spot_img

Wagners 14. opera

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

LONGREAD: Ruslands brutale skyggehær, anført af manden kendt som Putins kok, har på få år ændret billedet af moderne krigsførelse, mens gruppens lejesoldater har trukket et blodigt spor af krigsforbrydelser og destabilisering gennem Ukraine, Mellemøsten og store dele af det afrikanske kontinent. Nu er gruppens soldater rykket ind over grænsen fra Ukraine til Rusland og indledt et opgør med forsvarstoppen i en af verdens største militærmagter.

På jorden ligger en mand i støvet tøj, såret og i strømpesokker.

Rundt om ham står fem mænd iført uniformer uden distinktioner. Mændene sparker nonchalant til manden, filmer optrinnet med deres mobiltelefoner og håner den sårede mand på russisk.

Den ene af mændene løfter en forhammer. Det første slag knuser mandens fod. Han skriger i smerte. En anden soldat sparker ham i hovedet. En af soldaterne, tilsyneladende irriteret over, at manden ruller rundt på jorden, stiller sig på hans håndled, så soldaten med hammeren kan tage sigte.

Det andet slag knuser mandens hånd. Soldaterne griner. Manden med hammeren slår mandens hånd tre gange mere, derefter hans fod, så hans hånd igen. Manden på jorden skriger uafbrudt nu. 

Da den anden soldat endelig flytter foden fra mandens arm, trækker han den blodige hånd til sig og lægger sig i fosterstilling. Fingrene stritter i unaturlige retninger.

Manden på jorden, som medierne hurtigt identificerede som Hamdi Bouta, en 32-årig desertør fra Assad-regimets hær, er faldet i kløerne på Wagner-gruppen, den private russiske milits, der rykkede ind i Syrien i efteråret 2015, en måned inde i Ruslands militære indgriben i landets borgerkrig.

Wagner-gruppen beskrives som en de facto privat hær for Ruslands præsident Vladimir Putin. Gruppen er aktiv i Afrika, Mellemøsten og Sydamerika, hvor lejesoldaterne kæmper for Ruslands interesser. Og overalt, hvor Wagners soldater bliver sat ind, trækker de et spor af krigsforbrydelser som tortur, voldtægt og drab på civile efter sig. 

Wagner har også spillet en central rolle i Ruslands erobringskrig i Ukraine og har siden invasionens start sendt titusindvis af soldater ind i landet, størstedelen af dem fanger dømt for forbrydelser som voldtægt og mord, rekrutteret direkte fra russiske fængsler.

Nu har gruppens leder, Yevgeny Prigozhin, derimod vendt sigtet mod sit eget land og sendt sine lejesoldater ind over grænsen fra Ukraine til Rusland. Tilsyneladende i et forsøg på at fjerne militærledelsen efter beskyldninger om, at Rusland har angrebet Wagner-gruppen i Ukraine.

Små grønne mænd

I en tid, hvor nye militærfirmaer skyder op verden over, og amerikanske Blackwater er blevet en prominent spiller i amerikansk krigsdeltagelse trods krigsforbrydelser i Irak, matcher ingen andre militærfirmaer Wagner-gruppens brutalitet. Eller den fremtrædende politiske rolle, gruppen over de seneste år har opnået i Rusland.

For nylig vedtog Frankrig som det første store EU-land at udråbe gruppen som en terrororganisation. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget i det franske parlament.

“Hvor end de arbejder, spreder Wagner-medlemmer ustabilitet og vold,” erklærede resolutionens ophavsmand, Benjamin Haddad fra regeringspartiet Renaissance, fra parlamentets talerstol i Palais Bourbon. “De dræber og torturerer. De massakrerer og plyndrer. De intimiderer og manipulerer – med næsten total straffrihed,” sagde Haddad.

Gruppen er anført af Yevgeny Prigozhin, kendt som Putins kok. Efter næsten et årti i fængsel for overfald, røveri, indbrud og svindel startede Prigozhin som pølsemand i Skt. Petersborg og arbejdede sig op gennem restaurationsbranchen, indtil Vladimir Putin sammen med Frankrigs Jacques Chirac i 2001 trådte ind ad døren til hans fashionable flydende restaurant på Neva-floden i Skt. Petersborg. Yevgeny Prigozhin serverede personligt for de to præsidenter, og to år senere fejrede Putin sin fødselsdag på Prigozhins restaurant. Som så mange andre af Putins venner vandt Prigozhin i de efterfølgende år en række lukrative statskontrakter og indtog sin plads i det russiske oligarki.

Wagner-gruppens soldater dukkede første gang op i 2014 under Ruslands annektering af Krimhalvøen, hvor de opererede side om side med den militære efterretningstjeneste GRU’s spetsnaz og andre russiske specialenheder, der hurtigt blev kendt som “de små grønne mænd”, som åbenlyst repræsenterede en russisk militær tilstedeværelse på halvøen, men som havde fjernet alle distinktioner fra uniformere – i tråd med Kremls vedholdende benægtelse af, at invasionen var i gang.

Først i april 2014, to måneder inde i invasionen og længe efter, at russiske og internationale medier havde identificeret Wagner, GRU og andre russiske styrker i området, bekræftede Vladimir Putin landets militære tilstedeværelse på Krimhalvøen.

I mellemtiden havde de små grønne mænd taget kontrol over den internationale lufthavn og parlamentet i hovedbyen Simferopol, såvel som de fleste af militærbaserne på Krim. Annekteringen foregik stort set uden blodsudgydelser, og de maskerede Wagner-soldater blev ligesom de øvrige grønne mænd omtalt – i hvert fald i russiske medier – som “de høflige mænd”, idet soldaterne lod civilbefolkningen i fred og bar våben uden ammunition. 

Wagner i Syrien

Da Wagner-gruppen dukkede op i Syrien et år senere, havde militsen, nu en anset militær kapacitet, tilsyneladende lagt ambitionen om at fremstå som “høflige mænd” på hylden.

Da videoen fra 2017 med Wagner-soldaternes lemlæstelse af Hamdi Bouta slutter, er den syriske mands skæbne stadig uvist. Indtil en længere version af videoen dukkede op i 2019 på en lukket gruppe for Wagner-ansatte på VKontakte, den russiske pendant til Facebook. Her er soldaterne i gang med at skære hovedet af den nu afdøde mand. Efterfølgende hakker de hans arme af med en feltskovl, hænger hans lig op i fødderne, overvælder ham med benzin fra en sodavandsflaske og sætter ild til ham. Det hele foregår i stålskelettet til en ufærdig bygning i et menneskeforladt ørkenlandskab ved oliefeltet al-Shaer uden for Homs i det centrale Syrien.

Da The Wall Street Journal først berettede om gruppens operationer i Syrien, afviste det russiske forsvarsministerium rutinemæssigt dokumentationen som et “informationsangreb” fra Vesten, alt imens kilder i de russiske myndigheder kunne fortælle, at Wagner-gruppen opererede under ledelse af GRU og blev fløjet til Syrien i det russiske militærs transportfly.

Her var gruppen aktiv i offensiverne mod Islamisk Stat i Palmyra og Deir ez-Zor nordøst for hovedstaden Damaskus, og i øst bidrog gruppen til at knække oprøret i Ghouta. Det var Wagner-gruppens soldater, der medvirkede i slaget om Khasham, som hurtigt blev kendt som det første dødelige sammenstød mellem Rusland og USA siden Den Kolde Krig, hvori gruppen led voldsomme tab under amerikanske luftangreb. 

Sideløbende uddannede militsen den syriske hærs enheder af såkaldte ISIS Hunters, som også blev finansieret og uddannet af russiske specialstyrker. Og da ISIS Hunters havde erobret gasfelterne i ​​al-Shaer fra Islamisk Stat i foråret 2017, fik Wagner ansvaret for at bevogte raffinaderierne – under gentagne angreb fra Islamisk Stat. Det var her, gruppens soldater filmede torturmordet på Hamdi Bouta samme år. Ifølge en ubekræftet beretning fra en Wagner-soldat blev en af gruppens egne soldater tilsvarende taget til fange i området og tortureret til døde af Islamisk Stat.

2017 var også året, hvor Kreml ifølge New York Times vedtog en praksis for at lade Wagner-gruppen høste krigsbytte i form af rettigheder til at udvinde olie, gas og mineraler i de erobrede områder i Syrien. Russiske virksomhedsregistre fremskaffet af det London-baserede Dossier Center har afdækket, hvordan gruppen fik en andel på 25 procent af indtægterne fra de erobrede olie- og gasfelter, og alene i 2017 indkasserede virksomheden 162 millioner dollars på olie og gas i det centrale Syrien.

Samme år rykkede Wagner-gruppen ind i Den Centralafrikanske Republik. Og året efter blev tre russiske journalister myrdet, mens de producerede en dokumentar om gruppens aktiviteter i landet. Deres mordere blev aldrig fundet, men de tre journalister blev skudt i deres bil efter at være blevet forfulgt af en officer fra det centralafrikanske gendarmeri med dokumenterede forbindelser til de russiske lejesoldater. 

Torturmordet på syriske Hamdi Bouta er, som den erfarne Rusland-korrespondent Amy Mackinnon bemærker, et symptom på det ansvarsvakuum, Wagner-gruppen bevæger sig i. Mens lejesoldater er ulovlige inden for Ruslands egne grænser, har Prigozhins milits ikke desto mindre fungeret som spydspidsen i Kremls stedfortræderkrige i udlandet. Med sine tætte forbindelser til Vladimir Putin og det russiske statsapparat, men med et tyndt fernis af uafhængighed, giver Wagners lejesoldater Kreml en grad af plausible deniability – en mulighed for officielt at benægte enhver involvering i politisk betændte operationer, der åbenlyst fremmer Ruslands interesser. 

Således fungerer gruppen, som Carnegie Endowment for International Peace bemærker i en nylig rapport, som en mangefacetteret schweizerkniv i moderne russisk krigsførelse og en multiplikator for landets militære kapacitet uden for egne grænser.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Parallelt med Wagner-gruppens aktiviteter på slagmarken har Yevgeny Prigozhin også vist sig anvendelig inden for en anden central disciplin i Ruslands grå krigsførelse, nemlig online informationskrig. Det var Prigozhin, der stod bag den berygtede russiske troldehær Internet Research Agency, og han er i dag efterlyst af FBI efter gruppens massive indsats for at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016 til fordel for Donald Trump.

Black Russians

Da Wagner dukkede op i Ukraine igen i 2022, havde militsen, nu en fast komponent i Ruslands indblanding i konflikter verden over og en veritabel magtfaktor i russisk politik, endegyldigt droppet enhver tanke om høflighed. 

Efter historier om voldtægter, tortur og massedrab på civile i Mali, Sudan, Mozambique og Den Centralafrikanske Republik samt et hav af ulovlige landminer efterladt i boligområder i Libyen, rykkede Wagner-gruppen ind i Ukraine med en dedikeret ringeagt for menneskeliv og international humanitær lov.

En af Wagners enheder, kendt som Rusich, har aktivt opfordret sine soldater til krigsforbrydelser i Ukraine. På militsens Telegram-kanal bliver soldaterne opfordret til at amputere kropsdele fra tilfangetagne eller “udslette fanger på stedet”. Meddelelsen indeholder eksplicitte instruktioner i at dræbe fanger efter endt afhøring og opfordrer oven i købet soldaterne til at presse penge fra de myrdede fangers familier til gengæld for oplysninger om, hvor familierne kan finde ligene af deres familiemedlemmer. Rusich instruerer også sine soldater i at undlade at rapportere om tilfangetagne ukrainere til den russiske militære ledelse. Og hvis tilfangetagelserne endelig skal rapporteres, skal Rusich-soldaterne påstå, at fangerne i forvejen var sårede eller døende.

Hen over foråret 2022 indsamlede den ukrainske anklagemyndighed beviser på talrige krigsforbrydelser begået af Wagners lejesoldater ved Kijev og Bucha, herunder overlagte drab på civile, artilleribeskydning af boligblokke, tortur og seksuel vold.

Allerede i januar 2022, en måned før Ruslands invasion af Ukraine, var lejesoldaterne i gang med en halsløs operation på den anden side af grænsen. Wagner-gruppen fløj ifølge britiske medier mere end 400 lejesoldater op fra Den Centralafrikanske Republik og sendte dem over grænsen på en mission for at myrde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. I marts 2022, en uge inde i russernes invasion af nabolandet, havde Zelenskyj overlevet ikke mindre end tre mordforsøg, hvoraf to angiveligt var organiseret af Wagner og det sidste af en enhed under Ramzan Kadyrovs tjetjenske specialtropper, de frygtede Kadyrovtsy.

Efter de forfejlede mordforsøg fortsatte Wagner-gruppen sine operationer i Ukraine, blandt andet ved at gennemføre angreb under falsk flag for at give Kreml en legitim grund til at række ind over grænsen.

Gruppen fortsatte også sin praksis med at hente lejesoldater ind fra Den Centralafrikanske Republik. En praksis, der mest af alt bestod i at rekruttere indsatte fra fængsler i det uroplagede afrikanske land, herunder dømte mordere, voldtægtsforbrydere og medlemmer af oprørsgruppen UPC, som selv er kendt for krigsforbrydelser som tortur og massedrab på civile. Og tilbyde dem deres frihed imod at kæmpe for Wagner-gruppen i Ukraines Donbas-region, hvor de hurtigt blev kendt som Black Russians.

Et nært forhold til forhammeren

I november 2022 så en ny henrettelsesvideo dagens lys. Denne gang med en af Wagner-gruppens egne lejesoldater, som med hovedet tapet fast til en stor betonklods i en kælder identificerer sig for kameraet som Yevgeny Nuzhin og taler om, hvordan han har begået forræderi ved at overgive sig til ukrainske styrker, hvorefter han blev indfanget igen af gruppen: “Jeg vågnede i denne kælder og fik at vide, at jeg ville modtage min dom,” siger han, inden en mand i camouflagetøj knuser hans hoved med en forhammer. 

Efterfølgende udtalte Wagner-leder Prigozhin sig begejstret om mordet, dog uden direkte at erkende, at hans milits havde begået det. “Hunden får en hunds død,” skrev han på sin Telegram-kanal om videoen, som han også betegnede som et “fantastisk show” og “fremragende instruktørarbejde”. Videoen dukkede første gang op på Wagners uofficielle Telegram-kanal ved navn Grey Zone, akkompagneret af en tekst om, at “forhammeren har et nært forhold til forrædere i Orkestret” – en betegnelse, som Wagner-gruppen bruger om sig selv.

Tre måneder senere dukkede endnu en video op, denne gang med en Wagner-soldat ved navn Dmitry Yakushchenko, som fremsagde en næsten enslydende remse, tilsvarende med hovedet tapet fast til en betonblok, inden han blev henrettet med en forhammer. En video, som Wagner-gruppen efterfølgende har sået tvivl om ved at offentliggøre en anden video, optaget på et ukendt tidspunkt, med Dmitry Yakushchenko i selskab med Prigozhin.

Siden da er gruppen begyndt at inkorporere forhammere aktivt i deres branding. Der bliver produceret t-shirts med forhammere og Wagner-logoer, og lejesoldater såvel som sympatisører er begyndt at dele selfies med forhammere online. Da Europa-Parlamentet i november 2022 vedtog en resolution, der stemplede Rusland som en stat, der understøtter terrorisme, reagerede Yevgeny Prigozhin ved at sende Parlamentets hovedkvarter i Bruxelles en violinkasse indeholdende en forhammer indsmurt i teaterblod. 

En måned senere kastede maskerede ultranationalister hammere mod den finske ambassade i Moskva. Og Sergei Mironov, en ultranationalistisk parlamentariker i den russiske pseudo-opposition, offentliggjorde i begyndelsen af 2023 et billede, hvor han poserer på sit kontor med en forhammer med indgraveret Wagner-logo.

Således bruger Wagner også den ekstreme vold i sin rekrutteringsindsats, som på det seneste er blevet rettet mod ansatte i de amerikanske styrker.

En rekrutteringsindsats, der på mange måder bringer mindelser om Islamisk Stat, som i snart et årti har offentliggjort professionelt producerede videoer med tilfangetagne, der får halsen skåret over, bliver kørt over af kampvogne, brændt levende eller druknet i bure nedsænket i swimmingpools, ofte akkompagneret af tvungne tilståelser eller politiske budskaber. En indsats, der giver god mening, når man henvender sig til et publikum bestående mestendels af psykopater, som sikkerhedseksperten Colin Clarke har opsummeret indsatsen.

En indsats, der i øvrigt også omfatter de to propaganda-indsøbede actionfilm Turist, som anpriser Orkestrets bedrifter i Den Centralafrikanske Republik, og Solntsepyok, som nok bedst kan oversættes til Solbrændt, om det ukrainske militærs skurkagtighed i Luhansk.

Kanonføde

Ifølge britiske efterretninger har Wagner-gruppen indsat over 50.000 lejesoldater i Ukraine og er i dag en nøglekomponent i Ruslands militære kampagne i landet. Ikke mindst, fordi gruppen har formået at rekruttere i stort antal, mens Ruslands stående styrker selv har svært ved at finde folk. 

Og ifølge Det Nationale Sikkerhedsråd i USA udgør op mod 80 procent af militsens tropper i Ukraine indsatte fra russiske fængsler. Hen over sensommeren 2022 begyndte Wagner nemlig, herunder Yevgeny Prigozhin personligt, at skaffe sig adgang til russiske fængsler og rekruttere indsatte til at kæmpe i Ukraine. Fangerne blev tilbudt 100.000 eller 200.000 rubler og amnesti for deres forbrydelser for seks måneders kampindsats. Eller fem millioner rubler til deres pårørende, hvis de døde.

I en video, som britiske BBC har fået verificeret, taler Yevgeny Prigozhin til en stor forsamling af indsatte i en fængselsgård. I direkte strid med russisk lovgivning, som ikke tillader at bytte fængselsstraf ud med soldatertjeneste, lover Prigozhin de forsamlede indsatte i gården, at “ingen kommer tilbage bag tremmer”, hvis de kæmper for gruppen. Han advarer også potentielle rekrutter mod desertering og forklarer, at “hvis du ankommer til Ukraine og beslutter, at det ikke er noget for dig, vil vi henrette dig”. Prigozhin forklarer videre, at rekrutterne skal være i god fysisk form og i øvrigt forventes at begå selvmord ved at detonere deres håndgranater, hvis de har udsigt til at blive fanget af ukrainske tropper.

Et markant strategiskift i rekrutteringen siden invasionens start sidste år, hvor Wagners blot 5.000 lejesoldater i landet bestod af russere med militær baggrund, ofte rekrutteret fra Spetsnaz og andre specialstyrker. Og et strategiskift, der markerer en ændring i soldaternes anvendelighed. Ved invasionens begyndelse foretog lejesoldaterne højt specialiserede nålestiksoperationer over grænsen; i dag bliver de mest af alt brugt som kanonføde.

Under vinterens kampe om Bakhmut i det østlige Ukraine blev Wagners soldater i industrimængder sendt i angreb over åbent terræn, og tusindvis af lejesoldater blev ifølge britiske efterretninger dræbt i kampene. Beretninger fra rekrutterede indsatte belyser, hvordan de utrænede og dårligt bevæbnede soldater blev sendt i kamp med det ene formål at få de ukrainske stillinger til at åbne ild og afsløre deres position, således at mere erfarne russiske enheder kunne justere deres artilleribeskydning. Ifølge det britiske forsvarsministerium har fanger rekrutteret af Wagner en dødelighedsrate på op mod 50 procent i Ukraine.

Således løser gruppen et centralt problem for Vladimir Putin, foruden spørgsmålet om plausible deniability: Putin er politisk sårbar over for dødsfald i de væbnede styrker. Det kan, skriver den britiske forfatter og Rusland-kender Keir Giles i sin seneste bog, aflæses i de store anstrengelser, Kreml gør sig for at skjule militærets tabstal i lande som Syrien og Ukraine for den russiske befolkning. Dødsfald blandt lejesoldater, derimod, udløser ikke på samme måde modstand i den russiske offentlighed og er derfor langt mindre politisk penible. Lejesoldater kan ofres i hobetal, uden at Putin overhovedet behøver at forholde sig til sagen, al den stund han ikke anerkender sin andel i Wagner-gruppens aktiviteter.

Helte af Den Russiske Føderation

Denne armslængde tillader, som Keir Giles skriver, Vladimir Putin en betydelig risikovillighed, når han ønsker at udøve militær magt uden for Ruslands grænser. Og derfor nyder Yevgeny Prigozhin og Wagner en særstatus i Rusland. I utilsløret underkendelse af russisk lovgivning, som stadig forbyder lejesoldater i landet, registrerede Wagner-gruppen sig i 2022 officielt som virksomhed og åbnede hovedkvarter i Skt. Petersborg. Militsen rekrutterer åbent på reklameskilte i russiske byer og bliver rutinemæssigt omtalt i russiske medier som en patriotisk organisation.

Så integreret en del af den russiske krigsmaskine er Orkestret, at gruppens officerer modtager hædersmedaljer på linje med landets regulære styrker, herunder den officielle titel som Helt af Den Russiske Føderation, Geroy Rossiyskoy Federatsii, den højeste ærestitel i Rusland. For få måneder siden vedtog Dumaen endvidere en lov, der giver veteranstatus til Wagner-gruppens lejesoldater, der har kæmpet i Ukraine.

Tidligere i år afsluttede den første gruppe rekrutterede fanger deres kontrakter på seks måneders tjeneste i Ukraine og blev løsladt med fuld amnesti for deres forbrydelser. Flere af dem er siden blevet anholdt igen for nye forbrydelser, herunder to mord begået i Rusland.

Hitlers tårer

Det siger heller ikke så lidt om Wagner-gruppens særstatus, at Yevgeniy Prigozhin og hans milits har opnået denne anseelse og magt på trods af gruppens åbenlyse sympatier for nazismen. Almindeligvis en betændt affære i netop Rusland, hvor fortællingen om Anden Verdenskrig, kendt i Rusland som Den Store Fædrelandskrig, udgør en central komponent i den nationale identitet, som russerne dagligt bliver mindet om i statslige medier, i taler til militærparader og gennem muséer, statuer og mindesmærker overalt i landet. I den russiske offentlige debat repræsenterer nazister således det ypperste fjendebillede, og i 2022 underskrev Vladimir Putin en lov, der forbyder enhver sammenligning mellem Stalins Sovjet og Hitlers Nazityskland, alt imens Putin personligt bruger prædikatet til at stemple en bred vifte af modstandere, herunder regeringen i Kijev og i flere baltiske lande.

Wagner er på papiret ikke ideologisk motiveret. Men fotos fra Donbas og Syrien har afsløret synlige nazitatoveringer på gruppens soldater, som også hylder nazisme og højreorienteret ekstremisme på sociale medier. Da Wagners soldater trak sig tilbage efter belejringen af Tripoli, efterlod de sig, foruden et hav af ulovlige landminer og snubletråde bundet til håndgranater, en række civile hjem og moskéer med væggene skændet af hagekors, SS-runer og tallet 88, en kendt nummerkode for Heil Hitler.

Og mens Yevgeny Prigozhin står som Wagner-gruppens ansigt udadtil, hersker der ikke megen tvivl om, at gruppens militære leder er Dmitriy Utkin, en karriereofficer og veteran fra Tjetjenien-krigene. Utkin har tjent som oberstløjtnant i den frygtede specialstyrke under GRU kendt som Den 700. uafhængige Spetsnaz-enhed. Og så har han, ifølge uafhængige russiske medier, en dyb sympati for Nazityskland. En mistanke, der ikke mindst blev bestyrket, da der i 2021 dukkede billeder op af Utkin i bar overkrop, hvilket blotlagde tatoveringer af de to SS-runer såvel som den tyske Rigsørn, begge båret på uniformerne af Hitlers Waffen SS.

Wagner-gruppen har også fået sit navn fra Dmitriy Utkin, hvis nom de guerre under hans tid i Spetsnaz var Wagner, grundet hans forkærlighed for den nyskabende og notorisk antisemitiske komponist Richard Wagner, som frem til sin død i 1883 skrev 13 operaer, herunder Tristan og Isolde, som et halvt århundrede senere bragte Adolf Hitler til tårer. Utkin har ikke optrådt offentligt siden 2016. Men det var ham, der ifølge en resolution vedtaget af Det Europæiske Råd personligt gav ordren om, at den syriske desertør Hamdi Bouta skulle tortureres til døde, og at soldaterne skulle filme forbrydelsen.

Politiske ambitioner

Men nu er der altså opstået skår i forholdet mellem Wagner-gruppen og Kreml, og gruppen har efter alt at dømme taget kontrol over hovedkvarteret for det sydlige militærdistrikt og luftbasen i den sydrussiske by Rostov. Yevgeniy Prigozhin afviser, at han har sat gang i et militærkup, og han kræver at mødes med Ruslands øverste militære ledelse bestående af forsvarsminister Sergei Shoigu og chefen for generalstaben, Valery Gerasimov, i byen, der ligger 1.000 kilometer syd for Moskva. I en tv-transmitteret tale udtalte Vladimir Putin, at “det russiske folks skæbne er på spil,” og beskyldte Wagner-gruppen for væbnet mytteri. 

“Det er et forsøg på at underminere os indefra. “Det er forræderi over for dem, der kæmper på fronten,” sagde en synligt vred Putin til den russiske offentlighed.

Det er ikke nyt, at Yevgeny Prigozhin langer ud efter det russiske forsvar og den politiske elite i Kreml. Inden for det sidste halve års tid har Prigozhin offentligt været i konflikt med både Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu og chefen for generalstaben, Valery Gerasimov. 

Kløften mellem Wagner og forsvarsledelsen er over de seneste måneder blevet dybere uge for uge, og et grundlæggende opgør i kulissen har længe været under opsejling. Kremls magtelite har ifølge observatører ment, at Prigozhin efter invasionen af Ukraine har fået vidtrækkende ambitioner og nu udgør en reel politisk trussel. 

Yevgeny Prigozhin har kritiseret den russiske hærledelse og beskyldt hæren for at prisgive Wagners soldater ved at flygte fra de blodige kampe nord og syd for Bakhmut i Donetsk-provinsen og efterlade pivåbne flanker ved den krigshærgede by, som under de intense bykampe har fået tilnavnet Kødhakkeren. 

I begyndelsen af maj truede Prigozhin med at trække sine lejesoldater helt ud af Bakhmut, denne gang på grund af manglende leveringer af ammunition fra den russiske hær. Stående på en mark strøet med lig optog Prigozhin en video, hvor han i en lind strøm af profaniteter bebrejder forsvarsministeriet og den øverste forsvarsledelse for tabene.

“Dette er Wagner-knægte, der døde i dag. Deres blod er stadig friskt,” siger Prigozhin i klippet og peger på de omkring tre dusin døde kroppe: “De kom her som frivillige og døde, så I kan sidde som velhavere i jeres luksuskontorer”.

For nylig er Prigozhin også kommet under mistanke – hvilket han selv har afvist – for at forråde de russiske styrker ved at tilbyde den ukrainske efterretningstjeneste at angive russiske troppers positioner, hvis blot Kijev gik med til at trække sine tropper tilbage fra Bakhmut.

Magtmændene i Vladimir Putins inderkreds, de såkaldte siloviki, var angiveligt begyndt at presse Prigozhin til at droppe sine politiske ambitioner. Telegram-kanaler knyttet til Kreml-eliten har hævdet, at Prigozhin brugte kampen om Bakhmut og krigen i Ukraine til at træde ind på scenen som en politisk skikkelse i Rusland – frem for at kæmpe for landets interesser.

Prigozhin har i russiske medier fortalt, hvordan han er blevet kontaktet af mindst én unavngiven højtstående embedsmand, som beskyldte ham for at handle egennyttigt. Han vurderer også selv, at den slags holdninger er udbredte i den russiske præsidentadministration. Moskvas siloviki var angiveligt også gået i gang med at intimidere russiske embedsmænd fra at samarbejde med Wagner-gruppen.

Prigozhin selv har fortalt, at han ikke lader sig skræmme til lydighed, og at han er klar til at tage kampen op mod Moskvas bureaukrater, som han samtidig anklager for selv at forsøge at opnå mere magt, mens de bruger Wagner til at kæmpe Putins krig og ikke kerer sig om russiske dødsfald ved fronten.

Kampen om Kødhakkeren

Når Prigozhin trækker Wagner-gruppens soldater ud af Ukraine, kan det potentielt få stor betydning for krigens forløb. Også selv om offensiven i Bakhmut sandsynligvis har nedbarberet tropperne til betydeligt mindre end de 50.000 soldater, gruppen tidligere havde i landet. De stående russiske styrker har, modsat Prigozhins lejesoldater, gennem længere tid været ude af stand til at fremvise signifikante fremskridt i Ukraine. Den russiske hovedoffensiv i det østlige Ukraine, som sigter mod at erobre resten af Luhansk og avancere ind i det østlige Kharkiv og det nordlige Donetsk, er stagneret og har været præget af mislykkede russiske angreb.

Forsvarsminister Shoigu forsøger i øjeblikket at sløre de høje russiske tabstal i Ukraine ved kunstigt at puste de ukrainske tab op, senest ved at påstå, at de russiske styrker har destrueret et absurd højt antal vestligt leverede ukrainske våben. Hvilket har fået bloggere tilknyttet Wagner-gruppen til at beskylde Shoigu for at sprede falske nyheder.

Ved Bakhmut, Kødhakkeren, som efter snart et års kampe har fået symbolsk betydning som en barometer for de to siders momentum i krigen, ser kampene stadig ikke ud til at nå et entydigt udfald foreløbigt. Yevgeny Prigozhin hævdede for nylig fuld kontrol over byen, som har været omdrejningspunktet for de længste og blodigste kampe i krigen; den første påståede russiske erobring af en storby siden Severodonetsk og Lysychansk i sommeren 2022. Men de ukrainske styrker udfører løbende modangreb på Bakhmuts flanker nord og syd for byen, og Ukrainske præsident Zelenskyj afviser, at byen er under russisk kontrol, alt imens det er vanskeligt for etablerede medier at verificere de modstridende udtalelser om den sønderskudte by, som efterhånden har kostet soldater i titusindvis livet.

Hvad der derimod står klart er, at Prigozhin nu har opnået en så vægtig rolle i krigen, at Kreml ikke kan komme uden om ham. Dermed melder sig også det uomgængelige spørgsmål om, hvorvidt Prigozhin og hans Orkester har vundet indflydelse nok til at afføde grundlæggende ændringer i den russiske krigsmaskine, eksempelvis i form af udskiftninger i forsvarsledelsen.

Forsvarsminister Shoigu har angiveligt forsøgt at overbevise Putin om at fjerne Prigozhin, mens Prigozhin på sin side øjnede muligheder i, at Putin ikke er overbevist om Shoigus evne til at vinde krigen. Med andre ord udgør Wagner-gruppens aktuelle oprør i Rostov en dyst om overlevelse mellem den nye grå krigsførelse og den etablerede militære doktrin i en af verdens største militærmagter. Vladimir Putin står ved en skillevej, der potentielt kan blive bestemmende for Ruslands tilgang til væbnet konflikt i mange år frem.

På terrorlisten

Imens fortsætter bestræbelserne på at få stemplet gruppen som en international terroristorganisation. Frankrig er det første af EU’s stiftende medlemslande og det første G7-land til at udråbe Wagners lejesoldater som terrorister, efter at Litauen og Ukraine gjorde det samme tidligere på året, og Estland allerede sidste år udråbte gruppen som en terrororganisation. 

Den franske stempling af Wagner-gruppen som en terrorgruppe er mest af alt symbolsk, men kan bane vejen for tungere sanktioner og – i nogle lande – anholdelser og retsforfølgelse af militsens medlemmer for terrorisme, som advokat Clémence Bectarte fra Den Internationale Føderation for Menneskerettigheder fortalte i franske Le Monde

Samtidig er Storbritannien angiveligt undervejs med en tilsvarende beslutning. Britiske medier kunne i maj fortælle, at det britiske indenrigsministerium i to måneder har arbejdet på at opbygge en sag, og at vedtagelsen af Wagners status som terrororganisation er nært forestående. I Australien taler eksperter for at føje Wagner til terrorlisten, mens Det Hvide Hus modsætter sig at stemple Wagner som en terrorgruppe på grund af frygt for, at det vil skade USA’s forhold til især de afrikanske lande, som samarbejder med gruppen.

Med Frankrigs nylige resolution opfordrer landet samtidig EU til at placere gruppen på unionens officielle liste over terroristorganisationer. Hvis det sker, kan alle EU-medlemmer indefryse Wagner-gruppens og dens individuelle medlemmers aktiver og forbyde europæiske virksomheder at handle med gruppen.

Volodymyr Zelenskyj takkede for nylig det franske parlament. Og opfordrede andre lande til at følge trop: “Enhver form for terrorisme skal tilintetgøres, og enhver terrorist skal dømmes”.

Steffen Nyboe McGhie er tidligere forsvarsjournalist for Ingeniøren og Berlingske. Han har sammen med Jacob Kaarsbo skrevet bogen “I statens hemmelige tjeneste – Mine 15 år for FE”.

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
26. juni 2023 14:37

Tak for en spændende artikel om Wagner og især historikken omkring Wagner.

I lyset af weekends hændelser kan jeg ikke frigøre mig for, at skuespillet i Rusland slet ikke er forbi.

Meget kan man sige om Prigozhin, herunder at man skal lede længe efter en mere usympatisk stodder, men dum er han ikke

Jeg ved godt at mange tror at Prigozhin er den næste udfordrer i disciplinen oligakudspring fra 10. sals højde, men det er jo tydeligt at nogen beskytter Prigozhin så Putin ikke bare kan dræbe ham.

En styrke på 4.000 mand burde ikke kunne gøre det som de gjorde – indtage vigtige byer, nedskyde 7 helikoptere/fly og i realiteten helt uhindret kører hundredvis af kilometer ad vejen til Moskva.

Der sker noget i skyggen af de russiske magtcirkler som efterlader indtrykket af, at Putin ikke længere er ene om at lede Rusland.

Enten er Rusland seriøst på spanden og risikerer et regulært militært sammenbrud på slagmarken eller også er der konkurrerende magtstrukturerer som tillod kupforsøget og nu holder hånden over Prigozhin.

Hvor meget jeg holder med Ukraine, så tror jeg mest på konkurrerende magt ift. Putin og jeg aner ikke hvad der vil ske i den næste tid – for som jeg ser det, er alt i spil.

Michael Jørgensen
Læser
Michael Jørgensen
24. juni 2023 15:10

Det er aldrig godt når 2 stjerne psykopater skal måle tissemænd