For at ensrette den visuelle kommunikation tvinger Forsvarsministeriet Forsvarets enheder til at bytte enhedsmærker og logoer på profilbilleder ud med Forsvarsministeriets fælles krone-logo på de sociale medier. Ingen i ministeriet ønsker at stille op til interview. Professor i kommunikation forstår medarbejdernes frustration.

Flittige brugere af de sociale medier vil måske have bemærket, at Forsvarets værns og enheders officielle Facebooksider har skiftet profilbilleder hen over årsskiftet. Årsagen er Forsvarsministeriets koncernfælles designmanual 2018, som per 1. januar har tvunget alle værn og enheder til at udskifte enhedsmærker og logoer med Forsvarets fælles krone-logo.

Ifølge Forsvarsministeriet har der i udarbejdelsen af den nye designmanual været “fokus på både at skabe en tydeligere sammenhæng mellem myndighederne på Forsvarsministeriets område, så brugerne oplever et professionelt, konsistent og tidssvarende udtryk, samtidig med at designet giver plads til at udtrykke myndighedernes individuelle forskelighed. Den balance finder vi samlet set er ramt med det nye design,” skriver ministeriet til OLFI i en mail.

Det er dog ikke alle, som bifalder den nye desigmanual. Kigger man på Flyvevåbnets Facebook-side, falder det en del for brystet, at Flyvevåbnets logo med vinger ikke længere må identificere Flyvevåbnet.

Efterlyser person med fornuft til at omgøre beslutningen

“Hvem har besluttet det? Og hvem har sovet i timen her? Det er i mine øjne en unødvendig udvanding af den værnsvise profil at pålægge den anvendt i vores vindue både internt og eksternt. Vi er ikke en civil virksomhed, hvor bl.a. branding og virksomhedskultur med fordel kan dyrkes under et logo. Jeg er skuffet – og håber, at der er fornuft nok til at omgøre den beslutning,” skriver Charlotte Alexandra Ankerstjerne.

Artiklen fortsætter under screendumpet … 

OLFI ville gerne have stillet en række spørgsmål til en ansvarlig i Forsvarsministeriet, som er den myndighed, der har udarbejdet den nye designmanual og besluttet at indføre den. Men ingen i Forsvarsministeriet ønsker at stille op til mundtligt interview om den nye designmanual. I stedet har Forsvarsministeriet svaret delvist på de spørgsmål, som OLFI modvilligt har tilsendt ministeriet per mail.

Du kan læse OLFIs mailkorrespondance 1 med Forsvarsministeriet her
Du kan læse OLFIs mailkorrespondance 2 med Forsvarsministeriet her

“Våbenskjold og myndighedsmærker har naturligt en vigtig betydning for kulturen i Forsvaret og derfor også naturligt i arbejdet med det nye design. Forsvarets værn og enheder kan således fortsat både anvende eget mærke og våbenskjold i den interne kommunikation, herunder som uniformsmærke og som supplerende afsendermarkør,” skriver ministeriet.

Professor forstår medarbejdernes frustrationer

Mie Buhl er professor i visuel kultur, IT og læringsdesign på Institut for Kommunikation og Psykologi under det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet. Ifølge hende skal man ikke underkende betydningen af en visuel identitet, og det som den forbinder med folks tilhørsforhold og en organisations sammenhængskraft.

»Det undrer mig ikke, at medarbejderne reagerer, når det logo, som de forbinder med sig selv, bliver fjernet. Man kan selvfølgelig sige, at det bare er et logo. Men man fjerner heller ikke Dannebrog, selv om det bare er et stykke rødt stof med et hvidt kors. Det er, fordi det er forbundet med følelser. Logoer har det på samme måde,« siger hun.

Hvad er faren ved at gøre det?

»Faren er, at man fjerner noget af den loyalitets- og samhørighedsfølelse, som er vigtig lim for at få organisationen til at fungere. Der er jo andre måder at arbejde med logoer på, og det er altid en god ide at tage medarbejderne med på råd, når man gør den slags ting – ikke i udarbejdelsen af selve logoet, men i processen af organisationsforandringen,” siger hun.

Har undervurderet vigtigheden af logoer

I mailen fra Forsvarsministeriet fremgår det, at det nye koncernfælles design har været “et fælles projekt med løbende inddragelse af myndighedsrepræsentanter fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Auditørkorpset og de fire nye styrelser. Hver myndighed har løbende i hele forløbet deltaget i arbejdet med en fast tilknyttet myndighedsrepræsentant og har derudover givet input til designudviklingen i forbindelse med workshops, møder, arbejdsgrupper og høringer”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det fremgår dog ikke, om medarbejdere fra “gulvet” har været inddraget i processen, og Forsvarsministeriet svarer ikke på, hvilke overvejelser ministeriet har gjort sig om de negative reaktioner, som beslutningen om at fjerne værnslogoer og enhedsmærker fra Facebook formentlig vil afstedkomme. På Facebook har Flyvevåbnets følgere svært ved at se, hvordan beslutningen om at fjerne værns- og enhedslogoer stemmer overens med ønsket om at styrke korpsånd og værnsidentitet.

“Det bliver da i hvert fald ikke med Forsvarets logo på alt – tvært imod. Totalt idiotisk det her,” skriver Lars W. Petersen.

Ifølge Mie Buhl er medarbejdernes reaktion på Facebook helt naturlig.

»Det er både en procesreaktion, og så er det en helt legitim reaktion på, at det visuelle betyder meget. Vi taler måske ikke så meget om det, men det har en stærk betydning. Spørgsmålet er, om man har bibeholdt en balance – eller fokuseret på signalerne udadtil og samtidig har glemt signalerne indadtil? Forandringer i sig selv er ikke nogen dårlig ide. Men forandringer er en dårlig idé, hvis man ikke inddrager dem, som forandringerne handler om. Sådan som jeg har fået det fremstillet, er det min opfattelse, at man i Forsvarsministeriet har undervurderet, hvor vigtig den visuelle identitet i logerne er for de grupper, som bruger dem, og som de repræsenterer.«

Ødelægger noget, der kan være svært at genopbygge

I CS, som er Forsvarets største fagforening, erklærer formand Jesper K. Hansen sig fuldstændig på linje med Mie Buhl. Han udtrykker fuld forståelse for ønsket om at skærpe den visuelle identitet og kommunikation udadtil. Men han mener også, at Forsvaret skal passe på med at gå for langt i ønsket om at ensrette – ikke mindst debatten i efteråret om enheder, traditioner, historie, korpsånd, artefaktor og fællesskab taget i betragtning.

“Man kan ikke gennemtrumfe sådan noget her, uden at det har betydning. Det er jo medarbejderne, der skal bære kulturen videre. Disse regler bliver påført oppefra, og de ødelægger noget, som kan være svært at bygge op igen. Folk i Flyvevåbnet er nok en del af Forsvaret, men de identificerer sig med Flyvevåbnet. Hvis de pludselig ikke må det længere, så mister de et tilhørsforhold,” siger han.

Tilføjelse 18. januar 21.00:

I Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) forstår formand Niels Tønning vigtigheden af, at Forsvarets kommunikation udadtil er “tydelig og genkendelig”. Men, som han siger:

“Det er klart, at det er endnu en af de beslutninger, som går ind og prikker til hele diskussionen om korpsånd og tilhørsforhold, som for mange er så vigtig. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og jeg tror bestemt, at designmanualen vil virke som brænde på det bål, der får medarbejderne til at føle, at deres tilhørsforhold til deres enheder og værn udviskes og negligeres.”

Nedenfor kan du læse debatten på Flyvevåbnets Facebook-side.

RETTELSE: Artiklen havde oprindeligt en rubrik, der indikerede, at Forsvarsministeriet forbyder alle enhedsmærker på sociale medier. Det er ikke korrekt. Reglerne gælder for underliggende myndigheders profilbilleder på sociale medier, som fremadrettet skal være Forsvarets krone-logo.