ARKIV: I dag for otte år siden blev overkonstabel Kasper Kaagaard ramt for anden gang på bare to måneder af Talebans våben i Afghanistan. Og i 2011 modtog han sammen med 10 kolleger fra livgarden et hæderslegat. Læs historien, selv om den er fra arkivet.
Den 29. oktober 2008 gik Kasper Kaagaard fra Den Kongelige Livgarde forrest på en fodpatrulje gennem Helmands grønne zone, da et skud smældede omkring 100 meter borte.
»Vi hopper ned i en grøft, og først tror jeg bare, at jeg har fået en kæmpe lammer på overarmen af sidemandens geværkolbe. Så optager vi følingen og besvarer ilden. Først efter 10 minutter finder jeg ud af, hvad der er sket,« forklarer han.
Den nu 23-årige overkonstabel var ramt af et geværprojektil i venstre skulder. Kort efter blev Kasper Kaagaard evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor læger under operationen fandt projektilet, som havde boret sig ind soldatens knogle. På mirakuløs vis var det kun gå- et gennem muskler, og Kasper Kaagaard slap derfor uden mén.
Legatmodtagere repræsenterer mod og viljestyrke
Morgenavisen Jyllands-Posten møder ham onsdag på Hotel d’Angleterre i København (2011, red.), hvor han sammen med 10 kolleger fra livgarden modtager hæderslegater fra Henning Remmens Støttefond for Gardere for sin indsats i forbindelse med krigen i Afghanistan. Kasper Kaagaards historie siger på mange måder meget om det mod, den viljestyrke og uselviske offervilje, som legatmodtagerne alle besidder.
De fleste ville i Kasper Kaagaards tilfælde sige ja til efterfølgende at blive transporteret til Danmark, men han sagde i første omgang nej tak. Overkonstablen skulle på ferieorlov 10 dage senere og ville hellere vente og følges med sine kammerater. Efter i alt fem ugers kamppause vendte Kasper Kaagaard tilbage til sin gruppe, og den 29. december gik han atter fodpatrulje i Helmands grønne zone i nærheden af den fremskudte patruljebase Armadillo. Endnu engang kom gruppen i heftig ildkamp med Taleban.
»Det er en ret vild kamp. De skyder en granat mod vores stilling, som eksploderer 10 meter foran os. Jeg bliver ramt af et fragment i venstre lår og tør først ikke kigge ned, fordi jeg på grund af en voldsom smerte er bange for at have mistet benet. Jeg råber på en kammerat, som kommer over og begynder at hjælpe mig. Først da jeg kan mærke hans hænder på mit ben, tør jeg kigge på det,« fortæller han.
Ramt for anden gang af Talebans våben
Kasper Kaagaard var ramt af Taleban for anden gang på to måneder. En granatsplint havde boret sig ind i låret, og sammen med to andre sårede soldater blev han endnu en gang evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion. Efter en operation og sygeorlov i Danmark vendte Kasper Kaagaard tilbage til Afghanistan og afsluttede missionen med sine kammerater fra Hold 6.
Siden har han været tilbage i Afghanistan på Hold 10 – uden at blive ramt af Taleban. I sin motivation roste chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Lasse Harkjær, Kasper Kaagaard for hans mod og ikke mindst indstilling til livet.
»Kasper er en rollemodel for sine kolleger. Trods det, at han har været såret to gange, har man fra forsvarets side ikke givet ham den påskønnelse, som dette normalt aftvinger. Tilsyneladende fordi Kasper ikke har fået varige mén af sine sår. Med dette legat ønsker vi at synliggøre respekten for Kaspers valg og indsats for Danmark,« sagde oberst Lasse Harkjær.
Men kan man klare at blive ramt to gange af Talebans ild på to måneder uden at få nogen psykiske mén?
»Jeg har ingen psykiske problemer, men glæder mig bare over, at det gik godt. Jeg er fuldt ud klar over, hvad der kunne være sket, men det går jeg ikke og tænker over. Jeg har været meget heldig,« siger Kasper Kaagaard.
Denne artikel er publiceret i Jyllands-Posten 24. februar 2011.