FOLKEMØDET: Nato bør arbejde målrettet videre mod at optage Ukraine i alliancen, selvom krigen fortsætter. I modsat fald giver Vesten Putin den kontrol, han higer efter, mener Natos tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Fredag på Folkemødet fremlagde han sine bud på, hvor han ser Ukraines fremtid i Nato.

Forsvars- og sikkerhedspolitikken fylder mere end nogensinde før på folkemødeprogrammet. Det store fokus skyldes ikke mindst sikkerhedssituationen på det europæiske kontinent, hvor Rusland på nu 16. måned forsøger at gennemtvinge sin vilje med militær magt.

På Folkemødets andendag blev tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen til et arrangement i regi af sin egen rådgivningsvirksomhed, Rasmussen Global, spurgt om, hvad han ville lægge vægt på, hvis han igen skulle sætte sig for Natos bordende:

»Min førsteprioritet under de aktuelle omstændigheder ville være at arbejde videre med det ukrainske Nato-medlemskab. Min andenprioritet ville være at facilitere sikkerhedsgarantier for Ukraine. Det ville ikke formelt være Natos ansvar, men som generalsekretær kan man gøre meget for at facilitere og koordinere bestræbelserne.«

Derudover ville Anders Fogh Rasmussen gøre sit for at sikre, at Sverige rent faktisk bliver lukket ind i det gode selskab så snart som muligt, forklarede den tidligere generalsekretær. I sin tid som dansk statsminister var Anders Fogh Rasmussen qua det danske EU-formandskab i sidste halvår af 2002 en central figur i arbejdet med den såkaldte østudvidelse af EU. Den resulterede i 2004 i optagelsen af Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Udvidelsestankegangen bør nu også komme ukrainerne til gode, mener han i dag.

»Open door-politikken muliggør beskyttelse og fremmelse af frihed og demokrati. Håbet og perspektivet for det ukrainske folk – og folk i andre lande – i at blive medlem af Nato og EU holder dem på reformsporet. Jeg er en stærk tilhænger af udvidelsesprocessen som en drivkraft.«

»Giv ukrainerne en invitation nu«

Mens det lige nu diskuteres, hvordan Ukraine kan blive medlem af både EU og Nato – eller om landet overhovedet skal – maner nogle stemmer til besindighed. Det kan ikke nytte noget at optage et nyt medlem, der har uløste konflikter i sin baghave, og som vil kunne eskalere det i forvejen trængte forhold mellem øst og vest, anføres det.

»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er perspektivet i et Nato-medlemskab, der har opildnet Putin til at angribe Ukraine. Faktisk er det modsatte tilfældet: Det er vores manglende sikkerhedsgarantier til Ukraine,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Fremfor at afvente en løsning på krigen i Ukraine, bør partnerlandene i Nato insistere på at fortsætte arbejdet med at udvide alliancen.

»Det er ekstremt farligt at fortælle ukrainerne – og dermed Putin – at vi ikke bevæger os videre i optagelsesprocessen, så længe der er krig. Det er at give Putin et stærkt incitament til at fortsætte krigen, hvis det får lov at forhindre ukrainsk Nato-medlemskab.«

Ifølge Anders Fogh Rasmussen er mange af de såkaldt frosne konflikter i Ruslands nabolande og -regioner instigeret af Kreml for at gøre dem afhængige af Rusland og for at forhindre landene i at tilslutte sig dey euroatlantiske samarbejde i både EU og Nato.

»Derfor er vi er nødt til at afkoble forbindelsen. Det kan vi kun gøre ved nu og her at give Ukraine en invitation til at træde ind i Nato. Sådan kan vi fortælle Putin, at han ikke kan stoppe processen. Det betyder ikke, at Ukraine bliver medlem næste dag, for der er nogle praktikaliteter, som skal ordnes. I mellemtiden vil Ukraine have brug for sikkerhedsgarantier for at beskytte landet mod yderligere russisk aggression, indtil landet rent faktisk kan indlemmes,« lød det undervejs fra Anders Fogh Rasmussen.

Kan indlemmes efter tysk forbillede

Ifølge Anders Fogh Rasmussen er der to mulige scenarier, der kan komme til at udspille sig, og som kan have betydning for muligheden for at påberåbe sig Atlantpagtens artikel 5 – Natos såkaldte musketered:

»I det bedste scenarie klarer ukrainerne selv sagerne ved at sparke alle russiske tropper ud af landet. Så er det simpelt: Artikel 5 dækker ukrainsk territorium på sædvanlig vis. Men hvis der er stadig er krig, og stadig russiske soldater på ukrainsk jord, bliver spørgsmålet, hvordan artikel 5 kan bruges,« lød det fra Anders Fogh Rasmussen, som dog havde sit eget bud på en løsning:

»Vi kunne finde inspiration i ”den tyske model”. Tilbage i 1955 blev Tyskland Nato-medlem – i princippet hele Tyskland. Som bekendt var Østtyskland på dette tidspunkt de facto besat af Rusland. Derfor blev det eksplicit skrevet ind i aftalen, at kun den del af Tyskland, der var kontrolleret af regeringen i Bonn, ville være dækket af artikel 5. Det kunne også fungere i Ukraine. Man kunne skrive: ”Kun territorium under Kiyvs kontrol vil være dækket”.«

De tyske og ukrainske virkeligheder er dog ikke helt parallelle, og i Ukraine flytter fronten sig stadig. Det komplicerer situationen.

»Vi vil opleve løbende ukrainske forsøg på at generobre tabt land. Hvordan vi definerer artikel 5 i det perspektiv, er svært. Vi er nødt til at diskutere med ukrainerne, hvordan vi løser det. Jeg har mine ideer, men vil helst ikke dele dem offentligt, for det er en del af vores afskrækkelse, at vi aldrig nogensinde definerer vores røde linjer for klart. Der skal være noget usikkerhed. Men vi skal have en klar aftale med Ukraine.«