DEBAT: Samfundssikkerhed er politisk hjemløst. Forsvarsministeriet er ikke egnet til at varetage civilsamfundets interesser, herunder beskyttelse mod hybride angreb og samfundsvigtig kritisk infrastruktur. Der skal findes andre løsninger – og det kan kun gå for langsomt, skriver John Foley.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.
I et af forsvarschefens sjældne interviews fortælles, at det militære forsvar skal han nok tage sig af, men at alt det andet må andre bekymre sig om. Hvorvidt han kan tage sig af det militære forsvar stiller jeg mig tvivlende overfor, men er enig med ham i, at andre bør tage sig af alt “det andet”, hvad det så end er.
Forsvaret har mere end travlt med at anskaffe krudt og kugler samt militært isenkram i den nuværende alvorlige sikkerhedspolitiske situation, der ikke udelukker en eskalation affødt af Ruslands krig mod Ukraine.
Det kan derfor med rette spørges, om befolkningen ikke var bedre tjent med at lade andre end Forsvarsministeriet stå for civilsamfundets samlede beredskab, herunder samfundssikkerheden og kampen mod hybride angreb samt beskyttelse af samfundsvigtig kritisk infrastruktur.
I forbindelse med indgåelse af forsvarsforliget er det en bunden opgave, at Forsvarsministeriet, som lovet af Troels Lund Poulsen, i den kommende tid skal undersøge, hvordan det nationale beredskab kan styrkes. Det arbejde vil i bedste fald være klar ultimo 2024 og måske først i 2025, hvorefter der skal en politisk proces i gang, der yderligere forsinker hastende initiativer og handlinger på området.
Hvorvidt denne undersøgelse tager fat på de vigtigste problemer, står hen i det uvisse, idet arbejdet mig bekendt endnu ikke er iværksat og opgaven endnu ikke identificeret. Det vil givetvis være Beredskabsstyrelsen, der skal sidde for bordenden og forsøge at samle trådene, herunder finde ud af, hvad de vil undersøge, og hvad der evt. burde gøres.
Cybersikkerheden har aldrig været svagere
Det tegner ikke godt, idet det forudses, at Beredskabsstyrelsen, der er en del af Forsvarsministeriet, ikke i tilstrækkelig grad formår at komme hele vejen rundt og undersøge, hvad der egentlig bør gøres. Og i stedet for kommer frem til at alt stort set er godt nok, som det er nu, og at der kun bør foretages små og kosmetiske justeringer. Man giver næppe frivilligt slip på noget, der er ens ressort, men som er blevet stedmoderligt behandlet, ligesom det militære forsvar.
Sporene skræmmer, især fra den sidste undersøgelse i Forsvarsministeriets regi, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) blev sat til at undersøge sig selv om, hvorvidt Danmarks cybersikkerhed blev varetaget godt nok. Konklusionen var givet på forhånd. De syntes selv, at alt stort set var, som det skulle være, uden at reflektere mere over det. Selvkritik udeblev.
Men desværre har cybersikkerheden i Danmark aldrig været svagere og ringere end nu. Cyberangrebene er blevet flere og flere og mere alvorlige dag for dag. Imens bruger Forsvaret milliarder af kroner på indsatser, der har vist sig nytteløse og særdeles dyre, og bruger f.eks. i stedet for rigtigt mange penge og ressourcer på at udvikle offensive cyberkapaciteter, der kan bruges i angreb mod en potentiel fjende.
Der burde hurtigst muligt igangsættes en uvildig analyse og undersøgelse af, hvordan civilsamfundet og befolkningen bedre end hidtil kan modstå og overleve hybride angreb og angreb på samfundsvigtig kritisk infrastruktur. Som følge af krigen i Ukraine er Danmark kommet i søgelyset og angribes dagligt via internettet med misinformation og spionage, hvor både statslige og ikkestatslige aktører kontinuerligt forsøger at stjæle vores penge og destabilisere vores samfund. De har til hensigt at lamme og lægge Danmark ned, så vi hverken har strøm, varme eller mulighed for at kommunikere via elektroniske medier.
Natos Hybrid Centre of Excellence har udarbejdet en kort videosekvens, der på en god og letforståelig måde forklarer hvad hybride angreb er for en størrelse:
Debatindlægget fortsætter under videoen …
I Danmark har Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i øvrigt valgt ikke at have en permanent dansk repræsentant i EU/Natos Hybrid Centre of Excellence (Hybrid CoE), der blev etableret for mere end 6 år siden og har hovedkvarter i Helsinki, Finland.
Alle andre end Danmark har valgt at lade sig permanent repræsentere og deltage i det vigtige stabsarbejde med at identificere, afsløre og bekæmpe hybride angreb, herunder misinformation og propaganda. Ærgerligt og skuffende, at Danmark ikke bidrager til dette arbejde, og det kan undre, når der dagligt bliver flere og flere hybride angreb, og som regeringen har advaret imod, men alligevel valgt ikke at gøre noget ved.
Zilmer-Johns anbefaler nyt ministerium
Center For Militære Studier på Københavns Universitet, der en uvildig og uafhængig videnskabelig tænketank, kommer i sin rapport, ”Samfundssikkerhed i Danmark”, ind på mange af de udfordringer Danmark står overfor.
I rapporten står der bl.a.:
»Dansk samfundssikkerhed – hensigten om det robuste og sikre samfund – udfordres i disse år, hvor øget stormagtskonkurrence og Ruslands invasion af Ukraine har skærpet trusselsbilledet for Danmark. Ud over sådanne aktørdrevne udfordringer spiller også ikke-aktørdrevne udfordringer i form af COVID-19-pandemien og klimaforandringer en væsentlig rammesættende rolle for dansk samfundssikkerhed.«
Rapporten giver en række anbefalinger til, hvordan Danmark bør adressere udfordringerne fremadrettet. Blandt disse er muligheden for at styrke både krisestyringen og kriseplanlægningen på myndighedsniveau, som er de to primære og sideløbende aktivitetsspor, der vedrører samfundssikkerheden.
Tidligere topembedsmand og ambassadør, Michael Zilmer-Johns, der har stået i spidsen for skrivningen af regeringens faglige analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035, har også en mening om hvordan samfundsikkerheden bør adresseres og hvilke initiativer der bør iværksættes, og det kan kun gå for langsomt, mener han, ligesom jeg.
Michael Zilmer-Johns har udover ovennævnte rapport også i det sidste halve år været en aktiv fortaler for at der sættes fokus på samfundssikkerhed, og anbefaler at regeringen igangsætter en uvildig undersøgelse, der bedre end hidtil kan sikre samfundets og dets befolkning. Han anbefaler sågar, at der operettes et selvstændigt ministerium der kan adressere og løse de problemer samfundet og befolkningen står overfor
Vi kan ikke vente på, at regeringen tager sig sammen
Samfundssikkerhed er politisk hjemløst. Med den nuværende sikkerhedssituation er det uholdbart, påpeger Zilmer-Johns, der vil opruste med både pjece, styrelse og ministerium.
Endvidere advarer han om, at det danske samfund lige nu er en kolos på lerfødder. Hvis ondsindede kræfter sparker fundamentet væk, så er der ingen, der har et overordnet ansvar eller en plan for at samle stumperne. Han fortsætter: »Lige nu er vores strategi håb.«
Vi befinder os i en hybridkrig med Rusland og Kina og er ikke klar, siger Michael Zilmer-Johns. Vi kan derfor ikke vente på, at regeringen tager sig sammen, især ikke i en tid hvor vores militære forsvar er i knæ og ikke i en overskuelig fremtid kan forsvare Danmark eller dets interesser. Det bør erindres, at civilbefolkningen vil blive de første ofre i en krise eller krig.
Derfor tages der herfra nu flere initiativer til at gøre noget ved sagen bl.a. ved høringer på Christiansborg og konferencer i den nærmeste fremtid, hvor eksperter og politikere m.fl. mødes for at drøfte, hvordan vi kommer videre med initiativer og løsninger her og nu, og ikke venter på en regering, der er fodslæbende og ikke i tilstrækkelig grad er fokuseret på befolkningens ve og vel.
Et er sikkert, Forsvarsministeriet er ikke det rigtige sted eller egnet til at varetage civilsamfundets interesser, herunder beskyttelse mod hybride angreb og samfundsvigtig kritisk infrastruktur. Der skal findes andre løsninger – og det kan kun gå for langsomt.
For mere end to år siden skrev Torben Ørting Jørgen og jeg en kronik i Version2 med overskriften ”Passes der godt nok på Danmark?”, hvor vi gjorde opmærksom på mange af de problemer, der er nævnt ovenfor. Dengang som nu er svaret et rungende nej!
På TV2 NEWS blev der spurgt: “Hvorfor er vi kommet så langt bagud i det danske beredskab ift. vores nabolande?”. Her er et sjovt citat fra 1861 om samme emne: “… Selv om dette ikke var tilfældet, vilde efter min Formening slige forsøg strande hos os paa mangel af karakter. Vi er [som folk] ikke udviklede nok til at mande os saaledes op, saalænge Faren endnu ikke staar ved Tærsklen – den skal et godt Skridt ind af Døren, for at det skal ske.” (KN H.P.V. Mønster i “Fædrelandet” 19. januar 1861). Fordi noget er værd at forsvare – Danmark, idioternes paradis…
Meget fint debatindlæg, fagligt vel begrundet og informativ. At forsvarschefen kun ser det som sin opgave at tage sig af det militære er en ting, og alt andet lige ganske logisk. Omvendt synes selvsamme forsvarschef mere eller mindre blot at tage sig af flyvevåbnet og negligere derfor både hæren og søværnet, som også står med store mangler og huller, hvilket senest har været at læse og høre i dagens presse og medier.
Hvad angår det civile samfunds beredskab bør der foretages en omlægning af de ministerielle resortområder og de styrelser, som er fordelt på forskellige ministerie.
Således bør Beredskabsstyrelsen ved kongelig resolution fusioneres med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (og her mener jeg de facto nedlægges, fusion lyder dog pænere og mindre voldsomt), I et til formålet nyt etableret ministerium for beredskab og civil beskyttelse. I dette nye ministerium bør også CFCS, SAR, Kystlivredningstjenesten m.fl. underordnes dette.
Jeg er udmærket klar over at regeringen gør meget for at støtte Ukraine og nu også langt om længe er vågnet op til dåd vedr. forsvaret Rigsfællesskabet. Og ligesom dig støtter jeg de tiltag, ubetinget.
Mit indlæg er skrevet i håbet og ønsket om at civilsamfundet og samfundets samlede beredskab ikke glemmes, hvor der nu alene er fokus på krudt og kugler.
Jeg frygter og forudser, at det jeg skriver om bliver glemt og skudt til hjørne, hvilket allerede til en vis grad er sket.
Forsvarschefen har selv sagt det. Han vil gerne tage sig af det militære forsvar, hvis han får lov til det, men alt det andet må andre tage sig af.
Det er alt det andet jeg skriver om og som jeg foreslår, at andre tager sig af.
Det skal Forsvarsministeriet ikke tage sig af. Det egner det sig ikke til. Sporene skræmmer.
John Foley, hvornår forstår du at regeringen har alt for travlt med at styrke det ukrainske forsvar til at bekymre sig om at det hele sejler herhjemme?
Imens at regeringen har afsat 70 milliarder kroner indtil 2028 og allerede brugt de fleste penge fra Ukraine fonden til at styrke det ukrainske forsvar, så har man hverken fundet tid eller penge til at styrke det danske forsvar her og nu?
Man hænger simpelthen i bremsen, der sker absolut ingenting ude ved vores soldater.
Nej, regeringen lader bare det hele sejle og gør absolut ingenting i forhold til at styrke vores eget forsvar og beredskab, det må vente til 2028 – 2033, Man har åbenbart ikke travlt?
Ja, jeg ved godt at regeringen snakker rigtig meget om at gøre noget og måske fremrykke investeringerne i forsvaret, men der sker rent faktisk ingenting – hvad man venter på det ved jeg ikke, måske nogle mennesker som er klogere end jeg kan forklare mig det, for jeg fatter det simpelthen ikke?
Venter regeringen rent faktisk på at vi skal blive udsat for et hybridangreb som fratager os strøm, vand og varme i en længere periode eller endda et militært angreb på for eksempel Bornholm?
Jeg tror det ikke, men fakta er at de sidste to år siden invasionen af Ukraine, er der absolut intet er sket for at forbedre det danske forsvars evne til at beskytte den danske befolkning – tværtimod, så er vi på grund af rigtig mange donationer af udstyr og materiel til det ukrainske forsvar fra vores egne lagrer, militær set blevet markant svagere.
Man har fra regeringen og forsvarets top side af ikke engang formået at få leveret de SM – 2 missiler til vores fregatter som vi desperat står og mangler, og som burde være blevet leveret på nuværende tidspunkt, så den fregat vi sendte til det røde hav kunne være udrustet på den bedst mulige måde – alså inden at vi skal til at lave en MIDLIFE Update på fregatterne og dermed få nye radarer og SM – 6 missiler installeret.
Det er simpelthen ikke godt nok!!
Og dem der har ansvaret for dette cluster fuck, burde fyres på gråt papir.
Jeg vil lige indskyde at jeg er stærk fortaler for at vi hjælper Ukraine, men det skal gå hånd i hånd med at vi skal styrke vores eget forsvar.
Vi kan sagtens gøre begge ting på samme tid.
Sæt igang, Troels Lund Poulsen.
Hilsen
Jens