selv det bedste materiel er værdiløst uden det rigtige personel til at indsætte og vedligeholde materielsystemerne. Der er derfor behov for at få rekrutteret og uddannet det nødvendige personel, således at de operative enheder kan bemandes fuldt ud.

6 Effektiv træning og øvelser. Forsvarets personel er professionelt. For at være professionel kræver det, at man har de nødvendige ressourcer og materiel til effektiv træning og uddannelse. Militær indsats sker næsten altid i tæt samarbejde med alliancepartnere. Derfor er deltagelse i international øvelsesvirksomhed helt afgørende for at opretholde et højt professionelt niveau. Natos effektivitet og dermed afskrækkelse hviler i høj grad på effektivt integreret samvirke mellem enheder fra de forskellige lande.

Ovennævnte tiltag kan styrke dansk forsvar, give større robusthed, et mere kapabelt forsvar og tillige vise solidaritet og øget vilje til at ”løfte i flok” sammen med de andre Nato-lande. Fælles for forslagene er, at de alle kan give en øget forsvarseffekt relativt hurtigt inden for en ny forligsperiode. Derved kan Danmark vise, at vi tager øget ansvar internationalt og bærer vores del af en ændret byrdefordeling i Nato.

Artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige holdning.

Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I perioden fra februar-august er han midlertidigt udnævnt til oberstløjtnant og udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

8 KOMMENTARER

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Holme Bjørneboe
Læser
Jens Holme Bjørneboe
28. marts 2017 22:41

Danmark burde have et drone-program, idet vi nu har et teknologisk drone-center.
Muligvis kunne man også kigge på robotteknologien. Jeg er overbevist om at det kan laves noget godt i den retning, hvis vi tager os sammen.

Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
26. marts 2017 20:56

Det afgørende for et forsvars effektivitet er (1) at dets samlede personelomkostninger står i et passende forhold til dets midler, og (2) at personellet har en levealder, rang, uddannelse og erfaring der gør det militært relevant.

Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
25. marts 2017 21:29

Øøh! Er mit indlæg slettet? Troede egentlig det var et almindelig kedeligt og sagligt indlæg, Hvis noget i det er kontroversielt, så er jeg på bar bund her?

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
26. marts 2017 4:58

Øv! Jeg kæmper med Disquss, som åbenbart sletter lange indlæg. Det er en fejl, og jeg håber at løse det snarest! Jeg har hele dit glimrende indlæg i en mail. Lad os prøve at lægge det på igen, når jeg har rusket Disquss! …

Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
26. marts 2017 14:54

Okay. Jeg skal måske bare anvende anden login mulighed end Disquss fremover, hvis det giver dig for mange problemer.
Alternativt kan jeg forsøge at fatte mig i korthed en anden gang 😉

Steen Hartov
Læser
Steen Hartov
25. marts 2017 15:39

Gode forslag og godt budskab. Blot en bemærkning til pkt. 5. Det kan ikke nytte noget, at man kun ser på bemanding af de operative enheder. Støttestrukturen skal kunne følge med både i den militære struktur og i styrelserne. Som eksempel kan det ikke nytte at beslutte indkøb af mere materiel, hvis ikke Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) bemandes til at kunne gennemføre anskaffelser af materiellet og efterfølgende at indkøbe reservedele til tiden, kontrahere eftersynsaftaler, forsyne til tiden og alt det andet knapt så glamourøse, der skal køre i baggrunden for at uddannelse og materiel kan fungere i forreste linje. Slagkraft og styrke kræver understøttelse.

Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
25. marts 2017 14:08

Fuldstændig enig i hovedbudskabet her. Vi skal udruste og udnytte de kapaciteter vi allerede har – eller lige har investeret i. Det vil give mest slagkraft og styrke inden for en forholdsvis kort tidshorisont som et kommende 5 årige forsvarsforlig er. Og da behovet for en hurtig styrkelse presser sig på, så ligger H.P. Michaelsens (HPM) budskab lige til højre benet for politikerne.

For mig handler det om at udruste og opgradere til højeste militære niveau, for de kapaciteter man har på papiret og det materiel der er anskaffet. I stedet for sig som hidtil, at indkøbe materiel som man ikke udnytter fuldt ud, eller man anskaffer for få enheder, og lader som om det kan dække behovet.

Danmark var nogle af de første, der med standard-flex programmet, fik indarbejdet multi-role i forsvaret for både at spare penge og øge fleksibiliteten. Så undre det at man nedlagde standard-flex programmet, og næsten samtidig ved anskaffelsen af nye skibe til farvandsovervågning, valgte at satse på Diana-klassen, der ikke kan anvendes til noget som helst militært. Diana-klassen kunne lige så godt en slags ISS Securitas civilt skib med vagtværn ombord.

Jeg tænker især på papir-tigeren Danske Division med de to brigader, fregatter og antallet af F-35. Og jeg kommer gladeligt til at gentage flere pointer fra HPM. Dog savner jeg som Jørgen K, nogle flere tanker fra HPM med detaljer vedrørende hæren, selv om det nok ligger lidt uden for artiklens budskab. Men måske i den næste artikel fra HPM?

Her er mine tanker (nok mandskab, træning og logistik er implicit):

Søværnet på kort sigt:

Det aller første punkt der bør gennemføres i nyt forsvarsforlig, det er fregatterne får fyldt deres Mark-41 launcher.

Seahawk udrustes til ubådsjagt og med hellfire missiler til bekæmpelse af overflademål.

Flådestation Korsør opretholdes. Både af hensyn til militær strategi og rekruttering.

Søværnet på lang sigt:

Et antal mindre kampenheder ala Standard-Flex i en moderne år 2025 version, der er multi-role til fx. ubådsjagt og minelægning i Østersøen og indre farvande.

Ubåde til brug i Østersøen, Nordsøen og indre farvande. Et stærk forsvarsvåben omkring Danmark, indhentning af efterretninger mv. (Og Sverige skulle snart klar med en ny moderne Ubåd til en overkommelig pris). Eller hvad med et par Ubåde ved Grønlands kyster, der kan indhente efterretninger. Men det kræver måske en særlig slags ubåde at opererer i nordatlanden. Håber der er andre ubådskloge folk, der har mere viden, om det giver mening at Danmark anskaffer sig ubåde igen.

Flyvevåbnet på kort sigt:

Aftaler om transport og logistik som HPM også taler om.

En Hercules C130 mere? Har indtryk af de flyver hele tiden, og det en kapacitet vi allerede har infrastrukturen til, og som NATO, FN og andre partnere hele tiden efterspørger mere af.

De netop levetidsforlænget Fennec helikoptere, der oprindeligt blev indkøbt til bekæmpelse af panserede køretøjer. Er det mon interessant og praktisk muligt, at de igen bliver udrustet til det, eller er det løb kørt? Ellers også en mulighed for at forøge hærens slagkraft ved udnyttelse af en kapacitet vi allerede har.

Flyvevåbnet på lang sigt:

Indkøb af 4 stk F-35 fly der skal stationeres i Danmark, for at give mere robusthed i Flyvevåbnet, forde netop 4 stk. F-35 kommer til at stå permanent på en træningsbase i USA

Droner og satellit overvågning

Hæren på kort sigt:

En fuldt udrustet og kampklar brigade

Luftforsvar

Flere anti-panser våben til de mobile enheder man allerede har.

Alle kampvogne opgraderes til højeste niveau – ikke kun en del af dem som ellers det er planlagt

evt. indkøb af brugt materiel for at kunne dække behovet til en kampklar brigade

Hæren på længere sigt:

To brigader kampklar

Flere kampvogne, lastbiler, IKK, PMV for at dække behovet til to kampklare brigader

Jørgen K.
Læser
Jørgen K.
24. marts 2017 16:44

Jeg syntes at H.P.Michaelsens indlæg er særdels godt, jeg håber at duoen Løkke/Hjort samt DF/SOC kan se at forsvaret godt kan anvende en forhøjelse af budgettet, også på kort sigt….der er nok at anvende dem til. Jeg mangler dog H.P.Michaelsens holdning til hæren…..min er at genudruste de 2 nuværende brigader med nødvendige kampvogne, panserværn, luftværn, artilleri(de 15 stk. der nu er bestilt er helt åbenbart ikke nok) OG infanterikampkøretøjer (CV90) samt enheder der fylder brigaderne ud.