Nato har offentliggjort den seneste opgørelse over medlemslandenes bidrag til den fælles forsvarsalliance. Danmark ligger i den tunge ende, både hvad angår udgifter til forsvar målt i bnp og i forhold til materielinvesteringer. Kun fire lande bruger over 2 pct. af bnp på forsvar, hvilket er færre end i 2016.
Danmark brugte i 2017 helt præcis 25,165 mia. kr. på forsvar. Det svarer til 1,17 pct. af bnp og placerer Danmark på en 19. plads ud af Natos nu 29 medlemslande, men dog foran lande som Holland (1,15 pct.), Italien (1,12 pct.), Spanien (0,92) og Belgien (0,90 pct.). Det viser den seneste opgørelse fra Nato, som generalsekretær Jens Stoltenberg i dag har offentliggjort på et pressemøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
På trods af Danmarks status quo viser rapporten, at de europæiske allierede sammen med Canada har øget udgifterne til forsvar med næsten 5 pct. Det betyder, at udgifterne til forsvar er vokset inden for alliancen hvert eneste år siden 2014. Rapporten viser samtidig, at Nato-landene i løbet af 2017 har øget udgifterne til materiel dokumenteret i rapporten ved, at 26 lande brugte flere penge på materielinvesteringer end året før.
“Alle Nato-medlemmer har lovet at øge udgifterne til forsvar. Majoriteten har allerede offentliggjort planerne for, hvordan de vil nå op på 2 pct. af bnp inden 2024. Og vi forventer, at andre følger efter,” sagde Jens Stoltenberg.
Artiklen fortsætter under billedet …
I slutningen af januar indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale en aftale om et nyt seksårigt forsvarsforlig, som frem mod 2023 vil øge udgifterne til forsvaret 12,8 mia. kr. Størstedelen af pengen falder dog først i slutningen af forliget, og ifølge regeringens egne prognoser vil udgifterne til forsvar i 2023 kun nå op på 1,3 pct. af bnp. Det svarer nogenlunde til udgiften i 2012, inden de samme politikere pålagde Forsvaret besparelser på 15 pct. om året.
Danmarks rolle som duks står for fald
Mens landene omkring os investerer massivt i forsvar, viser rapporten fra Nato, at Danmark halter bagefter på flere parametre. I et debatindlæg på netavisen Altinget onsdag, slog institutchef Jens Ringsmose fra Forsvarsakademiet til lyd for, at Danmarks rolle som duks i Nato står for fald pga. vores manglende vilje til at betale det samme som vores allierede.
“Siden 2014 har det alliance-interne spil om byrder, solidaritet og status ændret sig afgørende. Nato er vendt hjem til Europa. Vel er alliancen stadig engageret i blandt andet Afghanistan og i Middelhavet (og formentligt snart også i Irak), men med Ruslands annektering af Krim har alliance-medlemmerne i stort omfang drejet fokus mod Baltikum, Østeuropa og evnen til at kunne afskrække en ”næsten jævnbyrdig, konventionel modstander”. Det betyder alt andet lige, at Nato-landenes vilje til at afsætte penge på forsvarsbudgettet kommer til at fylde mere, når det store interne prestige-regnskab skal gøres op. Når der er færre og mindre missioner, bliver det ganske enkelt vanskeligere at være et sparsommeligt, men seriøst, mindre alliance-land,” skriver Jens Ringsmose.
Artiklen fortsætter under billedet …
Ifølge rapporten var der i 2017 kun fire lande, der levede op til målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar. Det drejer sig ud over USA og Storbritannien om Grækenland og Estland. Polen er atter røget under de 2 pct. og brugte i 2017 1,99 pct. af bnp på forsvar.
På Nato-topmødet i Wales i 2014 lovede landene ud over at stile mod at bruge 2 pct. af bnp på forsvar også at bruge 20 pct. af budgettet på materielinvesteringer. Ifølge rapporten brugte Danmark i 2017 dog bare 12,1 pct. på materielanskaffelser. Regeringen har med det netop indgåede forsvarsforlig imidlertid planer om at opfylde målsætningen om at bruge over 20 pct. på materiel … i 2023. Pengene skal bl.a. gå til nye kampfly, opbygningen af en fuldt udrustet brigade til Hæren foruden missiler og anti-ubådsbekæmpelse til Søværnet.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Tak for indlaegget. Naar man ser Graekenland i toppen af listen virker ideen om 2% af BNP totalt aandsvag, men det er jo super kontroversielt her paa siden :). Ifoelge de seneste tal bruger Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien $140M om aaret paa deres forsvar, dobbelt saa meget som Rusland, for slet ikke at naevne UK’s naermest latterlige $48.3M 😉 Det virker ikke som om at det er brutto beloebet der er det stoerste problem i Europa i forhold til et mere uvenligt Rusland, men viljen til at bruge dem sammen, “rigtigt”, samt at udnytte stordriftsfordele. Det er vel ogsaa ideen med NATO. Endelig, ser vi paa Tyskland som jo ogsaa er under ekstremt pres for at bruge mere er jeg naesten 100% sikker paa at baade USA og UK ville vaere de foerste til at raabe vagt i gevaer hvis Tyskerne virkelig satte sig i selen. Tyskland er en stor oekonomi … $3.48T i 2016 … 2% er $70M … det samme budget som Rusland. Det ville nok faa en del til at rejse sig hvis det kom paa tale.
Naa, men jeg er oekonom, og det aendrer ikke paa at DK er bagud her … der skal bruges mere, og det bliver der ogsaa. I sidste ende er det her jo politik, og jeg er helt sikker paa at der er stemmer i mere forsvar og sikkerhed. Jeg tror det seneste forsvarsforlig bare er starten, isaer fordi presset fra USA for at bruge mere kun vil blive stoerre.
Jeg kigger paa den her liste i oevrigt: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_military_expenditures
Det kan godt have noget at gøre med at Grækenlands BNP er skrumpet og så ender forsvaret på en større andel.
–
Det virkelige problem i EU, ud over at vi i DK ikke bruger nok på forsvaret.
“Up to 30 percent of annual European defense investment could potentially be saved through pooling of procurement,”
https://www.politico.eu/article/eu-military-spending-cuts-study-news-trump-russia-mckinsey/
https://www.mckinsey.com/~/media/mckinsey/industries/public%20sector/our%20insights/enlisting%20productivity%20to%20reinforce%20european%20defense/the%20future%20of%20european%20defence.ashx
To myter:
(1) Grækenland brugte over 5 % af BNP på forsvar under militærdiktaturet i 1970’erme, og har forsigtigt nedskaleret siden. Efter den økonomiske krise i 2008 er andelen beskåret med 30% til omkring 2,6 % af BNP samtidig med at BNP også faldt omkring 30 %. Reelt er det græske forsvars midler knap halveret på et årti.
Det er en myte, vistnok kun i det danske officerkorps, at Grækenlands forsvarsbudget målt i BNP-andel skulle være steget som følge af deres alvorlige økonomiske krise. Det modsatte er tilfældet.
(2) Det er ligeledes en myte at der er en direkte sammenhæng imellem forsvarsudgifter og militær kapacitet. Flere penge til dansk forsvar kan lige så vel betyde yderligere nedsat evne til at opstille militære enheder som det modsatte. Det skyldes, at organisationer kan fristes til at bruge flere penge på at undgå at tage et opgør med dysfunktionelle strukturer og fejlagtige beslutninger, og blot kaste gode penge efter dårlige.
Tak for kommentarerne T.H. og Jeppe. Min pointe her er at vi ofte diskuterer det her paa baggrund af forskellige praemisser. Hvis vi er med i en stor alliance, NATO, EU eller en kombination, giver det vel ikke mening at man tvinger alle, store som smaa, til at bruge en fast andel af BNP. Saa saetter man sig vel ned og diskutere hvad man skal kunne, kapaciteter etc, hvem der er gode/daarlige til hvad etc. Hvis vi derimod snakker Dansk totalforsvar der skal kunne staa paa helt egne ben, ja men saa er det jo helt anderledes. Det virker som om vi bevaeger os mod det sidste. Hvis det er tilfaeldet skal vi jo bruge mange flere ressourcer paa forsvaret (4%?). De to perspektiver udelukker ikke noedvendigvis hinanden, men i forhold til ressourcer er der stor forskel synes/tror jeg.
Enig i at penge ikke er den vigtigste parameter. Lande med ekstremt dyre atomare og high-tech/low effect kapaciteter, en ineffektiv våbenindustri og et ultra-dyrt personelsystem såsom USA kan jo vælge at bruge relativt store beløb uden at få ret meget for dem. Lande som Tyskland kan bruge 37 mia. euro per år stort set uden at få militær kapacitet ved at gøre ligesom os. Lande som Finland, der har et forsvarsbudget som vores (21 mia dkr/år), kan stille et komplet værnsintegret forsvar med 900.000 soldater og bl.a. over 200 helt nyrenoverede LEO2A5 og 850 artillerisystemer og et skarpt Flyvevåben med knap 60 stk. F-18, en missiltung flåde osv. Så ja, det er ikke hvad man bruger, men hvad man vil og kan.
Hvis vi brugte 4% på forsvar på en effektiv måde, kunne vi kunne stille måske 1 mio. mand under våben. Er det nødvendigt? Jeg synes vi skulle bruge pengene forsvaret gives på militære formål før vi ønsker flere penge i den retning.
BNP-andelen er et tydeligt mål for alliancesolidaritet, og jeg synes det er ærgerligt, at Danmark nedsætter andelen af BNP indtil 2022. Men OK, det er et politisk ønske at kalde nedprioriteringen for et “substantielt løft”.
Claus,
enig med dig i, at det er drønærgerligt, at 2% målsætningen (Cash) er så rigid og unuanceret, når to andre parametre er mindst lige så væsentlige, nemlig Capability og Commitment (de tre C’er). Og på ikke mindst det sidste C yder Danmark rigtig godt.
Det ville være fantastisk, hvis Danmark og ligesindede alliancemedlemmer kunne få accept af en “ligning”, der i højere grad giver kredit for at yde på Capability og Commitment, og hvor parametre som deployabilitet, antal udsendte soldater i forhold til indbyggertal samt risikovilje talte mere.
Det til er der kun at sige at det burde man have forhandlet dengang man blev medlem, i stedet for at komme og sige det bagefter. 2% er 2% og det er en musketer ed.
Vores BNP er indbygger også meget højere end de fleste andres, men rige Danmark kan ikke finde sølle 2% og forlader helt vores forsvar på de andre.
—
Jeg kan ikke se at commitment bør være en faktor. At udsende folk til Irak betyder ikke at vi har et forsvar som er strækt nok til at hjælpe nato.
Måske hvis at vi anskaffer en god BMD kapabilitet til alle tre fregatter.
Vi burde tvangsindlægge officererne og embedsmændene i fm til studieture til Finland, sådan at de kunne lære hvordan at man får meget for pengene. Herhjemme er vi ikke ret gode til det.
God point med de tre C’er Jakob; det give lidt mere mening. Min vurdering T.H. er at Danmark spiller godt med i NATO med det vi har, og at vi stiller op til baade skarpe og ikke saa skarpe missioner. Men det vil jeg lade eksperter om at vurdere.
I det store hele synes jeg ogsaa at vi skal bruge mere paa forsvaret, meget mere endda. Det er soleklart synes jeg naar man kigger paa den storpolitiske situation i verden samt vores naeromraade som lige pludselig kan gaa hen og blive rygende varm lynhurtigt. NATO skal naturligvis vaere en del af den opgradering, men at have en fast maalsaetning paa 2% af BNP med alt hvad det medfoerer i forhold til konjuktursvingninger etc giver ikke rigtig mening synes jeg. Jeg synes ofte den diskussion, isaer efter Trump, er blevet totalt maltrakteret. Altsaa, hvis det bare var et spoergsmaal om at bruge et beloeb uden at taenke over det, kunne vi jo bare faa Pentagon’s kontonummer og saette pengene ind hvert aar. Naar russerne saa staar nede ved Koege bugt, saa ringer vi bare til Amerikanerne fordi saa har vi jo betalt vores police. Den model er der jo ingen serioese politikere eller officerer der kan leve med. Jeg ved ikke hvad beloebet er, men jeg synes ikke at det skal defineres som en andel af BNP, isaer ikke naar det er lige saa klart at *hvordan* og paa *hvad* man bruger pengene er lige saa vigtigt.
T Halken,
det er desværre ikke helt så simpelt, som du fremstiller det. Artikel 5 (musketereden) har ikke noget med de 2% at gøre, men handler om, at et angreb på ét medlem er et angreb på alle, og at alle øvrige medlemmer derefter må reagere med de midler, de finder passende. Der er jo ingen automatik i NATO m.h.t. reaktioner og valg af midler.
Målsætningen om de 2% står mig bekendt ikke nævnt i Atlanttraktaten, som Danmark tilsluttede sig i 1949, men er kommet til senere. Det er derfor næppe noget, Danmark kunne tage højde for, da vi meldte os ind, sådan som du siger, vi burde. (Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg dog tro, at Danmark formentlig har brugt mindst 2% af BNP på Forsvar i 1949).
“Det er en myte, vistnok kun i det danske officerkorps, at Grækenlands
forsvarsbudget målt i BNP-andel skulle være steget som følge af deres
alvorlige økonomiske krise. Det modsatte er tilfældet.”
Det handler om matematik. Hvis forsvarsbudgettet er konstant, men BNP bliver mindre, så vokser forsvarsbudgettets som andel af BNP.
Hvis man har sænket forsvarsbudgettet med en større procentdel end BNP, så er det som andel blevet mindre.
Det er matematisk lovmæssighed.
Jeg kan dog ikke se at Grækenland er interessant i forhold til DK.
Fuldstændig enig. Men nogle forskere samt i det danske officerskorps, har tillagt sig den matematiske og faktuelle uvane, at referere til Grækenlands krise og BNP-andel som en undskyldning for at Danmark forsvarsbudget er stort nok, se f.eks. her: https://olfi.local/2016/03/03/danmark-budgetterer-kun-1-pct-af-bnp-paa-forsvaret/
Hjælp med at få Grækenland-metaforen og myten lagt i graven. Dette fordi grækerne har knap halveret deres reale forsvarsudgifter de seneste ti år og også deres BNP-andel i forbindelse med de offentlige besparelser. Også fordi Danmark, ikke Grækenland eller NATO, må vælge om vi støtter NATO eller som nu kører på frihjul og endda forventeligt reducerer vores BNP-andel fra 2018 og indtil budgetforøgelsen i 2023.
Blot for god ordens skyld. Jeg har alene brugt Grækenland som eksempel på den skævhed der ligger i at anvende BNP som målestok. Jeg har ikke på noget tidspunkt brugt Gærkenland som en undskyldning for at DK ikke reelt vil leve op til de tilkendegivelser som skiftende regeringen igen og igen er afgivet på adskillige topmøder. I min optik bør man holde det man lover. Dbh. Steen
Kunne udgifterne til Grækenlands kæmpe deltagelse i Frontex og flygtningeproblematikken være en del af forklaringen? Jeg har boet i landet en periode og det kan ind imellem være svært at udskille politi, garde og militære forhold.
Det samme i Danmark, nogle af dem der er udsendt til Frontex (politiopgaver) får jo også løn af forsvaret!