BLOG: Det skabte debat, da Donald Trump udpegede en række generaler til fremtrædende poster i sin nye regering. Men vi skal være glade, og generalerne bliver nu opfattet som garanter for amerikanske og vestlige, demokratiske værdier, skriver Philip Chr. Ulrich i dette blogindlæg.
Der var rigtig mange, som havde en holdning til, at Donald Trump tilbage i december og januar interviewede en række generaler til centrale poster til den kommende regering. Mange frygtede, at det ville blive et demokratisk problem med så mange militærfolk i en regering. Nu er retorikken en anden; nemlig at en lille gruppe generaler står som garanter for demokratiske værdier, som Trump-regeringen frygtes at se stort på i det, som flere centrale medlemmer af hans regering kalder en kamp mod ”radikal islamisk terrorisme”.
Ud over at se dem som vogtere for demokratiske værdier, så bør vi også på denne side af Atlanten ånde lettet op, hvis generalerne får indflydelse på Trumps udenrigspolitik.
Det faktum at tre-fire generaler nu ses som garanter for demokratiske værdier har været debatteret i medier i USA – og i Danmark da historien nåede hertil. Men hvorfor er det så kontroversielt? Opfattelsen af militæret som et system, der udgør en potentiel trussel mod civil og demokratisk styring, og som skal holdes separat fra den civile regering og under stram civil kontrol, bunder i en gammeldags forståelse af militæret.
Associated Press fortalte for noget tid siden i artiklen “Trio of military men gain growing influence with Trump”, at der nu var en gruppe på tre generaler, som stod vagt om de demokratiske værdier i den amerikanske regering. To af dem er de pensionerede generaler James Mattis og John Kelly – henholdsvis Secretary of Defense og Secretary of Homeland Security. Den sidste er forsvarschef general Joseph Dunford. Alle tre kommer fra det amerikanske marinekorps og har kendt hinanden i mange år.
Generaler imod flere af præsidentens tiltag
Både Dunford og Kelly tjente under Mattis under invasionen af Irak i 2003, og det var Dunford, som kom med den tragiske besked til Kelly, da dennes søn blev dræbt i Afghanistan i 2010. Det er altså tre generaler med en lang fælles historik, som nu har aftalt at arbejde sammen om at påvirke regeringens politik og gå imod udemokratiske tiltag. De har eksempelvis talt imod Trumps første indrejseforbud og været meget tydelige i deres modstand mod genindførelse af tortur – noget som Trump ellers åbnede for under valgkampen.
Den lille gruppe generaler har nu fået endnu et medlem, nemlig generalløjtnant H.R. McMaster, som Trumps nye nationale sikkerhedsrådgiver. Han skrev i 1990’erne en sønderlemmende kritik af den sikkerhedspolitiske proces under John F. Kennedy og Lyndon Johnson, hvor McMaster kom frem til at en centraliseret civil styring og en ineffektiv og marginaliseret militær ledelse ledte USA ind i Vietnam.
Hvorfor er generalernes rolle så gode nyheder, og hvorfor er det egentlig ikke mærkeligt, at generaler bliver garanter for demokratiske værdier? Militæret i Vesten er til for at beskytte demokratiet, og rigtig mange melder sig for at beskytte netop de demokratiske værdier, som styrer vores samfund. Derfor er det ikke så mærkeligt, at folk som har brugt hele deres voksne liv på at kæmpe på slagmarken for demokratiske værdier også skulle beskytte dem fra bag deres skriveborde. Hvorfor skulle det være mærkeligt?
Vi bør prise os lykkelige for generalerne
Hvis man ser på militær kapacitetsopbygning, som Vesten har gjort meget i de senere år, kan en demokratisk påvirkning af militære styrker rundt om i verden blive en katalysator for demokratisk forandring. Dermed bliver militæret en indgangsvinkel til udbredelse af demokratiske værdier (ikke demokrati som i vestlig forstand, men måske blot nogle kerneværdier) til stater, som ellers ikke er udpræget demokratiske. Det så man f.eks. allerede i 1990’erne ved den militære kapacitetsopbygning i Baltikum, hvilket man kan læse om i rapporten “Danish Advisory and Training Staff (DATS). Erfaringsopsamling og præsentation” fra Forsvarsakademiet. Mange bør derfor have opdateret deres billede af militær officerer, og hvorvidt de udgør en trussel mod demokratiet.
Hvorfor bør vi også på denne side af Atlanten være glade for generalerne? Jo, for de kan være med til at sikre fortsat amerikansk opbakning til Nato. Trump har haft en hård retorik, når det kommer til Nato, og han stillede flere gange under valgkampen spørgsmålstegn ved USA’s allianceforpligtelser. Det budskab er blødt lidt op, og især James Mattis har rejst rundt til flere allierede og understreget vigtigheden af fortsat tætte relationer mellem USA og de allierede, samt at USA selvfølgelig fortsat står bag Natos Artikel 5.
Så i stedet for at se skeptisk på de militære generaler i den amerikanske regering, bør vi måske snarere prise os lykkelige for, at disse mænd ser ud til at kunne påvirke retningen for amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik under en præsident, som ellers kan være svær at forudse noget om.
