ANALYSE: Forligspartiernes forsvarsordførere har to måneder før tid fået tilsendt budgetanalysen med spareforslag. Men bilagene mangler, og de afslører advarsler om tiltag, som gennemført fuldt ud vil ændre Forsvaret for altid. Forsvarets ansatte vil læse rapporten som et rædselskabinet af besparelser.

For en lille uge siden afleverede konsulenthusene Boston Consulting Group og Struensee & Co. den såkaldte budgetanalyse til Forsvarsministeriet. Rapporten er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde med Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) og indeholder 45 såkaldte »effektiviseringsforslag«.

Rapporten blev bestilt af Finansministeriet og indeholdt et krav om at finde effektiviseringer for 950 mio. kr. på hele Forsvarsministeriets område, hvoraf det operative område skulle finde 600 mio. kr. Læg dertil, at udvidelsen af hangarerne til de nye kampfly i Skrydstrup kommer til at koste 200 mio. kr. ekstra, som der heller ikke er finansiering til.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har løbende argumenteret for, at Forsvaret skulle gennemføre »effektiviseringer«, inden regeringen vil tilføre Forsvaret et »substantielt løft«, og argumentet har været, at løbende effektiviseringer er et »grundvilkår for al offentlig virksomhed«.

Givet til politikerne efter læk

For en uge siden forelå den endelige rapport, og i Forsvarsministeriet var det planen at holde den inden døre, ind til regeringen offentliggør sig udspil til et kommende forsvarsforlig i begyndelsen af oktober. Men da OLFI lørdag kunne fortælle om de opdaterede tal for besparelserne, valgte ministeriet at sende rapporten til forsvarsordførerne fra forligspartierne. De har dog kun modtaget rapportens første 192 sider og har ifølge OLFIs oplysninger endnu ikke adgang til den fulde rapport med bilag. Det er i denne del, at de mange konsekvenser og risici er beskrevet i detaljer.

Med inddragelsen af ordførerne prøver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen at fjerne noget af det pres, der er vokset støt hen over sommeren i takt med OLFIs løbende afdækning af indholdet. Det vil dog ikke tilfredsstille de mange, der skriger på at få analysen offentliggjort i sin fulde tekst med bilag.

Et af argumenterne for ikke at offentliggøre rapporten er, at den alene indeholder forslag, som, det slet ikke er sikkert, kommer med i regeringens udspil eller i det endelige forlig. Derfor vil det ifølge Forsvaret forplumre debatten og skabe unødvendig usikkerhed om fremtidens forhold for Forsvarets ansatte. Men argumentet klinger hult hos både politikere, forskere og formændene for de faglige organisationer, som alle ønsker rapporten offentliggjort i sin fulde ordlyd.

Skader Forsvaret ved hemmeligholdelse

Jo længere forsvarschefen og Forsvarsministeriet fastholder at holde rapporten hemmelig, jo mere skader det Forsvaret, ministeren og regeringen. Store dele af rapporten er allerede ude i den offentlige debat, og en stædig tilbageholdelse vil kun skabe frustrationer hos alle Forsvarets ansatte og interessenter, som rundt omkring på tjenestestederne og hjemme i privaten ikke taler om andet og alene kan forholde sig til artiklerne på OLFI.

Når regeringen alligevel vil gå langt for ikke at offentliggøre rapporten, skyldes det ikke mindst det kommende kommunal- og regionsrådsvalg i november. Rapporten beskriver »effektiviseringsforslag«, der får konsekvenser lokalt, og den beskriver tiltag, der for Forsvarets ansatte vil blive læst som et rædselskabinet af besparelser. Regeringen og forsvarsministeren vil stædigt fastholde, at der er tale om effektiviseringer, men han får svært ved at forsvare dem, når man dels undersøger definitionen på en »effektivisering« og en »besparelse« og samtidig læser den alenlange liste af advarsler, som står beskrevet ud for hvert enkelt effektiviseringsforslag i bilagene.

At gøre noget virkningsfuldt med bedre resultater

At »effektivisere« betyder ifølge Nudansk Ordbog at »gøre noget på en mere virkningsfuld måde, så man opnår bedre resultater«. Ifølge samme ordbog er en besparelse »det beløb, som spares eller reduceres – en spareforanstaltning som skal indskrænke udgifterne«. Slår man »besparelse« op på nettet, finder man følgende beskrivelse i Den Danske Ordbog:

»Betydning: En foranstaltning, der består i at nedbringe én eller flere udgifter og derved spare penge.«

Når regeringen pålægger Forsvaret at »effektivisere« for 950 mio. kr., er der ikke længere tale om at »gøre noget på en mere virkningsfuld måde, så man opnår bedre resultater«, men i stedet at iværksætte en »foranstaltning, der består i at nedbringe én eller flere udgifter og derved spare penge.« At det så på nogle områder kan give nogle afledte effektiviseringer er en anden snak.

Hvis man alene skimmer advarslerne for nyordningen inden for Hæren, lyder nogle af formuleringerne, som følger:

»Mindsket faglighed blandt specialister«, »mindre personalefleksibilitet«, »reduceret … fokus på den operative opgaveløsning og træning«, »stigning i den administrative byrde med risiko for at reducere tempo og kvalitet«, »risiko for, at enhedernes robusthed og parathed til udsendelse nedsættes«, »mindre fokus på bred/generel læring, der ellers bidrager til jobfleksibilitet«, risiko … for, »at udviklingsarbejdet i mindre grad baseres på lokal ekspertviden« og »forhøjet risiko for forkerte og dyrere anskaffelser«.

Reduktion i militært personel og flere civilansættelser

Ud over OLFIs allerede offentliggjorde artikler, der i detaljer beskriver nyordningen af Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, indeholder budgetanalysen en række spareforslag, der over en årrække år vil afprofessionalisere Forsvaret, nedbringe antallet af militære ansatte og øge andelen af civile. Alene på personeldelen vil nyordningen fuldt implementeret i 2022 betyde en reduktion på 490 tjenestemænd, 172 militære ikke-tjenestemænd og dertil 376 »øvrige«, hvor det ikke er afgjort, om »stillingerne er militære eller civile« – samtidig med at man forøger andelen af civile stillinger med 107.

Nyordningen vil fuldt implementeret lukke skoler og omlægge uddannelser til sidemandsoplæring, fjerne fokus på studie- og udviklingsvirksomhed og groft sagt lade allierede lande bestemme Forsvarets fremtidige køb materiel, fordi der ikke længere er specialister til at foretage de nødvendige undersøgelser i det danske forsvar, og vi derfor må forlade os på allieredes undersøgelser og erfaring med indkøb af materiel.

Det har intet med effektiviseringer at gøre, men vil over en årrække bevirke, at det danske forsvar risikerer at gå fra at være en højt skattet international samarbejdspartner på alle niveauer til et forsvar med et ry på linje med den amerikanske flåde, der af endnu ukendte årsager har haft flere dødsulykker og kollisioner med skibe, som med moderne udstyr teknisk set ikke burde kunne lade sig gøre. Forsvaret vil gå fra at være en veluddannet størrelse med et næsten ubetaleligt godt ry og rygte, som politikerne kan bruge til at opnå strategiske og politiske sejre, til at blive et middelmådigt et af slagsen, som allierede langsomt, men sikkert vil vende ryggen.

Det er de overvejelser, som politikerne skal gøre sig, inden de vælger at føre planen om at spare en mia. kr. ud i livet for dernæst at tilføre et »substantielt løft«. Og dette løft ser med regeringens problemer med at gennemføre økonomiske reformer ud til at blive langt mindre, end de 3-5 mia. kr. som var på tegnebrættet før sommerferien. Hvis regeringen ender med at give et »substantielt løft«, som primært er finansieret gennem massive besparelser, vil risikoen for at se Forsvaret ende som Skat ikke være fjern, og flugten fra Forsvaret vil kun eskalere.

Spørgsmålet er, om politikerne er klar til at løbe den risiko?