spot_img

10 forligspartier indgår amputeret forsvarsforlig med få konkrete aftaler 

Onsdag aften har regeringen sammen med syv af Folketingets partier indgået et historisk delforlig på forsvarsområdet, som sikrer Forsvaret et løft på 143 mia. kr. over de næste 10 år. Detaljer om kapaciteter, bygninger og værnepligt skal først forhandles i løbet af efteråret.

Regeringen er sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om den økonomiske ramme for Forsvaret for de næste 10 år. I en pressemeddelelse kalder partierne det et forsvarsforlig, men det er på trods af en historisk indsprøjtning på 143 mia. kr. et ualmindeligt tyndt og meget lidt detaljeret forlig.

Du kan læse forsvarsforliget her 

Forliget indeholder en masse ord og hensigsterklæringer, men meget få konkrete aftaler. Kort fortalt fastsætter forliget alene den økonomiske ramme for Forsvaret for de kommende 10 år. Bredden blandt forligspartierne er måske det mest opsigtsvækkende, idet partierne spændende fra SF til Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige er rørende enige om at bruge næsten halvanden hundrede mia. kr. på forsvar.

Ifølge den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), sikrer aftalen, at Danmark kan tage et større ansvar for forsvar og sikkerhed i et stadig mere komplekst trusselsbillede.

»I dag indgår vi en aftale, som er en milepæl for dansk forsvar. Med den situation som følger af Ruslands angreb på Ukraine, er det helt afgørende, at der er bred opbakning bag dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor glæder det mig meget, at så mange partier i Folketinget i dag viser vilje til at tage ansvar i så alvorlig en situation” siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Med aftalen sikrer partierne, at Danmark i 2030 kommer op på at bruge de to pct. af BNP på Forsvar, som Danmark i 2014 lovede sine allierede i Nato at nå op på i løbet af en 10-årig periode.

»Vi giver dansk forsvar et historisk og på alle måder tiltrængt løft,« siger Troels Lund Poulsen.

Ingen værnepligt for kvinder

Ifølge aftalen er partierne enige om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har til Danmark. Derudover er partierne enige om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU’s militære missioner og operationer.

»Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er partierne enige om, at vi i fremtiden kan engagere Danmark helhjertet i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det er afgørende, at Danmark kan og vil bidrage til freds- og stabiliseringsindsatser i Europas nærområder,« siger Troels Lund Poulsen.

Der er bred enighed om, at Forsvarets fundament skal på plads, og derfor afsættes der ca. 27 mia. kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på en række ophobede udfordringer i driften. Derudover afsættes ca. 11 mia. kr. til yderligere investeringer i materiel og personel i lyset af den sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed.

I SF glæder partiformand Pia Olsen Dyhr sig over igen at være en del af forligskredsen bag en forsvarsaftale.

»Det er en bunden opgave, at vi skal styrke dansk forsvar og sikkerhed. Med dette rammeforlig lægger vi de afgørende spor for en genopretning og en kurs for dansk forsvar med vægt på territorialforsvar, Arktis, cybersikkerhed og arbejde mod en styrkelse af den danske flåde – bygget i Danmark. Og så selvfølgelig et tæt samarbejde med EU og NATO og fortsat ubøjelig opbakning til Ukraine. Det ansvar vil SF selvfølgelig være med til at løfte, i en verden mere utryg og bekymrende end længe,« siger hun.

På den anden politiske fløj var forsvarsordfører Lise Bech fra Danmarksdemokraterne lige så begejstret. Samtidig slår hun fast, at der med forliget definitivt ikke kommer værnepligt for kvinder i denne omgang.

»Vi er rigtig glade for at være en del af aftalen, så vi kan være med til at præge dansk forsvar i fremtiden og tage ansvar. Det er en bunden opgave, at vi skal bruge flere penge på Forsvaret, når der er i krig i Europa. Det har været vigtigt for os at forbedre forholdene for samarbejde mellem Forsvaret og erhvervslivet i landdistrikterne, så de kommende delaftaler, der skal forhandles på plads i løbet af efteråret, også bidrager til et Danmark i bedre balance. Endelig er vi glade for, at vi forbedrer vilkårene for de ansatte i Forsvaret, og at planerne om kvindelig værnepligt er blevet skrinlagt,« siger Lise Bech.

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
29. juni 2023 17:30

KOMMENTAR
Ja, nu har vores politiske system brugt 16 måneder på at blive enige om et rammebeløb for de næste 10 år – ingen akut styrkelse af forsvaret her og nu, ingen penge til at indkøbe et helt afgørende vigtigt områdeluftforsvar til forsvaret af Danmark.
ingen ny HR strategi, ingen akut indsatser mod personale flugten??
Hvad satan tænker man på i forsvaret top og hos politikerne?
Vi står på en brændende platform med en kæmpe afgang af personel og man vælger at gøre ingenting konkret nu og her, andet end nogle løse formuleringer om at vi må kigge på HR til efteråret.
SUK siger jeg bare, det er jo helt på månen.
Er vi glade for de 143 miliarder kroner til forsvaret over 10 år – ja, selvfølgelig er vi det – men forstår ikke at vores regering ikke har mere travlt – når vi nu har en kæmpe krig i Europa?
Man har derimod sendt store beløb til at styrket det ukrainske forsvar ( Hvilket man også skal gøre) men jeg forstår ikke hvorfor man svækker det danske forsvar markant i samme periode?
Hvor er fornuften i det?
Havde man fra politisk side udvist samme opfindsomhed og investeringslyst over for det danske forsvar, som man gør over for det ukrainske forsvar med at tilføre os våben og udstyr og materiel, så havde man nået længere med genopbygningen af det danske forsvar – end tilfældet er i dag, hvor man rent faktisk slet ikke er begyndt endnu.
Kære regering, vi kan alså ikke længere vente på at Ellemann bliver rask, der er andre og større prioriteter end at vente på at vores forsvarsminister blive klar til kamp igen.
Nemlig at få sat et kampduelig territorial forsvar op sammen, så vi rent faktisk har de kamp og luftværnskapaciteter der skal til, så vi bliver i stand til at beskytte vores land og vores allierede bland andet ved Host nation support ( HNS) når NATOforstærkninger ankommer til Danmark – sådan som vi i henhold til NATO jo har forpligtet os til.
Men typisk dansk, så skynder vi os langsomt, så kan det jo også være at krigen i Ukraine når at stoppe, så kan vi jo altid nedskaleret økonomien i forsvaret igen?
Vi gør som vi plejer, vi sparker dåsen ned ad vejen og håber på det bedste.
Hilsen
Jens

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
30. juni 2023 10:43

Tja, lad os nu se hvor lang tid der går før vi kan have hele 2 fregatter på internationale missioner samtidig (piratjagt, eskorte tjeneste o.s.v.).
Nyd sommeren (hav’ flybilletten i baghånden) 🙂