Glem tankerne om et mobiliseringsforsvar som under Den Kolde Krig. Danmark har et forsvar møntet på udsendelse til internationale missioner, og det skal vi blive ved med at have, mener Socialdemokraterne.
”Jeg er helt med på, at Putin har ændret det sikkerhedspolitiske billede, og at annekteringen af Krim er et brud på alle internationale love og konventioner, som vi ikke har set i mange årtier. Men jeg tror, at man skal passe på med at overreagere. Jeg undervurderer ikke det, der sker. Men Forsvarets transformation til den internationale tænkning ser jeg stadig relevant. Der er intet, der indikerer, at vi skal tilbage til et forsvar som under Den Kolde Krig.”
Sådan siger Henrik Dam Kristensen. Han er en af Folketingets mest erfarne politikere, og efter valget i juni overtog han posten som forsvarsordfører for Folketingets største parti. Den 59-årige politiker har et langt og alsidigt CV, som bl.a. tæller flere ministerposter under Poul Nyrup Rasmussen, ligesom han under Helle Thorning-Schmidt fungerede som både transportminister og senest beskæftigelsesminister.
I dag må han affinde sig med lidt mere ydmyge omgivelser på Christiansborgs Mellemetage, hvorfra han ved døren ind til sit kontor kan skue ned mod indgangen til Folketingssalen og trappen i Vandrehallen. Han serverer neskaffe – altså den med pulver – men stiller trods en travl kalender og sin debut i Folketingets formandsstol senere på dagen beredvilligt og imødekommende op, da Olfi har bedt om en uformel snak. Den udvikler sig hurtigt til et interview med citater, for ”jeg har vist ikke sagt noget, som jeg ikke kan stå inde for. Har jeg, Mette,” siger han henvendt til sin politiske rådgiver, som er med til mødet.
Mål og ambitioner skal hænge sammen i næste forlig
Henrik Dam Kristensen er pragmatiker. Gennem sin lange karriere har han bl.a. beskæftiget sig med områder som fødevarer, social, transport, landbrug og fiskeri, og han har været medlem af Europaparlamentet. Alligevel er der noget ved forsvaret, som gør det til noget ganske særligt, forklarer han.
”Selv om jeg er i opposition, handler det for mig ikke om at skabe politisk konflikt på forsvarsområdet – det er ikke et mål. Det ville det være på mange andre områder. Det siger jeg, fordi jeg faktisk er enig med forsvarsminister Peter Christensen (V). Når jeg læser det eksisterende forlig, mener jeg ligesom ministeren, at vi næste gang bliver nødt til at være mere konkrete i forhold til at få mål og ambitioner til at hænge sammen. I stedet for at smøre bredt ud med et tyndt lag over hele Forsvaret, er det rigtig vigtigt, at vi bliver skarpere med at gå i dybden,” siger Henrik Dam Kristensen, der som præsident for Nordisk Råd i 2016 har arrangeret en konference i Helsingør senere på året om et øget nordisk samarbejde på forsvarsområdet.
Går Socialdemokraterne ind til forhandlingerne om et nyt forsvarsbudget med det ønske, at forsvaret skal have tilført flere midler?
”Vi bruger i dag omkring 1,2 pct. af BNP på forsvaret. Kampen om pengene er benhård, og når jeg ser på, hvad vi ellers skal bruge penge på, tror jeg ikke, at der bliver en væsentlig forøgelse af forsvarsbudgettet. Jeg mener til gengæld godt, at vi kan levere et ordentligt og effektivt forsvar. Men det kræver, at vi som politikere er klar til at prioritere på de væsentlige områder,” siger Henrik Dam Kristensen.
Levetidsomkostningerne er det vigtigste i købet af nye kampfly
Et af forårets altoverskyggende emner bliver typevalget af nye kampfly, og det ser Henrik Dam Kristensen frem til med ro i sjælen. Også selv om prisen bliver afsindigt høj.
”Regeringen har selv truffet den beslutning, at den vil komme med en indstilling om antal og økonomi. Jeg tror, at den har voldsomme problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Hvordan den vil løse det, ved jeg ikke. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi investerer i nye kampfly. Det er det, hvis vi selv vil kunne håndhæve vores suverænitet – også over Arktis. Det andet vægtige argument er, at kampfly er det mest effektive middel, når der er brug for hårde midler i internationale konflikter.”
Hvad er for dig det vigtigste at lægge vægt i forbindelse med typevalget?
”Det helt afgørende er levetidsomkostningerne, og det har ikke fyldt meget i debatten hidtil. Men vi kan komme til at træffe en beslutning, som ender med at blive rigtig dyr for vores børn. Vi snakker måske 15-30 mia. kr. i anskaffelse, men inden flyene er udtjente, kan udgiften løbe op i 80-100 mia. kr. Uanset hvilket fly, vi vælger, skal det ligesom de eksisterende F-16 opgraderes et antal gange i løbet af deres levetid. Men selve typevalget er jeg ganske afslappet overfor. Det vigtigste er, at vi vælger det bedste fly til de færreste penge, og der er levetidsomkostningerne væsentlige,” siger han.
Det værste vil være en militær eskalation af situationen i Arktis
Det andet store emne på dagsordenen i løbet af foråret er, hvordan Danmark skal løse sin opgave i Arktis. En længe ventet rapport om Arktis har været flere år undervejs, og den forventes offentliggjort omtrent samtidig med ambassadør Peter Taksøe-Jensens anbefalinger til en samlet strategi for Danmarks udenrigs-, udviklings-, handels- og forsvarspolitik. Henrik Dam Kristensen glæder sig over, at diskussionen mellem landene i Arctic 5 hidtil er foregået civiliseret uanfægtet, hvordan situationen mellem Rusland og de øvrige lande har udviklet sig andre steder.
”Det værste, der kan ske, er, at det hele eskalerer militært i Arktis. Det har russerne ikke indikeret, at de ønsker. Omvendt er vi nødt til at kunne inspicere og dække Arktis, og derfor er det helt rigtigt, at vi også er begyndt at holde øvelser med militære styrker på Grønland,” siger Henrik Dam Kristensen.
Vi bør heller ikke underreagere – hvad synes at havde været Danmarks reaktion overfor den russiske optræden – og overfor Putin er det værre at underreagere end overreagere.