KOMMENTAR: Regeringen vil over de kommende fire år øge udgifterne til forsvar med 40,5 mia. kr. ud over de allerede besluttede 155 mia. kr. og samtidig øge og ligestille værnepligten. Beslutningen er historisk, men også bidende nødvendig, hvis Forsvaret ikke skal kollapse fuldstændigt.

Det har taget tid. Alt for lang tid. I løbet af de seneste 15 år har såkaldte ”effektiviseringer” og besparelser ført Forsvaret ud over kanten i en grad, så vi ikke længere er i stand til at stille med en sølle bataljon på 800 mand i Letland. Det burde ellers være en ganske overkommelig opgave, som Nato stillede efter Ruslands anden invasion af Ukraine i februar 2022. Ét år kunne vi udsende 800 mand, og så var det slut. Vi måtte på det skammeligste melde ”skud forbi” til Nato og lade andre overtage opgaven.

Hvorfor? Fordi vi ikke havde mandskab nok. Advarslerne har ellers været mange, og det har jeg selv sammen med Forsvarets faglige organisationer råbt op om i årevis. Soldaterne flygter ud af Forsvaret, nærmest inden de kan kalde sig færdiguddannede. En konstabel skal gerne være tjenestegørende i seks til otte år for at være pengene værd, men de løber skrigende bort efter bare to år. I Hæren mangler hver fjerde soldat, og blandt officererne er det 13-14 pct. af de unge premierløjtnanter og kaptajner, som forlader Forsvaret årligt.

Ikke nok med det, så mangler Forsvaret alt fra våben og ammunition til uniformer, køretøjer og reservedele. Hæren har ingen natkampudstyr og er ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne »blinde som høns« om natten. Den mangler sløringsnet og radioer, så soldaterne kan kommunikere med hinanden. Den mangler alt.

Og i Nordatlanten ligger de 40 år gamle inspektionsskibe og yngre inspektionsfartøjer løbende til kajs med havarier og kanoner, som ikke kan skyde.

Brug for livreddende førstehjælp

Situationen er katastrofal, og det har den været i mange år. Men politisk har man hverken lyttet eller taget situationen alvorligt. Da fem partier i marts 2022 indgik det nationale kompromis, var ambitionen at nå op på to pct. af bnp inden udgangen af 2033 – 12 år senere! I 2014 lovede vi ellers Nato, at vi ville nå de to pct. af bnp i 2024. Med regeringsgrundlaget i december 2022 fik Venstre presset datoen frem til 2030, men det var stadig alt for sent.

Først nu – mere end to år inde i krigen i Ukraine – lader det til, at den virkelige virkelighed er gået op for politikerne. Truslen fra Rusland er reel, og Forsvaret er ganske enkelt bragt knæ ude af stand til at forsvare Danmark. Der er brug for livreddende førstehjælp, og det lader til, at hjælpen nu er på vej.

Med den nye økonomiske indsprøjtning på 40,5 mia. kr. over de kommende fire år vil Danmark allerede næste år nå op på de to pct. af bnp alene med det danske forsvar – og 2,4 pct. af bnp, når man medregner donationer til Ukraine.

Oven i dette ønsker regeringen både at øge værnepligten og ligestille den for mænd og kvinder. Sidste år indkaldte Forsvaret 4.700 unge til at aftjene en værnepligt på fire måneder. Det svarer til lidt over 1.500 årsværk, og den eksisterende værnepligt er en dyr og ubrugelig udgave, som alene har til formål at danne grundlag for rekrutteringen til den stående styrke. Fremadrettet vil regeringen fra 2026 indkalde 5.000 unge til at aftjene en værnepligt på 11 måneder, hvilket svarer til lidt over 4.500 årsværk. Heraf vil de første fire måneder være en basisuddannelse, mens de sidste seks måneder vil være en specialiseret uddannelse, så de værnepligtige kan indgå i den operative struktur. Det er den eneste rigtige måde at styrke Forsvarets opbygning hurtigt og billigt.

Samtidig forsvinder værneretten for kvinder, som fremover vil blive indkaldt til Forsvarets Dag på lige fod med mændene. Alle erfaringer fra Norge og Sverige viser, at en fuldstændig ligestilling af værnepligten er en stor gevinst for Forsvaret. Hurra for det og tillykke til både kvinder og mænd.

Der er noget, vi skal have indhentet

Jeg tillader mig derfor for en sjælden gangs skyld at rose statsministeren for at sætte sig for bordenden, slå i bordet og gennemtrumfe de nødvendige beslutninger. Mette Frederiksen (S) sagde det noget så klart og rigtig på pressemødet i Statsministeriet onsdag:

»I Nato-alliancen er der ingen lande, der skal klare sig selv. Det er sådan set hele ideen med Nato. Men alle skal kunne klare mere selv. Og det gælder særligt for os, der har haltet bagefter i for mange år. Hvor vi i mange europæiske lande har skåret ned på vores forsvar og brugt pengene på velfærd, skattelettelser, klima og andre prioriteter, så blev andre, ikke mindst USA, ved med at investere i deres forsvar. Det har vi nydt godt af. Men Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre. Og det er hverken urimeligt at forvente eller forlange, at alle allierede lever op til det løfte, vi har givet hinanden. Med andre ord, er der noget, vi skal have indhentet.«

Tak! Det er glædeligt, og Danmark langt om længe nu vil levere det, som vi har lovet – og i øvrigt blæst højt og flot på i alt for mange år. Men det er også bidende nødvendigt.