BLOG: Svenskerne har netop offentliggjort deres udredning om indsatsen i Afghanistan. Den formåede ikke at skabe en varig sikkerhedsmæssig forbedring, og sikkerhedssituationen er i dag nedslående. Nu går arbejdet med den danske udredning i gang, men vi kender ikke indholdet, skriver Niels Klingenberg Vistisen.
I sidste uge udkom den svenske Afghanistanudredning med sin rapport om Sveriges indsats i Afghanistan fra 2001-2014. På mange måder minder den svenske indsats om den danske med en lang indledende fase med ”let fodaftryk”, som svenskerne selv kalder det, og en periode fra 2006 med en mere civil indsats i et Provincial Reconstruction Team (PRT). Dog var svenskerne i nord, mens vi var i syd.
Læs også: Forsvarshistoriker: Krigsudredning er historieforfalskning
De nordlige provinser og distrikter var roligere end Helmand, hvor danske soldater var udstationeret, men der var stadig kampe og mange oprørere. Mens vi arbejdede for briterne og til dels US Marine Corps, var svenskerne underlagt tyskerne. Det hele var dog overskygget af den amerikansk besluttede strategi fra Kabul. Svenskerne lavede counter-insurgency (COIN) og stabilisering, præcis som vi selv gjorde det, og til sidst opbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker.
Skabte ikke varig fred
Den svenske udredning konkluderer, at indsatsen ikke formåede at skabe en varig sikkerhedsmæssig forbedring, at sikkerhedssituationen i dag er nedslående i de fire provinser, samt at de afghanske sikkerhedsstyrkers evner er mangelfulde og fyldt med brister. Selvom der er sket fremskridt særligt indenfor sundhedssektoren og kvinders rettigheder, så vurderer svenskerne, at det er tvivlsomt, om det er varige fremskridt, når man ser på Afghanistans omfattende korruption og vold.
Indsatsen har dog haft en positiv effekt på det svenske forsvars udvikling, står der i udredningen. Den svenske CIMIC og samtænkning var primært politiske udmeldinger konkluderer rapporten, uden at det blev ordentligt analyseret og operationaliseret. Svenskerne siger direkte, at der var en for skarp opdeling – ”stuprör” – og ingen egentlig samordning under politisk niveau.
En forfriskende ærlig konklusion fra en undersøgelse fristes man til at sige. Derudover kan det positive siges om den svenske udredning, at den ikke kun leder efter politiske aber at placere, men faktisk præsenterer vanskelige konklusioner og erfaringer, uden at det er blevet for politiseret.
Ingen kender præmisserne for den danske udredning
I samme uge blev den danske krigsudredning præsenteret på Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Men det var et internt arrangement, så vi ved ikke, hvad universitetet vil undersøge eller hvordan. Udover de indledende politiske udmeldinger. To historikere skal stå for krigsudredningen, som skal laves på rekordtid. Jeg tror på, at en historiker både arbejder bedre og hurtigere end en juridisk ledet kommission, men det bliver spændende at se, om historikerne får lov at fortælle, hvad de finder. Indtil videre ved vi ikke, hvordan de vil arbejde. Det ved man kun på Københavns Universitet.
Kan vi så bruge de svenske erfaringer, hvis vi gider at læse og fortolke dem? Ja, naturligvis kan vi det. Deres erfaringer er lige så valide som vores. Og englændernes. Og nordmændenes. Det ville faktisk være forfriskende, om vi skelede lidt mere til andres erfaringer og gjorde os umage for at lære af dem i stedet for at skulle gøre os vore egne erfaringer hver gang, fordi noget skal være på en specielt dansk måde, eller fordi vi ikke har forberedt os godt nok.
Jeg kan anbefale at læse de svenske erfaringer. Det giver også lidt sprogtræning. Læs også gerne de norske. Og de engelske. Og de amerikanske for den sags skyld.
Bloggen er udtryk for forfatterens personlige holdning.
