INTERVIEW: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke høre tale om, at den igangværende budgetanalyse er en spareplan. Nostalgikere kan glemme drømmen om et dansk mobiliseringsforsvar, og det ”substantielle løft” af Forsvaret handler alene om at knække kurven.

Han overspiller ikke sine kort. Claus Hjort Frederiksen (V) har været Danmarks forsvarsminister i bare tre måneder og lægger ikke skjul på, at han ud over sin 12 måneder lange værnepligt i Høvelte i 1960’erne ikke har det store fagkendskab til Forsvaret.

»Jeg betragter stadig mig selv som lærling på dette område, og jeg er ved at sætte mig ind i, hvad jeg egentlig er minister for,« siger han siddende afslappet med åbenstående skjorte ved det store mødebord i hjørnekontoret med Københavns bedste udsigt til Christiansborg og … nå, ja, Finansministeriet på det modsatte hjørne over for Holmens Kanal.

Hvad den nye minister ikke har af erfaring inden for det fagmilitære, har han til gengæld i så rigelige mængder inden for finans og økonomi. Claus Hjort Frederiksen var i otte år beskæftigelsesminister (2001-2009), inden han overtog posten som finansminister efter partikollegaen Lars løkke Rasmussen, da denne i 2009 blev statsminister. Og ved valget i 2015 blev Claus Hjort Frederiksen finansminister for anden gang – en post han holdt i halvandet år indtil regeringsrokaden i november.

Hjort taler som en finansminister i Forsvarsministeriet

Når man taler med Claus Hjort Frederiksen om Forsvarets økonomi og de mange frustrationer, som medarbejderne i Forsvaret har oplevet gennem de seneste fem år – så føles det næsten som landets finansminister, man sidder over for. Det var således Claus Hjort Frederiksen selv, som pålagde Forsvaret de massive besparelser på 15 pct. svarende til rundt regnet tre mia. kr. om året.

Læs også: “Der er ikke plads til at opbygge kapaciteter af symbolske grunde” 

Og det var Claus Hjort Frederiksen, der i forbindelse med købet af kampfly i juni pålagde Forsvaret at »effektivisere« for yderligere en mia. kr., så regnskabet kunne gå op. De 400 mio. kr. skulle dække mankoen på kampfly-købet, og dertil kom udgiften på 600 mio. kr. til veteraner med psykiske skader, som har opnået erstatning. Han reagerer prompte, når man kalder den såkaldte »effektivisering« for endnu en besparelse og signalerer på ingen måde hverken fortrydelse eller medlidenhed med Forsvarets hårdt prøvede medarbejdere.

»I modsætning til sidste gang, da man tog penge ud af Forsvaret, gør man det ikke denne gang. Pengene går til at dække områder, som er Forsvarets forpligtelser. Det er enhver organisations ansvar at dække erstatninger til medarbejdere, som er blevet ramt af PTSD. Men jeg forstår til fulde, at det har været en hård tørn, som Forsvaret har været igennem. Jeg er samtidig også bare nødt til at sige, at det er et vilkår for enhver virksomhed – offentlig som privat – at man skal sørge for at få mest muligt ud af pengene,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Effektivisering og flere penge er ikke modsætninger

Ud over debatten om den nye amerikanske præsident og løftet om at bruge to pct. af bnp på forsvar – den sag vender vi tilbage til – er det den såkaldte budgetanalyse, der lægger beslag på alle øvre ledelseslag i Forsvaret i øjeblikket. For de 600 mio. kr. skal denne gang findes på det operative område, hvilket vil sige inden for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, og budgetanalysen skal afdække, hvor pengene skal komme fra.

»Man skal hele tiden udforske – kan vi gøre det bedre og billigere? At effektivisere og få flere penge er ikke hinandens modsætninger. Det er nødvendigt at gøre Forsvaret opmærksom på. Det er et vilkår, der er nødvendigt, og det gælder alle.«

Når økonomien er så stram, er det så rimeligt, at Forsvaret skal betale for sygetransporter, miljøovervågning og fiskerikontrol? Var det ikke rimeligt, at de øvrige ressortområder betalte, hvad de fik Forsvaret til at løse af opgaver på deres område?

»Det er aftalt i forlig, hvad Forsvaret skal løse af opgaver, og jeg er ikke inde i betalingsstrømmene. Men det vil jeg da gerne se på, om der er nogle hjørner her og der. Men grundlæggende fastlægges Forsvarets opgaver i forlig. Og så er jeg selvfølgelig godt klar over, at der ligger en politisk forpligtelse i, at der er sammenhæng mellem mål og midler.«

Har der været det – sammenhæng mellem mål og midler – og er der sammenhæng mellem mål og midler med de nye »effektiviseringer«?

»Jeg er nødt til at sige, at det danske forsvar har løst alle de opgaver, som politikerne har vedtaget.«

Men det har også haft konsekvenser?

»Jo, men analyserne dengang var ikke på de operative områder. Det var på en række andre områder. Jeg godt klar over, at man i Forsvaret mener, at man svækkede Forsvaret. Men det var jo i hvert fald ikke Forsvarets kampkraft. Nu skal Forsvaret finde 600 mio. kr. på det operative område. Jeg kan så godt høre, at der er nogle diskussioner i forsvarskredse om, at så der er et hul i Forsvarets budget, og at opgaven med det substantielle løft er at fylde det gamle hul ud. Der er jeg bare nødt til at sige, at det er ikke sådan, at jeg ser på det. Det, vi skal med et substantielt løft, er at se på, hvad vi fremadrettet skal kunne i det danske forsvar. Det er ikke at rulle udviklingen tilbage til før 2010.«

Bekymret over Ruslands cyberangreb

Claus Hjort Frederiksen lægger ikke skjul på, at det aktuelle trusselsbillede »chokerede« ham »en lille smule«, da han overtog posten som forsvarsminister i november. Han kalder det en »brat opvågning«, som han og andre europæiske politikere oplevede, da Rusland i 2014 gik ind i Ukraine, annekterede Krim og siden har troppeopbygget langs den vestlige grænse mod de baltiske lande. Men også de nye oplysninger om hacking af det demokratiske konvent i USA og falske historier i de vestlige medier spredt af russiske trolls virker alt andet end beroligende.

»Ud fra et demokratisk synspunkt er jeg noget bekymret for, hvis de falske historier vinder fodfæste. Jeg kan høre på mine tyske, franske og hollandske kolleger, som står over for valg, at de er meget nervøse for russisk påvirkning gennem cyberangreb. For nogle uger siden oplevede tyskerne i forbindelse med udstationeringen af soldater i Litauen en falsk historie om, at en litauisk pige var blevet voldtaget af en tysk soldat. Glædeligvis tager man truslen meget alvorligt i Nato. Men vi er også nødt til at være forberedte herhjemme, når vi nu skal sende soldater til Letland. Der lurer nogle farer,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han indrømmer blankt, at han er under et massivt og stadigt voksende pres fra den amerikanske regering om at skrue alvorligt op for forsvarsbudgettet for netop at kunne imødegå de nye trusler. Og samtidig har USA og Nato en forventning om, at Danmark lige som de øvrige Nato-lande bruger 20 pct. af forsvarsudgifterne på nyt og moderne materiel. Men nu har Claus Hjort Frederiksen jo en fortid ”i den røde bygning”, som Finansministeriet ofte bliver omtalt på Slotsholmen, og hverken Donald Trump eller Nato skal forvente mirakler i Danmark.

»Vi skal lave et forlig ud fra, hvad der vil være fornuftigt for dansk forsvar. Jeg ved godt, at vi bliver bedømt på, hvordan forsvarsbudgettet ligger i forhold til bnp. Vi skal i det næste forlig sikre et budget, der peger opad,« siger Claus Hjort Frederiksen og signalerer med hånden, at kurven vender – uden at han i øvrigt ønsker at detaljere det yderligere.

Kommer en diskussion om fregatterne

Og hvad kan vi så forvente, at regeringen spiller ud med i det kommende forsvarsforlig? Claus Hjort Frederiksens forgænger var langt mere direkte, da OLFI ved sin fødsel for et år siden interviewede ham over det samme mødebord. Peter Christensen (V) talte om at skabe robusthed og skabe tyngde i form af flere soldater, mens Claus Hjort Frederiksen helst ikke vil tale om emnet.

»Jeg skal ikke gøre mig voldsomt kyndig på, hvad der skal ske i den næste forligsperiode, og jeg vil nødigt sige noget om det. Men vi skal grundlæggende kunne løse det samme, som vi gør i dag fjernt fra Rigets kyster; terrorbekæmpelse og deltagelse i internationale missioner i samarbejde med andre. Glædeligvis er vi efterspurgt, fordi vi leverer høj kvalitet. Oven i det kommer så, hvad vi gør i vores nærområde og Østersøregionen. Der kommer en diskussion om fregatterne, men jeg vil nødigt gå ned i detaljer. Dels fordi min faglige viden er så lille, og dels fordi forsvarskommandoen skal se på, hvad der ligger af ønsker fra Nato. Jeg kan også se, at Forsvaret er udfordret på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og det skal vi drøfte, hvad vi kan gøre ved.«

Claus Hjort Frederiksen er varm fortaler for værnepligten, men han er også blevet klogere.

»Jeg har måttet erkende, når jeg taler med militære fagfolk, at sådan en drøm om et mobiliseringsforsvar kan man godt glemme alt om. Set fra min tid, hvor man kunne blive genindkaldt, er de militære krav i dag så højt specialiserede, at man ikke meningsfyldt kan trække nogen ind og udfylde bestemte funktioner.«

Det gør Finland, som har et mobiliseringsforsvar på 280.000 mand?

»Ja, men deres situation er også anderledes end vores, og man forudser ikke et angreb på dansk territorium.«

Ifølge forsvarsministeren ligger de igangværende budgetanalyser klar en gang efter sommerferien, og derefter vil regeringen komme med et udspil til et ny forsvarsforlig i løbet af oktober.

»Og det er klart, at både et substantielt løft og materielanskaffelser på 20 pct. er pejlemærker for os i de forhandlinger,« siger Claus Hjort Frederiksen.