Syrien-bidrag er et plaster på såret

Danmarks markante internationale engagement bliver bemærket. Her er det soldater fra Helicopter Wing Karup på mission i Mazar E Sharif i Afghanistan. Foto: Forsvaret

Fredag blev et flertal af Folketingets partier på et møde i Udenrigspolitisk Nævn enige om at indsætte et markant dansk bidrag i kampen mod IS. Bidraget består bl.a. af syv F-16 kampfly med jordpersonel (4+3 i reserve), specialoperationsstyrker og et C-130J Herkules transportfly. Det kommer oven i det eksisterende træningsbidrag på 120 mand og den mobile radar, som allerede er udsendt til Irak.

Det er samtidig meningen, at det nye mandat bliver langt mere skarpt, fordi det åbner mulighed for, at danske fly og specialoperationsstyrker kan operere i syrisk luftrum og på syrisk grund. Beslutningsforslaget skal førstebehandles i Folketinget 1. april og andenbehandles den 19. april.

Træder atter frem i forreste geled

Med det forstærkede bidrag træder Danmark atter en gang frem i allerforreste geled, når det gælder indsættelse af styrker i de skarpeste missioner rundt om i verden. Målt per indbygger ligger Danmark i toppen af de bidragene lande i den internationale koalition i kampen mod IS. Det nye bidrag demonstrerer over for vore allierede, at Danmark lever op til sit ry og rygte, som den amerikanske viceforsvarsminister James J. Townsend sagde det i Politiken i mandags:

”Der er det med Danmark, at I aldrig lader en mulighed for at deltage i en operation gå jeres næse forbi. I flyver vingerne af jeres F-16 fly. I gør det fantastisk, uanset om det er F-16, landstyrker, jeres flåde eller jeres specialtropper. Den politiske vilje til at deltage i de svære operationer ser ud til at være en del af jeres politiske dna. Uanset hvor vanskeligt det er, uanset hvilken regering I har, så rækker Danmark altid hånden op.”

Selv om Danmark på den baggrund atter kan sole sig i anerkendelse og indflydelse hos vore langt større allierede, rejser beslutningsforslaget en række bekymringer. For det har vidtrækkende konsekvenser på flere niveauer. Ikke mindst skaber det endnu mere frustration blandt Forsvarets ansatte, at Folketinget bliver ved med at sende bidrag ud på de allerskarpeste missioner – uden reelt at have givet Forsvaret mulighed for at løse opgaven på rimelig vis uden voldsom nedslidning af både mandskab og materiel.

Missioner kræver mandskab i tusindvis

Det kræver mandskab i tusindvis at deltage på løbende missioner, og det har politikerne med de seneste års besparelser skåret ned til et niveau, hvor kæden ifølge mange af Forsvarets ansatte ganske enkelt er ved at knække. Så sent som i sommer var det udsendte flymekanikere i Irak, som i et opsigtsvækkende brev forsøgte at råbe politikerne op. Budskabet var klart: Vi kan ikke mere og må have en pause, tryglede de – og blev så taget hjem i oktober efter at have været udsendt et år.

Nu har de fået pause. Men det er en meget kort en af slagsen, og på Flyvestation Skrydstrup mangler man ifølge fagforbundet CS stadig at besætte 65 stillinger blandt flymekanikere og støttepersonel. Situationen ser desværre tilsvarende ud over alt i Forsvaret, som mangler tyngde og robusthed i form af soldater, teknikere og specialister.

Og det var præcis det, der var den amerikanske viceforsvarsministers hovedbudskab i Politiken mandag:

”Danmark kan kun blive ved et bestemt stykke tid med de penge, I har afsat. Alle ved, at det går kun i en bestemt periode, når pengene er små. Så går det ikke mere, så bliver I straffet. Udstyret skal erstattes, og lagrene skal fyldes op igen. Der kommer nye folk, der skal trænes mere, der er brug for nye investeringer«, siger ministeren. Det er ikke godt for jer, hvis jeres militær bliver udbrændt og slidt op. Det er så vigtigt for mig, for USA og for alliancen, at vi beholder den danske styrke. Det er ikke alle allierede, der er klar til at deltage. Så for USA er det vigtigt at bevare Danmark som et land, der altid er parat,” sagde James J. Townsend.

Betaler kontingent med udenrigspolitisk aktivisme

I sidste uge kunne Olfi offentliggøre de seneste tal fra Finansministeriet som viser, at Danmark nu er nede på at bruge 1,02 pct. af BNP på forsvar, hvilket er omtrent halvdelen af det beløb, som vi har lovet Nato at arbejde hen imod. Her ligger en vigtig del af forklaringen på, at politikerne ønsker at styrke bidraget i Syrien så markant og atter en gang række hånden op, når amerikanerne kalder. For vel mener regeringen, at bidraget er en god idé og kan gøre en reel forskel. Men det er samtidig en måde at købe aflad hos amerikanerne for de lave forsvarsudgifter ved at byde ind på de skarpe missioner.

I regeringen mener man samtidig, at Natos ønske om en bidragssats på 2 pct. af BNP er for enkel en måde at gøre vores præmie til forsvarsalliancen op. Det må – set med danske øjne – også komme an på, hvordan man anvender de penge, som hvert land bruger på forsvar.

Set i det lys er beslutningsforslaget om at sende kampfly, transportfly og specialoperationsstyrker til Syrien og Irak et klart signal til amerikanerne om, at det godt kan være, at vi kun bruger halvdelen af, hvad I ønsker, på vores forsvar. Til gengæld står vi skulder ved skulder i de skarpe missioner. Og så må I leve med, at vi ikke kan bruge mere på forsvar, end vi gør.

På den måde virker vores massive internationale engagement som en slags plaster på såret, og det retfærdiggør set med regeringens øjne et lavt forsvarsbudget.

Kommentarer

2 KOMMENTARER

  1. Vi køber os aflad uden at forholde os til indholdet af opgaven, dens årsag og dens
    konsekvenser.

    Er det virkelig det danske forsvars fornemmeste opgave at ”stå kulder ved skulder (med USA) i de skarpe missioner”, som først og fremmest tjener USA’s geostrategiske og økonomiske interesser?

    USA har igen bragt sig i en håbløs situation, som var uigennemtænkt fra start, og som har fået fatale konsekvenser med bl.a. dannelsen og udbredelsen af IS.

    Burde vi ikke støtte USA i at anvende en bedre strategi og vise vejen til mere fredlige løsninger frem for kritikløst og blindt at ”træde frem i forreste geled”, ”altid være dem, der rækker hånden op”og ”altid være parat, når amerikanerne kalder”?

    Det forekommer mig mere og mere besynderligt, at ingen politikere (bortset fra nogle få i rød blok) kan se, hvor fejlslagen USA’s politik i Mellemøsten har været gennem de sidste to årtier. Det USA har brug for, er at loyale allierede viser dem vejen frem til andre og mere bæredygtige løsningsmodeller. Her kunne Danmark spille en rolle sammen med alle de andre NATO-lande, som ikke stiller op.

    USA kan jo sagtens finde ud af at opretholde gode relationer med lande, som er udemokratiske, og som bryder menneskeretighederne. Det har de bevist gennem snart hundrede år. Og selv den dag i dag har USA intet imod at bibeholde nære relationer til Kina, Saudi Arabien, Qatar og Egypten – bare for at nævne nogle få.

    Totalitære regimer lader sig sjældent true eller fjerne med magt. Obama sagde i en tidlig fase at ”fjender er de eneste man kan slutte fred med”. Men for at slutte fred, må man være indstillet på forhandling og have noget at forhandle med. Man slutter ikke fred med trusler og ultimati.

  2. Altså politikerne vil hellere betale med danske soldaters blod end at skulle finde omkring 20 mia. kr. mere til forsvarsområdet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here