DEBAT: Brigadegeneral Henrik Lyhne efterspørger på 1. Brigades Facebookside ordentlighed i pressens dækning af Forsvaret. Journalister og kommentatorer bør for eksempel notere sig forskellen på Forsvarsministeriet og styrelserne og den militære del af Forsvaret, mener han. OLFI har fået lov at bringe brigadechefens indlæg som læserbrev.
Når det er sagt, så er jeg efterhånden godt og grundigt træt af som myndighedschef og chef for en operativ troppeenhed i Hæren at blive tilsværtet med den samme brede tjærekost, der anvendes til at tilsværte eventuelle brodne kar. Jeg savner i den grad nuancering og differentiering i omtale og debat, så ikke alle skæres over én kam.
Urimeligt brede og udefinerede begreber
Journalister, kommentatorer og andre med behov for at ytre sig offentligt benytter sig frit og frejdigt af urimeligt brede og udefinerede begreber og udtryk som ”ledelsen”, ”toppen”, ”chefniveauet”, ”koncernen”, ”Forsvaret” og ”militæret”, når der skal udpeges og peges fingre ad mistænkte og skyldige i diverse sager.
Det dækker jo alt og intet!
Omfatter ledelsen eksempelvis det politiske niveau og departementet eller forsvarschefen og alle underlagte chefer ned til og med underafdelingschefer, eller dækker det kun generaler og admiraler eller måske noget helt fjerde? Sager der eksempelvis involverer en eller flere styrelser indenfor Forsvarsministerens ministerområde beskrives tit og ofte som sager i Forsvaret, uagtet Forsvaret organisatorisk er en selvstændig militær organisation, der er sidestillet med styrelserne og derfor også kun udgør en delmængde af Forsvarsministerens samlede butik, det der af nogle omtales som koncernen.
Det er simpelthen hverken redeligt eller ordentligt, når der ukritisk og unuanceret skydes med spredehagl, og man tilsværter en hel gruppe eller organisation, velvidende at afsluttede og igangværende sager typisk kun involverer enkeltpersoner!
Åben invitation til at besøge 1. Brigade
Mens de højprofilerede sager omhandlende mistanke om nepotisme, magtmisbrug og bestikkelse pågår, løser de ikke involverede dele af Forsvaret og styrelserne – og det er faktisk langt størsteparten af alle ansatte indenfor Forsvarsministerens ansvarsområde – faktisk en sand myriade af opgaver både indenfor og udenfor landets grænser – og vi løser dem godt!
Skulle der herske tvivl herom, udstrækker jeg hermed en åben invitation til at overvære 1. Brigades soldater – konstabler som officerer og befalingsmænd af sergentgruppen – i aktion. Har man først oplevet det, er man ikke i tvivl om, der ydes en fremragende indsats fra yngste konstabel til ældste officer – ingen nævnt, ingen glemt.
Der fordres med ret og rimelighed ordentlighed af Forsvaret, men vi fordrer modsat også ordentlighed, når vi bliver omtalt!
Et selvhøjtideligt indlæg der tydeligt bekræfter hvilken verdensfjern arrogance vores lukkede
forsvarskredse stadigvæk befinder sig i.
Djævlen lægger som altid skjult i detaljen…
Dansk forsvar må leve med udefrakommendes kritik og snarere bruge deres komfortable arbejdsforhold til nødvendig selvjustits.
Der er talrige eksempler på hvilken arrogance og direkte fjendtlighed der hersker overfor almindelige mennesker uden for jeres selvhøjtidelige lukkede verden.
Brug derfor hellere dine skatteyderfinansierede ressourcer på at skærpe egne normer for ordentlig adfærd, samt effektivitet i egne nedladende rækker!
At udføre sit daglige arbejde til punkt og prikke er i øvrigt en selvfølge i utallige andre sammenhænge, også uden krav om løbende opmærksomhed og anerkendelse.
Brigadegeneralen skal se og formidle det som et sundheds- og hæderstegn til sine ansatte, at der bliver ryddet op i stedet for at opfatte det som en generel kritik af alle Forsvarets ansatte fra medierne. Forsvaret har svigtet som organisation (selvom en del af driften fungerer glimrende), og derfor skal organisationen rydder op og over tid genoprette tilliden, hvilket som udgangspunkt er et sundhedstegn for en organisation. De fleste danskere kan også sagtens adskille mediedækningen fra virkeligheden og er fuldt ud klar over, at der er hæderlige ansatte i Forsvaret med stor kærlighed for Danmark og som yder et stærkt operativt bidrag. Det er ikke anderledes end alle de andre mediesager, hvor der har været kritik af det offentlige fx pressedækningen af forvaltningen i Københavns Kommune. Samme proces er i gang her. Alle i Forsvaret skal bidrage til at rydde op og genoprette tilliden.
Ja, uklarheder er et generelt problem i hele samfundet i masser af sammenhænge. Man kan tilføje at mange f.eks. heller ikke klart skelner mellem sikker viden, fornemmelser, rygter og antagelser. Der findes en række af den slags kommunikationsproblemer og kognitive fejlkilder som der ikke er synlig udsigt til at vi slipper af med i overskuelig fremtid, bl.a. fordi det kræver tid og kognitiv energi.
Ja, det er svært for udenforstående at skelne. Men der er vel tale om et kulturelt fænomen, eftersom Forsvaret er samme virksomhed, og det er chefer, der bedømmes til forfremmelser og forflytninger til forskellige styrelser og poster i ministeriet – uanset om de militært eller civilt ansatte. Militært ansatte befolker vist de fleste chefposter.
Skulle den frie og kritiske presse være i tvivl om hvorledes de skal forvalte deres opgaver, kan de bare konsultere den selvbestaltede medie- og kommunikationsekspert Henrik Lyhne fra 1. Brigade.
Han har formodentlig tid nok på sin vellønnede post og tydeligt tidssvarende kompetencer…
Tja.. Langt de fleste danskere er ret ligeglade med, hvordan Forsvaret er opdelt og ønsker heller ikke at vide det, ligeså hvilken del af ledelsen, der er tale om. Samme forhold gør sig sikkert gældende for de andre ministerier. Sådan er livet desværre.