Skulle det komme til en europæisk krise, vil de professionelle danske enheder sandsynligvis blive stationeret uden for landets grænser. Derfor får Hjemmeværnet i det ny forsvarsforlig en nøglerolle, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Skulle det komme til en europæisk krise, vil de professionelle danske enheder sandsynligvis blive stationeret uden for landets grænser. Derfor får Hjemmeværnet i det ny forsvarsforlig en nøglerolle, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller, at Hjemmeværnet får en ny hovedopgave.
“Hjemmeværnet får en anden rolle, end vi har været vant til. Danmark skal i højere grad være i stand til at være værtsnation for andre landes tropper, og derfor får Hjemmeværnet – sammen med de seneste fem årgange hjemsendte værnepligtige – en meget vigtig opgave med at beskytte vore broer, havne, tunneler, lufthavne og militære installationer – og være klar til at modtage andre landes tropper,” siger forsvarsministeren.
Nye opgaver midt i medlemsnedgang
De ny opgaver tilfalder Hjemmeværnet samtidig med, at antallet af aktive hjemmeværnsfolk er på vej ned. Det giver udfordringer, siger Søren Espersen (DF), som er kommitteret for Hjemmeværnet.
“Det er ikke et dramatisk fald, der har været. Men det er smuldret lidt siden Den Kolde Krigs ophør. Nu styrkes de militære opgaver for Hjemmeværnet, og når vi fortæller det til de unge værnepligtige, så mener jeg godt, at vi kan tiltrække flere unge folk. Vi skal væk fra det image, at Hjemmeværnet blot er nogle, som dirigerer biler på plads ved festivaler,” siger Søren Espersen til Frederiksborg Amts Avis.
Hjemmeværnet 1949 – 2019. Hvil i Fred?
Næste år – den 1. april 2019 – kan Hjemmeværnet notere, at der er gået 70 år siden den formelle oprettelse i 1949. Spørgsmålet er om der er noget at fejre?
Min egen enhed – Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL – har sin historiske oprindelse i modstandsgruppen “lysglimt” og har i alle årene været fast forankret i Gentofte Kommune.
Politihjemmeværnet har ofte været synligt i gadebilledet i Gentofte, men kompagniområdet dækker også Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Hjemmeværnsfolkene i kompagniet havde ud over den almindelige militære uddannelse, fået en politifunktionsuddannelse, der satte kompagniet i stand til løbende at løse opgaver for Nordsjællands Politi. Kompagniet har med skriggule jakker været synlige i forbindelse med trafikregulering, men politihjemmeværnet har mere diskret hjulpet politiet med f.eks. at afvikle cyklistprøver, afspærring i forbindelse med ulykker, brand, kriminalsager og gerningsstedsafspærring, eftersøgninger, storme og katastrofer.
Hjemmeværnet her været igennem en centralisering, der har handlet om at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger.
Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at kunne beholde uniform og våben.
Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Det har vanskeliggjort rekrutteringen, men også betydet at Hjemmeværnets tab af aktive er accelereret. Det nuværende antal aktive på godt 13.000 giver anledning til tvivl om Hjemmeværnets muligheder for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som forudsættes i forsvarsforliget for 2018-2023.
Hjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har besluttet at gennemføre vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.
For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har konsekvensen været at nogle har søgt væk fra Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.
Det er en beklagelig kendsgerning at hvis der lægges 2 eller 3 lidt for små enheder i Hjemmeværnet sammen, mister Hjemmeværnet ret hurtigt cirka 2/3 af medlemmerne i den nye enhed som aktive – nogen gange mere, specielt hvis det også gøres besværligere og mere ubehageligt at være aktiv som længere til dårligere lokaler.