spot_img

Udenrigsministeriets rejsevejledninger afslører krigenes fiasko

DEBAT: Hvordan kan man fremhæve Danmarks krigsindsats gennem de seneste mange år som en succes, spørger debattør Claus Hyldahl og henviser i dette debatindlæg til Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Afghanistan, Irak og Libyen.

Nu, hvor vi står overfor at skulle deltage i endnu en krig, er det mig fortsat en gåde, hvordan politikere, militærpersoner m.fl. kan fremhæve vores såkaldte aktivistiske (eg. krigeriske) udenrigspolitik som en succes.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har endog udtalt, at han ville gentage bombardementerne i Libyen om nødvendigt. Man kan så spørge sig selv, om han mener at have opnået målet? Alle de, som synes, at vi har fremmet mulighederne for demokrati, menneskerettigheder og socio-økonomisk udvikling samt mindsket volden og terrortruslen i de lande, som vi har været i krig mod, burde læse udenrigsministeriets rejsevejledninger:

Fraråder alle rejser til Afghanistan

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Afghanistan. Danskere, som alligevel beslutter sig for at rejse til Afghanistan, f.eks. af arbejdsmæssige årsager, opfordres kraftigt til selv, eller via deres arbejdsgiver, at sikre sig de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og kompetent sikkerhedsrådgivning for at imødegå risikoen for terrorangreb og bortførelse.

I Afghanistan er der alvorlig risiko for terrorangreb mod både vestlige og lokale mål herunder køretøjer og kolonner i bevægelse, ambassader, hoteller, guest houses, restaurationer, butikker, lufthavne, offentlige veje og regeringsinstitutioner. Dette gælder også i centrale dele af Kabul. Endvidere er der stigende og konkret risiko for politisk motiveret kidnapning af udlændinge, særligt i Kabul.

Voldelig kriminalitet, såsom røverier og bortførelser, samt religiøs-sekterisk og politisk motiveret vold kan forekomme overalt i Afghanistan.

Ud over den generelle terrortrussel i store dele af verden er der, som følge af militante islamisters skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at danskere og danske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser visse steder i udlandet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske.

Fraråder alle rejser til Libyen

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Libyen og danskere opfordres til at forlade landet. Skærpelsen sker på grund af de øgede kamphandlinger herunder i Tripoli. Der eksisterer fortsat en ekstraordinær trussel mod vestlige statsborgere i Benghazi. Udenrigsministeriet opfordrer derfor danskere, der mod ministeriets råd opholder sig i Benghazi, til at forlade byen.

Sikkerhedssituationen i Libyen er uforudsigelig og kan ændre sig hurtigt. Dele af landet er særdeles ustabile. Der er mange våben i omløb i Libyen, og de nationale sikkerhedsinstitutioner er fortsat under opbygning.

Mange steder er det de væbnede, revolutionære militser, som har ansvaret for opretholdelse af sikkerheden, hvilket medfører stor vilkårlighed i ordenshåndhævelsen. Der er uro og skyderier mellem militser, herunder i Tripoli. Rejsende bør derfor holde sig løbende orienteret om den lokale sikkerhedssituation, som kan ændre sig med kort varsel, og følge de sikkerhedsanvisninger, som gives af de lokale myndigheder.

Fraråder alle rejser til Irak

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Irak med undtagelse af Dohuk-, Sulaymaniya- og Erbil-provinserne, hvortil ikke-nødvendige rejser frarådes. Sikkerhedssituationen i disse områder er meget ustabil og kan hurtigt ændre sig. Rejsende bør holde sig orienteret om mulige rejseruter ud af landet og være forberedt på at skulle forlade områderne, hvis sikkerhedssituationen forværres.

Terrorangrebene tager bl.a. form af bombesprængninger, beskydning mod køretøjer og bortførelser. Terrorangreb og bortførelser har været og kan fortsat være rettet mod udenlandske interesser og udlændinge. Bortførelser af udlændinge kan være både politisk og økonomisk motiveret. Risikoen for terrorangreb særlig stor på steder, hvor mange mennesker er samlet, herunder hoteller, markeder og lignende.

Den 17. april 2015 blev flere mennesker dræbt og såret ved et selvmordsangreb ved det amerikanske konsulat i Erbil. Risikoen for bortførelser i og omkring Bagdad inklusiv Bagdads Internationale Zone er meget høj. ISIL har tidligere gjort store og pludselige fremrykninger i det nordlige og vestlige Irak, hvilket bidrager til ustabiliteten og uforudsigeligheden af kamphandlingerne i landet.

Ud over den generelle terrortrussel i store dele af verden er der, som følge af militante islamisters skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at danskere og danske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser visse steder i udlandet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bandholm
Læser
Bandholm
23. april 2016 23:32

Hvor stor relevans har dette indlæg?
Til at starte med. kunne jeg fremhæve at ingen af de lande der nævnes havde en god rating til at starte med… Irak under Saddam var ikke just et paradis for frihed eller speciel sikkerhed. Afghanistan var ligeledes et af de værste steder at rejse til, inden invasionen i 2001-2002…
Vi kunne sammenligne med børne-dødeligheden, i begge lande er den faktisk faldet de sidste 10 år… Piger har fået mulighed for uddannelse, og mindretal (etniske såvel som religiøse) har fået mere at skulle sige i den lokale såvel som den nationale administration.

I alle landene er uroen primært udefrakommende, men væsentligt her, ikke fra de vestlige landes væbnede styrker…

Hvad med Libyen, tja vi deltog i bombardementet fordi vi ikke ville acceptere at Qaddafi skulle massakrere store dele af sin egen befolkning… Noget vi i øvrigt er forpligtiget til i forhold til FN’s konventioner… At flere af disse oprører efterfølgende har tilsluttet sig ISIS er mildest talt ærgerligt… Men da vi ikke kendte til denne gruppering dengang…

Her er, hvad der ville have været langt mere relevant at spørge om, nu hvor artiklen er lavet i forhold til Syrien:
Hvad er målet?
Hvad er de forventede tab, estimeret både i forhold til økonomiske og civile, samt militære tab, som Danmark forventes at blive pådraget som konsekvens for denne operation.
Hvem er vores samarbejdspartnere?
Hvor store tab estimere forsvaret, vi vil pådrage civilbefolkningen?
På hvilke grundlag kan vi kalde operationen en succes eller fiasko.
Hvornår kan vi forvente at operationen er slut.
Hvilke ændringer anses som værenede passende for at trække os ud.
Hvilke modstandere er der tale om.
Hvilke samarbejdspartnere skal vi tage hensyn til.
Under hvilken betegnelse falder Russerne?

Dette er naturligvis blot nogle af de spørgsmål som burde blive stillet… Og det er spørgsmål som stort set ikke er blevet dækket. Naturligvis kan nogle af disse blive anset som værende upassende at diskutere i et åbent forum… Men det er disse der er værd som et absolut minimum at finde ud af.

Jeg forstår udmærket at Claus Hyldahl gerne vil stille spørgsmålstegn ved deltagelsen af endnu en operation i Mellemøsten, man kan påstå at vi har haft mere end rigeligt de sidste 14 år… Men at drage sammenligne med tidligere operationer, på den måde som denne artikel gør det, er ganske enkel meningsløs… En grund til at deltage i Syrien, kunne være forsøget på at standse ISIS, i sig selv et ganske fornuftigt grundlag.

Kritikken af deltagelsen, er langt mere skræmmende end det… Vi tager afsted uden et mål, igen! At man ikke har lært at sætte nogle klare mål, at man bare skal deltage fordi man skal deltage… Dette bør være kritikken af det siddende folketing, og i særdeleshed af regeringen.
Man kan også kritisere farsvaret for ikke at kræve mere klarhed… Men forsvaret er pt. så svagt opsat, og så presset grundet de sidste mange års operationer, blandet med et faldende budget, at kritik af dagens politikere er sværere for personalet i forsvaret, end så mange andre… Det er ikke nemt