spot_img

»Vi tog skilderkapperne på og stod i skilderhusene, når det var værst«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

REPORTAGE: Torsdag gik garder Hans fra livgardens vagtkompagnis 4. vagthold sin første blå vagt på Amalienborg. Det skete midt under stormen Pias hærgen i det ganske land, og den betød, at han fik lov at bære bjørneskindshuen hele natten. I dag skal han på vagt igen, og han glæder sig til at holde jul med sine venner på Amalienborg.

Mørket ligger stadig over København, og regnen siler ned, da jeg torsdag morgen tropper op på Livgardens kaserne i Gothersgade i København. På eksercerpladsen foran Rosenborg Slot er 4. Vagthold iført Forsvarets grønne multi-terræn-slørings-uniform i gang med at indøve dagens vagtskifte på Amalienborg under projektørernes skær. Klokken er kvarter over otte, og fra baretterne drypper vand ned på skuldre og nakke.

De sidste detaljer bliver pudset af, inden de værnepligtige gardere bliver sendt op stuerne for at gøre den sidste udrustning klar og skifte til den karakteristiske blå uniform.

Da indøvelsen er slut, fanger jeg garder Hans. Han er 20 år og voksede op i Odense og Ringe på Fyn, inden han flyttede til Rødovre, hvor han bor i dag. I august blev han indkaldt til at aftjene værnepligt i Den Kgl. Livgarde.

»Jeg ville gerne i Forsvaret, og jeg ville gerne have mere end fire måneders værnepligt. Det blev livgarden, fordi regimentet har otte måneders værnepligt, og fordi jeg synes, at det virker sindssygt fedt at gøre noget, som ingen andre værnepligtige gør. De sidste fire måneder i Vagtkompagniet er meget mere et arbejde, hvor vi får lov at gøre det, som vi har været ude at træne i skoven.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Garderne fra 4. Vagthold har klædt om og er på vej til at træde an for at gå til Amalienborg. Foto: Ernstved

Hvordan har det så været at være værnepligtig i livgarden?
»De første fire måneder var meget fokuserede på at gå fra rekrutter til at være gardere – hele overgangen med at skulle få holdninger, være dygtige soldater og kunne vores eksercits. Når vi roterer herind, handler det meget om at indgå i et system, som skal køre rundt og fungere godt. Begge dele kan noget fedt,« siger han.

Holder også vagt ved jødiske institutioner

Fjerde vagthold blev oprettet i forbindelse med det eksisterende forsvarsforlig fra januar 2018, så Forsvaret hele tiden har soldater på 24 timers beredskab i København til indsættelse i tilfælde af eksempelvis et terrorangreb. Efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober har Forsvaret igen overtaget bevogtningen af de jødiske institutioner i København fra politiet, og den opgave løser livgardens vagthold, som er i beredskab.

Det betyder, at de fire vagthold roterer mellem et døgns tjeneste i blå uniform, et døgn i beredskab med bevogtning i København og et døgn fri. Netop tiden i beredskab og med bevogtning af de jødiske institutioner i København adskiller sig ikke for garder Hans i forhold til tjenesten på eksempelvis Amalienborg.

Artiklen fortsætter under billedet …

Garder Hans vandgejler sine vagtstøvler en sidste gang inden vagten på Amalienborg. Foto: Ernstved

»Det er en del af jobbet, for der kan også ske noget, når vi er i blå uniform. Vi øver ikke kun det ceremonielle, når vi er i blå. Vi øver at skyde med skarpt, når vi er iført blå jakke og bandolerer. Så det, at vi også får lov at udføre bevogtning i grøn udrustning, er også tiltalende. Selvfølgelig gør man sig nogle andre tanker, når PET eller politiet har været forbi og forklaret os, hvordan vi skal forholde os i bestemte situationer. Det er noget andet end det, som jeg vidste, at jeg gik ind til. Men det er fedt at blive aktiveret i beredskabet,« siger garder Hans.

Skal på vagt juleaften

Han er en af de gardere, der juleaften igen skal gå vagt på Amalienborg, og selv om de fleste nok drømmer om at holde fri med familien den aften, har garder Hans det stik modsat.

»Det er jeg glad for. Det bliver en juleaften, som jeg kommer til at huske meget længe. Og jeg kommer jeg til at holde jul med nogle af de bedste venner, som jeg har fået herinde. Det har jeg aldrig prøvet før, og det glæder jeg mig til.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Sergent Haider er inspektionshavende kaldet “IH” og kontrollerer her 4. vagtholds handsker inden afmarch mod Amalienborg. Foto: Ernstved

Inden da skal garder Hans gennemleve stormen Pia, som er på vej og allerede har sendt kaskader af vand ned over Livgardens Kaserne og garderne på 4. Vagthold.

»Det er min første Amalienborg-vagt, så jeg har endnu ikke været derinde i koldt og vådt vejr. Men jeg føler, at det er en god start, for så kan det kun blive bedre. Man skal bare sørge for at tage nok tøj på og så tænke positivt. Man kommer ind i vagtstuen igen om to timer, så kan jeg godt stå herude lidt,« siger garder Hans.

Tiden haster mod afmarch, og garder Hans går sammen med sine kammerater op på stuerne, hvor støvlerne bliver vandgejlet en sidste gang med vat på de sorte støvlespidser, ligesom sabelskederne får en gang med en nylonstrømpe for at få det sorte blankpolerede læder til at skinne. Tasker med fornødent og nøje kontrolleret indhold til de næste 24 timer bliver afleveret ved forsyneren, og derefter er der udlevering af hvide handsker.

Skal standse for rødt og følge færdselsloven

Denne torsdag skal livgarden alene gennemføre en såkaldt palævagt uden musik, fordi dronningen holder jul på Marselisborg i Aarhus, og der officielt ikke bor nogen kongelige på Amalienborg. Når majestæten til gengæld har residens på Amalienborg, gennemfører livgarden en kongevagt, hvor såvel Livgardens Musikkorps og Livgardens Tambourkorps indgår i vagtparaden. Hvis kronprinsparret eller andre fra den kongelige familie har officiel bolig på Amalienborg, uden at majestæten er til stede, gennemfører livgarden en løjtnantsvagt, som i størrelse er mindre end en kongevagt med større end en palævagt.

Vagtstyrken lader op i geværerne, og klokken 11.28 bliver den formeret af sergent Maishnack, som denne dag er vagtholdsfører. Klokken 11.30 forlader vagten Livgardens Kaserne. Ruten går ad Købmagergade og Strøget rundt om Kongens Nytorv, videre ad Bredgade til Sankt Annæ Plads, inden styrken svinger ned ad Amaliegade og ankommer til Amalienborg gennem Kolonnaden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tiltrædende vagt fra 4. Vagthold har overtaget vagten på Amalienborg. Foto: Ernstved

»Vagt holdt!,« råber sergent Maischnack, da vagten besående af 18 tjenestegørende gardere fordelt i tre ruder af seks ankommer til Kgs. Nytorv. En palævagt fylder ikke meget, og den skal derfor følge færdselsreglerne og standse for rødt.

»Vagt march!,« lyder det igen, da trafikken sætter i gang.

Kort efter marcherer 4. vagthold ind på Amalienborg og afløser 3. Vagthold i overværelse af små hundrede personer i kulde og regn.

En fed oplevelse

Jeg lader garder Hans gå på vagt uden at forstyrre, og først fredag hilser jeg på ham igen, da han er marcheret ind gennem porten ved Livgardens Kaserne og har afsluttet sin første Amalienborg-vagt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Garder Hans har klædt om at gjort sig klar til sin første vagt på Amalienborg. Foto: Ernstved

Hvordan var det?
»Super fedt! Det var lidt hårdt, og man får ikke så meget søvn. Nu var det første gang, så glæden, jeg mærkede, da jeg blev garder, kunne jeg mærke igen. Det tror jeg, at alle gardere kan mærke, første gang de står på Amalienborg. Nu står jeg her faktisk!«

Du var i tredje afløsning og skulle ud på slotspladsen fra kl. 4-6?
»Ja. Det var mørkt, og der var ikke så mange mennesker. Så jeg gik lidt i mine egne tanker. Om natten var det meget blæsende. Jeg stod under et stillads, og det larmede ret meget. Vi beholdt bjørneskindshuerne på og havde hageremmen helt nede under hagen, så huen ikke ville ryge af. Man skulle lige koncentrere sig om ikke at hælde for meget med hovedet til den ene eller den anden side. Men jeg havde tøj nok på, og jeg frøs ikke. Vi tog også skilderkapperne på og stillede os ind i skilderhusene, når det var værst, og bygerne kom. Det handlede bare om at holde humøret højt og få det våde tøj af og hængt til tørre, når man kom ind i vagtstuen,« siger garder Hans.

Han smiler og siger farvel med røde kinder.

»Glædelig jul!«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Poul Bjerrum
Læser
Poul Bjerrum
24. december 2023 20:16

Tak for en dejlig juleartikel. Men den skrå væg på nederste billede undrede mig. Væggens hældning skyldes jo ikke en vidvinkeloptagelse. Glædelig jul. Artiklen minder mig om de artikler, som man kan finde i ‘bladet’ Soldaten. De ligner ikke noget af det, jeg ku’ præstere i Soldaten primo ’79!