spot_img

Forsvarschefen: Finansieringen af nye kampfly presser Forsvaret

FOLKEMØDET: Forsvaret er blevet yderligere udfordret på økonomien efter indgåelse af aftalen om køb af nye kampfly. Det mener forsvarschef Peter Bartram. Han ser dog omstillingen af Forsvaret til at imødegå det nye trusselsbillede i vores eget nærområde som den største udfordring.

Aftalen om køb af 27 nye kampfly udfordrer økonomien i Forsvaret, fordi det ud over at låse budgettet for materielinvesteringer de næste ti år også går ud over dele af Forsvarets driftsbudget. Det erkender forsvarschef Peter Bartram.

”Problemet er rigtigt. Mit håb er derfor, at man i det kommende forlig vil give os mulighed for at udvikle os fuldt ud, for det tror jeg, at der er brug for.”

Sådan sagde han torsdag eftermiddag under en debat på Folkemødet i Allinge på Bornholm – nærmere betegnet i Slægtsgården hos lobbyisterne fra Rud Pedersen. Her debatterede han fremtidens forsvar sammen med bl.a. professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet – og siden Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer med Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard, generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen og den britiske ambassadør i Danmark, Vivien Life.

Ingen penge til luftværn, sonar og flere soldater

Det er dog ifølge forsvarschefen ikke unormalt, at store materielinvesteringer lægger beslag på store dele af budgettet til materielanskaffelser i flere år.

”Da vi købte fregatter, fik Søværnet i en periode forholdsvis flere penge end de andre værn, og det skete også, da vi købte F-16 sidste gang. Det er ikke unormalt. Men her rammer det forholdsvis store dele af vores drift, og muligheden for at købe nyt er båndlagt. Så vi er selvfølgelig udfordret, og økonomien er stram,” sagde Peter Bartram.

Ifølge forsvarschefen er der allerede allokeret midler til en lang række materielinvesteringer sammen med købet af nye kampfly. Men der står også mange kapaciteter på ønskesedlen, som der med det eksisterende budget ikke er økonomi til. Det drejer sig bl.a. om luftværn til fregatterne, flere soldater til Hæren og sonar til de nye skibsbarede helikoptere.

”Der er nogle ting, som vi gerne ville have, og som ikke er i planen. Hvis man har ambitioner om at skulle ud nogle steder, hvor disse kapaciteter ville være relevante, så må vi sige, at vi er fagligt udfordrede. Hvis vi ikke skal det, så er vi ikke.”

De faglige udfordringer er større end de økonomiske

Økonomien er ifølge forsvarschefen dog ikke den eneste udfordring for det danske forsvar. Det nye sikkerhedspolitiske billede med et aggressivt Rusland mod øst, kampen mod terrorisme og IS foruden migration kræver en omorganisering af Forsvaret. Hos forsvarschefen fylder den omstilling mere end den pressede økonomi.

”Den største udfordring for Forsvaret er den faglige. Vi har gennem de seneste 10-20 år optimeret Forsvaret til dygtigt at tage ud i konfliktzoner, hvor vi har kæmpet mod fattige modstandere med håndvåben og vejsidebomber. De har ikke haft hverken kampvogne eller artilleri. Den sikkerhedspolitisk trussel nu går ud på at få transformeret Forsvaret og alle tre værn over til at kunne gå i konflikt og krig – om man vil – mod en modstander, som er mere kapabel og har mere hardware. En mere ligeværdig modstander, og det er den faglige udvikling,” siger Peter Bartram.

Andre læste også

Missilproblem i Det Røde Hav skyldtes ukendt fejl på launcheren

Det var ikke som først antaget radar eller C2-system, der forhindrede”Iver Huitfeldt” i at affyre sine luftforsvarsmissiler, da fregatten i marts nedkæmpede fire droner i Det Røde Hav. Det var i stedet en fejl på missillauncheren, som nu er afinstalleret og sendt til nærmere undersøgelse. Det fremgår af Forsvarskommandoens...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer