BLOG: Ved at reducere i ledelsen skal Forsvaret have mere krop og et mindre hoved. Risikoen er, at vi en dag står med et forsvar som en bodybuilder. Stor krop og store muskler – men ingen anelse om, hvorfor han til dagligt “løfter jern”. Læs om udfordringerne i det nye forsvarsforlig.

Et nyt forsvarsforlig betyder nye rammer for Forsvaret, og denne gang også en ny retning. Østersøområdet har igen fået militær betydning – en betydning som ikke er set siden ophøret af Den Kolde Krig. Det nye forsvarsforlig giver Forsvaret nogle friere rammer, end vi har set i tidligere forlig, der ofte har været meget detaljerede. Men djævelen ligger som bekendt i detaljen, og der er et antal områder, hvor der nemt kan gemme sig en lille djævel eller to. Jeg kigger nærmere på nogle af disse interessante områder i det efterfølgende.

De 39 tiltag i budgetanalyserne i forligets bilag 2 skal tilvejebringe et samlet råderum på ca. 3,6 mia kr. Det betyder, at over 20 pct. af finansieringen af forligets nye økonomiske initiativer hviler på en fuldstændig og rettidig indhøstning af de angivne besparelser. Kan disse midler tilvejebringes til tiden og i det planlagte omfang? Hvis ikke, må der formodentligt ske reduktioner i de skitserede nye initiativer.

Forsvaret skal ved forligets udgang have flere operative enheder og soldater end i dag samt en mindre ledelsestung struktur. Det er ikke første gang, at dette har været en målsætning i en forsvarsaftale – faktisk har det indgået som et element i alle forsvarsforlig siden år 2000. Politisk lyder det jo besnærende, at man kan effektivisere Forsvaret ved at reducere i ledelsen, så man får mere krop og et mindre hoved.

Men risikoen er, at vi en dag står med et forsvar som en body-builder. Stor krop og store muskler – men ingen anelse om, hvorfor han til dagligt “løfter jern”. Forsvaret har altid brug for et klogt hoved af en passende størrelse. Militærfaglig omtanke, analyser, ledelse samt ikke mindst militærfaglig rådgivning er helt afgørende for et effektivt forsvar.

Deployerbar brigade risikerer at blive ramt af Lego-tendensen

Hæren skal opbygge en deployerbar brigade på ca. 4.000 mand til indsættelse i Nato med et vist varsel. Hvor langt varsel bliver der behov for? Hvordan skal brigaden sammensættes? Hvor ofte skal den “samles” (dvs. etableres, trænes og deployeres), således at den reelt også er klar, den dag der måtte blive brug for den. Hvordan skal den understøttes logistisk under en evt. deployering?

Når brigaden ikke er samlet, skal dens enkelte enheder anvendes til andre formål, idet Forsvarets evne og kapacitet til internationale operationer og stabiliseringsindsatser skal øges. Det betyder, at det bliver lidt som den store Lego-model af Tusindårsfalken fra Star Wars. Når du ikke har samlet den store model, kan du bygge en række mindre flotte modeller af klodserne. Men hvad nu hvis du får brug for Tusindårsfalken, og mange af dine andre modeller er sendt rundt i verden? Hvor hurtigt kan du få dem hjem, skille dem ad og samle din Tusindårsfalk igen?

Forsvarets skal endvidere opbygge en reserve bestående af 4.000 hjemsendte værnepligtige. Det kræver etablering af en føringsstruktur, oplagring af uniformer, våben og andet udstyr samt genindkaldelser for at sikre, at en sådan reserve ikke kun bliver en “papirenhed”, ligesom totalforsvarsstyrken reelt set er i dag. Der er således tale om en rigtig reserve, som med kort varsel kan aktiveres, hvis og når der bliver brug for den. Her bliver det også interessant at se, hvorledes denne opgave vil blive planlagt gennemført.

Hvor mange SM2-missiler kan Danmark overhovedet anskaffe?

Søværnet skal anskaffemissiler af typen SM2 til områdeluftforsvar og påbegynde et studie om en evt. senere anskaffelse af SM-6 missiler. Nu er missiler ikke noget, som man blot anskaffer og “propper” ned i MK-41 launcherne på fregatterne. De skal integreres til fregatternes kommando-, kontrol- og kommunikationssystem, hvor kommunikationen mellem skibet og missilerne efter affyring er helt essentiel, og det skal ske via skibets APAR målfølgeradar. Det vil derfor kræve en vis tilpasning af skibets systemer samt et antal testskydninger og en certificering af det nye våbensystem – ligesom det tidligere er sket med alle de øvrige våbensystemer på fregatterne.

Så et af de store spørgsmål er, hvor mange SM-2 missiler Danmark kan anskaffe, samt om der evt. kan etableres en Nato-pulje, som Danmark kan trække på, når der bliver behov? Et andet spørgsmål er, hvornår fregatterne er certificeret med SM-2 og udrustet med et tilstrækkeligt antal til anvendelse i en evt. operation. Med andre ord: Hvornår er fregatterne indsatsklare til områdeluftforsvar?

En evt. senere anskaffelse af SM-6 missiler vil formodentligt kæve mere omfattende ændringer i fregatternes målfølgeradar og kommunikationssystemer, idet disse missiler kommunikerer i et andet frekvensbånd, end SM-2 gør. Derfor kommer Søværnet til at overveje, om fregatterne evt. på et tidspunkt skal udstyres med elementer fra det amerikanske AEGIS system, således at der også fremadrettet sikres interoperabilitet med kommende amerikanske missiltyper.

En landbaseret radar til BMD vil være problematisk og dyrt

Ovenstående overvejelser spiller også ind i en dansk deltagelse i Nato’s ballistiske missilforsvar (BMD). Hvis det bliver en opgave for fregatterne, skal de have en ny radar, og kan denne radar give samtidig luftrumsdækning og følge et eller flere ballistiske missiler, eller bliver det et kompromis? Det bliver spændende at se resultatet fra de hollandske og tyske studier af dette område.

Analysen af en evt. landbaseret missilovervågningskapacitet vil givetvis vise, at dette er noget mere problematisk end en maritim kapacitet. En skibsbaseret kapacitet kan operere overalt på kloden i internationalt farvand og derfor placeres, hvor det giver bedst mening i forhold til truslen. Desuden har fregatterne en fast besætning samt kommunikationssystemer, som kan tilpasses til at sende præcise måldata hurtigt til kommando-og kontrolenheder samt til skydende platforme.

En landbaseret radar kan kun placeres der, hvor et værtsland giver tilladelse hertil, og den skal – ligesom de nødvendige kommunikationssystemer bemandes 24/7 – måske i en meget lang periode. Her bliver der således tale om oprettelse af en ny enhed eller udvidelse af en eksisterende enhed i Forsvaret – en enhed, som det vil være meget vanskeligt at give andre opgaver, fordi placeringen af en landbaseret radar skal optimeres direkte imod truslen. Er truslen fra Iran, skal radaren formodentligt placeres i Tyrkiet eller Grækenland. Det er langt mere politisk og logistisk komplekst end at deployere en fregat til det østlige Middelhav i tre måneder og så lade den afløse af en fregat fra et andet land.

Droner kan anvendes flere steder – eller kan de?

I Flyvevåbnet vil hovedfokus være på implementering af F-35, men her må fokus også rettes mod de luftforsvarskapaciteter og droner, som Hæren skal udrustes med. Begge dele kræver nemlig indgående viden om luftoperationer, og de kan også være af stor nytte nationalt i tilfælde af en krisesituation, hvor der kan opstå stort behov for at øge luftrumsovervågning omkring centrale basefaciliteter i Danmark.

Og det vil jo være tudetosset ikke at anvende Forsvarets nye kapaciteter hertil, såfremt den nye brigade ikke skal indsættes. Men også her kommer “Tusindårsfalke-problemet” op. Hvad hvis der i forbindelse med en krisesituation, hvor Danmark bliver “opmarchområde”, både er brug for den samlede brigade og udstyr til at overvåge og beskytte basefaciliteter? Så må vi nok satse på, at andre NATO-lande er villige til at hjælpe os.

Det meste af Forsvaret venter med spænding på forsvarschefens implementeringsplan, som angiveligt kan forventes her i slutningen af juni. Det er dog langtfra givet, at alle mine spørgsmål besvares af planen. Forsvarsaftalen 2018-2023 giver mange svar på Forsvarets fremtidige udvikling, men der er stadigt rigtig mange åbne spørgsmål og mange beslutninger, som skal tages i de kommende år.

Nogle af de spørgsmål jeg har stillet ovenfor – samt en række andre overvejelser er beskrevet i fire nye glimrende briefs fra Forsvarsakademiet – de kan være nyttige at læse mens vi venter på implementeringsplanen. Du kan læse de fire briefs her.