Tilliden til forsvarschefen er nærmest væk såvel politisk som internt i Forsvaret

6

ANALYSE: To begivenheder i de forgange uger afslører, at forsvarschef Flemming Lentfers ledelse mangler opbakning både politisk og i Forsvaret. Dels har regeringen fejet hans oplæg til forligsforhandlingerne af banen, og dels er de klassificerede dokumenter blevet lækket til pressen.

Da forsvarsminister Trine Bramsen (S) i efteråret 2020 udpegede Flemming Lentfer som ny forsvarschef, kom det som en overraskelse for mange. Den daværende direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse var en af ganske få officerer i det danske forsvar, som på trods af Danmarks talrige missioner siden 1990’erne på Balkan og i Afghanistan, Irak, Libyen, Mali og ud for Afrikas Horn – for blot at nævne nogle – aldrig nogensinde havde været udsendt i en international mission.

Hans operative erfaring gik tilbage i til et par år i Hawk Eskadrille 541 fra 1988-1993 og siden en kort periode som chef for Hawk afdeling Vest. Resten af hans tjeneste havde været ved stabe, skoler og tjenester, og i daglig tale gik Flemming Lentfer for at være en af de bedst slørede soldater i det danske forsvar, for ingen andre end hans medarbejdere kendte ham.

Da han tiltrådte i embedet som forsvarschef 1. december 2020, måtte medierne ikke interviewe ham, og da det nationale nyhedsbureau Ritzau som eneste medie fik et interview med forsvarschefen, krævede ministeren, at det foregik på hendes kontor. Interviewet gik derefter.

Den normale reaktion for en topofficer ville være, at den nyudnævnte forsvarschef havde gjort ministeren det klart, at han var chef i egen ret og selvfølgelig havde både ret og pligt til at stille op til interview i medierne.

Men ikke Flemming Lentfer. Han lod til ligefrem at være godt tilfreds med, at den siddende minister afskar ham fra at skulle stille op i medierne. Da ministeren samtidig begyndte at kalde ham for »styrelseschefen for Forsvaret«, protesterede han heller ikke. Flemming Lentfer lod sig ikke gå på, og på den måde fortsatte han en ledelsesstil, som han har praktiseret gennem sin karriere. I skyggen uden for offentlighedens søgelys.

Flyvevåbnet bliver favoriseret

I løbet af forsvarschefens første tre år i embedet har krigen i Ukraine været det altoverskyggende tema, og det seneste år har forberedelserne til det netop indgåede forsvarsforlig og de efterfølgende delforlig været en hovedprioritet. Det er dog ikke et arbejde, som forsvarschefen internt i Forsvaret høster stor ros for.

Nu kunne man tro, at udsigten til ekstra 155 mia. kr. ville skabe glæde og begejstring i Forsvaret, men det stik modsatte har været tilfældet. I en hermetisk lukket proces – kaldet kastelsprocessen, fordi den foregik i Forsvarets bygninger på den gamle fæstning i København – var det i realiteten en lille lukket kreds af topofficerer omkring Flemming Lentfer fra primært Flyvevåbnet, som udarbejdede den plan, der for to uger siden blev lækket til TV2.

Forsvarschefens fagmilitære oplæg adskiller sig fra alle tidligere oplæg ved ikke at være et spareforslag. Helt mod sædvane skal forsvarschefen stå i spidsen for genopbygningen af det danske forsvar, og alle tre værn kan derfor i fremtiden se frem til massive investeringer. Det burde gøre alle glade, men det modsatte lader til at være tilfældet. Det skyldes ikke mindst, at forsvarschefens oplæg langt hen ad vejen forfordeler Flyvevåbnet, som kan se frem til de mest massive investeringer, som samtidig skal falde først i forliget ifølge forsvarschefens oplæg.

Anderledes ser det ud med Hæren og Søværnet, som slet ikke har været inddraget i de endelige planer. Således må Hæren se forsvarschefens oplæg indeholde begrebet »specialinfanteri«, som Hæren hverken ønsker eller kender til. Hæren ønsker, at politikerne prioriterer opbygningen af en slagkraftig brigade, som vi har lovet Nato, og det kræver både flere kampvogne og infanterikampkøretøjer (IKK’er). Men hvor 1. Brigade var hovedprioriteten i det eksisterende forlig med løfte om at stå klar 1. januar 2024, er det mål ifølge forsvarschefens plan nu udskudt til år 2034.

På samme måde ønsker Søværnet en erstatning for de aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen, som har sejlet i barske vejrforhold i Nordatlanten gennem 40 år. Men forsvarschefen har ingen planer om at lade nogle nye skibe bygge før om 10-15 år. I denne uge kunne DR så påvise, at skibene slet ikke lever op til Natos styrkemål, selv om skiftende forsvarschefer løbende har bekendtgjort, at det gjorde de. Kan man overhovedet stole på Forsvarets ledelse?

Til gengæld skal Flyvevåbnet ifølge forsvarschefens plan både have flere kampfly, overvågningsfly, missilforsvar og strike-missiler som Tomahawk.

Sætter Forsvarets planer på pause

Noget lader til, at også politikerne er ved at have fået nok. I denne uge kunne netmediet Altinget fortælle, at regeringen sætter foden ned over for Forsvaret, fordi den savner en kobling mellem de store sikkerhedspolitiske strømninger og Forsvarets konkrete ønsker til nye kapaciteter. Derfor vil regeringstoppen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sætte Forsvarets planer og arbejde på pause og i stedet udarbejde op mod 30 nye analyser.

Således savner regeringen sammenhæng mellem anbefalingerne i ambassadør Michael Zilmer-Johns og hans analysegruppes rapport ”Dansk Sikkerhed og Forsvar frem mod 2035” fra september 2022 og forsvarschefens militærfaglige oplæg. Kilder fortæller til OLFI, at der i departementet generelt er en mistro til forsvarschefens hidtidige meget lukkede proces, som tydeligvis savner opbakning i brede dele af Forsvaret.

I den politiske ledelse af Forsvaret er der en opfattelse af, at tidligere analyser mere har været begrundet i forsvarschefens personlige ønsker end i velunderbyggede analyser. Samtidig er der stor frustration over forsvarsledelsens tidligere tydeligt usande erklæringer om en slagkraftig brigade i det indeværende forlig, som udløber 1. januar.

Forsvarsledelsens argumentation for at udskyde erstatningen af Thetis-klassen i yderligere 15 år finder departementet baseret på et usagligt fundament. Og slutteligt er der en bekymring, som går på forsvarschefens egen rolle i beslutningen om at købe en masse nye pansrede mandskabsvogne af typen Piranha V, som Hæren slet ikke er interesseret i. Da de første blev indkøbt for år tilbage, stod Flemming Lentfer selv bag købet som direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og han har derfor en personlig interesse i at fremstille datidens køb som en solid succes.

Når der hverken bliver lyttet eller inddraget

I denne uge kunne vi her på OLFI fortælle, at forsvarschefen på baggrund af lækagen til TV2 har bedt FE om at iværksætte en undersøgelse af, hvor lækagen kan være sket. At oplægget så burde have været offentliggjort og debatteret i offentligheden inden overdragelse til politikerne, er en helt anden sag.

Det opsigtsvækkende er således naturligvis ud over indholdet, at klassificerede dokumenter lækkes til pressen. Havde forsvarschefen sikret sig fælles ejerskab over sit oplæg ved at inddrage værnene og lytte til deres ønsker, havde fortroligheden og hemmeligholdelsen af planen nok haft bedre kår.

Nu afslører lækagen, at der er folk i Forsvaret, som er villige til at løbe en endog meget stor risiko ved at lække et fortrolige dokumenter til pressen. Det gør man kun, når man oplever, at alle andre muligheder er udtømte. Når der ikke bliver lyttet og ikke bliver inddraget.

Det kan godt værre, at forsvarschef Flemming Lentfer føler, at han har den gyldne drejebog til genopretningen af det danske forsvar. Men han skal nok forberede sig på at blive skuffet, fordi det hurtigt kan vise sig at blive en anden forsvarschef og en anden plan, som ender med at danne grundlaget for fremtidens forsvar.

20230117 Ernstved editor1
Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i februar 2016 og er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002. Han har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde med udsendelser til Bosnien i 1993 og Irak i 2004-2005. Foto: Thomas Rønn
guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer