Kammeradvokaten er ikke, som mange fejlagtigt tror, en offentlig institution, men et privat advokatfirma, der har en aftale med staten om at levere juridisk bistand til offentlige myndigheder. Advokatfirmaet Poul Schmith er udpeget af staten som kammeradvokat, og firmaet beskæftiger knap 400 medarbejdere – og er således afhængig af de markedsøkonomiske kræfter. Man er således helt afhængig af kunderne. Ingen kunder ingen forretning. Lidt som konsulentfirmaet McKinsey.
Forsvarsministeriet har lavet en for Kammeradvokaten genial aftale. Den blev indgået under daværende departementschef Lars Findsen, der jo selv var medlem af DJØF. Man må formode, at det ikke var den daværende forsvarsminister, Nikolaj Wammen (S), der fik ideen.
Det er sådan en rigtig glad støt-vennerne-i-DJØF-aftale. Den går på, at alle materielanskaffelser, der ikke kontrolleres af ministeriet, skal i høring hos Kammeradvokaten. Man undgår derved fejlindkøb. Alle ved jo, at folk i uniform er idioter, og Kammeradvokaten har folk med forstand på alt. Også materiel til forsvaret.
Man opnår yderligere, at forsvaret støtter Kammeradvokaten økonomisk. Det er han jo – som privat firma – afhængig af. Eksempel (fra det virkelige liv): Når man skal indkøbe sigtemidler til en værdi af 1 mio. kr., skal der på forhånd i budgettet afsættes 200.000 kr. til betaling for rådgivning ved Kammeradvokaten. Det foregår ved, at man sender en høring til Kammeradvokaten for at høre om det betimelige i at anskaffe de pågældende sigtemidler. Det forekommer umiddelbart lidt molboagtigt, da man må formode at juristerne ved Kammeradvokaten ikke har den store forstand på militære sigtemidler. Men det betyder, at man har anskaffet sig et alibi, når man senere bliver beskyldt for fejlindkøb.
Herudover tilsikrer man også, at indkøbet forsinkes med yderligere halvandet år, for det er den tid, som en høring ved Kammeradvokaten tager. Firmaet har nemlig travlt. Det forstår man godt.
Kammeradvokatens svar:
Obersten tager fejl
Af Tomas Ilsøe Andersen, Managing Partner, Kammeradvokaten – tilføjet 25. februar 09.03
Lars R. Møllers beskrivelse af Kammeradvokatens opgaver for Forsvarsministeriet er – heldigvis – ikke korrekt. Det er der flere grunde til:
Det er ikke korrekt, at alle indkøb skal i høring hos Kammeradvokaten, hvis ikke departementet ’kontrollerer’ en given sag. Vi hyres kun til at hjælpe til i et fåtal afForsvarsministeriets tusindvis af anskaffelser pr. år. Der er ingen automatik.
Det er heller ikke korrekt, at vi har en mening om ’det betimelige i’ at foretage et bestemt indkøb. Det ved kun forsvarschefens og departementets medarbejdere. Og godt det samme. Vores bidrag består af juridisk rådgivning, der blandt andet skal beskytte forsvaret mod erstatningskrav, som der kun er skatteborgerne til at betale.
Endelig er det selvfølgelig ikke korrekt, at en sagsbehandling hos os tager halvandet år. Der er sager, som er hurtigt klaret. Og så er der sager, som eksempelvis indkøbet af 309 nye pansrede mandskabsvogne til hæren til en pris på 4,5 mia. kr., der naturligvis ikke kan klares på en eftermiddag. Det skyldes grundighed og respekt for de kandidater, der deltager i konkurrencen. Ikke langsommelighed.