spot_img

Anklagemyndigheden frafalder tiltale mod tre formodede pirater

OPDATERET: Anklagemyndigheden dropper at retsforfølge tre af de fire overlevende formodede pirater, der blev pågrebet i Guineabugten den 24. november. Det oplyser de tilbageholdtes advokater til henholdsvis Ritzau, TV 2 og Ekstra Bladet. Hverken anklagemyndigheden eller Forsvarsministeret vil udtale sig om sagen.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) opgiver at rejse tiltale mod tre af de fire overlevende formodede pirater, der 24. november sidste år deltog i en skudveksling med danske frømænd i Guineabugten. Det oplyser advokaterne for de pågældende ifølge flere medier, som citerer henholdsvis Ritzau, TV 2 og Ekstra Bladet.

»Det er jo ikke overraskende, at man ikke har ønsket at retsforfølge dem i Danmark, så det kommer ikke bag på mig, og så var der ligesom ikke andre muligheder,« siger advokat Niels Anker Rasmussen til Ekstra Bladet og tilføjer, at hans klient ikke er renset for mistanke i anklagemyndighedens øjne.

»Man anser ham for skyldig, men man vil ikke retsforfølge ham,« forklarer Niels Anker Rasmussen.

Udover Niels Anker Rasmussens klient løslades de to øvrige tilbageholdte formodede pirater, som siden pågribelsen har siddet fanget på flexdækket ombord på “Esbern Snare”. En fjerde ligger fortsat indlagt på et hospital i Ghana efter at have fået amputeret sit ben, men han løslades øjensynligt ikke. I ugerne efter amputationen ombord på den danske fregat gik der betændelse i hans sår, hvorfor lægen ombord på den danske fregat fandt det nødvendigt at overføre ham til behandling i land.

Fortsat uvist, hvad der sker med de øvrige tilbageholdte

Ved aktionen den 24. november blev i alt fire pirater pågrebet i live, mens yderligere fem afgik ved døden, da de åbnede ild mod danske frømænd. Ligene af fire af de omkomne befinder sig fortsat ombord på fregatten “Esbern Snare”, mens en femte forsvandt under aktionen og formodes druknet.

Med den forestående løsladende sætter anklagemyndigheden et komma i sagen om den dramatiske antipiraterioperation i Guineabugten. Det er endnu uvist, hvad der sker med den benamputerede pirat, men han står som nævnt ikke umiddelbart til løsladelse, oplyser hans advokat Birgitte Skjødt til DR.

OLFI har været i kontakt med SØIK, som ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere sagen. Det samme er tilfældet i Forsvarsministeriet, hvor pressechef Karen Clement henviser til, at sagen fortsat behandles juridisk.

Artiklen opdateres …

Andre læste også

Forsvarsaftalen tirsdag tager nogle store skridt i den rigtige retning

Abonnement
KOMMENTAR. Forsvaret står sandt for dyden med massive udfordringer. Men der er alligevel grund til at glæde sig over en meget styrket værnepligt, som fra 2027 er helt og aldeles ligestillet for mænd og kvinder. Kun med øget værnepligt og nye fastholdelsestiltag kan vi gøre os håb om at...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
8. januar 2022 14:04

Det er nu afklaret at den 4. mand kom til Danmark og skal straffes her.