Jakob Scharf er dumpet som chef for efterretningstjenesten

6
Søndag valgte dagbladet Politiken at udgive hele bogen om Jakob Scharfs syv som chef for PET. Billede af Politikens særsektion søndag.

KOMMENTAR: Som sikkerhedsgodkendt er man underlagt tavshedspligt, og den kan man ikke løbe fra – heller ikke ved at påberåbe sig ytringsfrihed. Det gælder også for den tidligere PET-chef Jakob Scharf, skriver generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.

Lars Bangert Struwe er ph.d. og generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Foto: Atlantsammenslutningen
Lars Bangert Struwe er ph.d. og generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Foto: Atlantsammenslutningen

Enhver, der er blevet sikkerhedsgodkendt, ved, at man ikke må tale, om det man har set. Jeg har været sikkerhedsgodkendt i en række stillinger og har lovet ikke at tale, om det jeg så, hørte eller skrev.

Når man er chef for en efterretningstjeneste, betyder det, at man ikke bør skrive sine erindringer. Man bør i hvert fald inden publicering lade tjenesten læse sin tekst igennem, og der bør være gået et anseeligt antal år, inden man løfter sløret for sine tanker.

Jeg ved selv, at jeg skal holde styr på, hvad jeg ved hvorfra. Derfor er der ting, som jeg ikke taler om – heller ikke med familien – og der er ting, som jeg aldrig vil tale om i medierne, fordi jeg ikke kan huske, hvor jeg så eller hørte det henne.

Lignende sager blandt vore allierede

Den samme situation er Jakob Scharf som tidligere chef for PET i, og han har set langt mere end jeg. I Rigsarkivet har jeg været nede i de dybeste hemmeligheder fra besættelsen, og derfor blev jeg ikke besættelsestidshistoriker. Jeg kendte kilder og havde i embedsmedfør læst kilder, som jeg ikke kunne eller måtte bruge før 10 – 20 år senere.

Blandt vore allierede kender man til tilsvarende sager. Man har haft britiske og amerikanske specialstyrkesoldater eller tidligere spioner, der har løftet sløret for dele af deres oplevelser. I Norge fortalte snigskytter om deres operationer. Alle steder giver det problemer. Der bliver hurtigt ved et uheld afsløret detaljer fra det operative arbejde, som ikke burde komme ud.

Der kan også, når man læser flere af disse bøger på stribe afsløres større sammenhænge i operative samarbejder, metoder, alliancer, teknik etc. De kan være et stort problem for ens samarbejdspartnere eller direkte have implikationer for operationer.

Lav en gennemlæsnings-funktion i et af ministerierne

Vi forventer alle, at vores læge holder sin mund om vore sygdomme, og det må vi også forvente, at medarbejdere i Forsvaret, efterretningstjenesterne og alle de andre steder, hvor offentligt ansatte af rimelige årsager – som Rigest sikkerhed – pålægges et tavshedsløfte.

Vi må lære af de sidste mange bogsager og etablere en funktion i et af ministerierne, hvor man gennemlæser erindringer fra medarbejdere i staten, der har arbejdet med klassificeret materiale. Det kendes fra Storbritannien. Typisk kan bøgerne så blive publiceret, men med enkelte udeladelser f.eks. af operativ karakter eller omhandlende samarbejder.

Når man er sikkerhedsgodkendt – og det er chefer for efterretningstjenester, så er man underlagt tavshedspligt. Og den kan man ikke løbe fra. Man kan ikke påkalde sig ytringsfrihed eller lignende – for spørgsmålet om retten til at publicere blev besvaret, da man fik jobbet. Man blev godkendt til jobbet og blev pålagt tavshed. Og man dumpede, hvis man kort efter valgte at bryde denne tavshedspligt. Det gjorde Jakob Scharf.

Debatten om udgivelsen af bogen “Syv år for PET” handler om, hvor meget man kan tillade sig at fortælle om sit tidligere arbejde, når man er sikkerhedsgodkendt og underlagt tavshedspligt. Fogedretten i København nedlagde natten til lørdag fogedforbud mod at udgive eller omtale indholdet af bogen, og Politikens beslutning om alligevel at udgive den som særtillæg, minder i høj grad om den såkaldte jægerbogssag. På grund af de mange paralleller til Forsvaret finder OLFI det naturligt at bringe en kommentar om den aktuelle bog.

Særtillægget i Politiken med bogen om den tidligere PET-chef Jakob Scharf fylder 64 sider.
Særtillægget i Politiken med bogen om den tidligere PET-chef Jakob Scharf fylder 64 sider.
guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer