INTERVIEW: Forsvarschef Flemming Lentfer indrømmer at have del i ansvaret for, at Forsvaret i dag står og kigger ned i et 38 mia. kr. dybt hul. Men ingen kunne ifølge generalen gennemskue, hvor galt det ville gå, og han har heller ikke overvejet at træde tilbage for at give politikerne mulighed for at få en ny mand til at gennemføre genopbygningen. Samtidig kalder han det en myte, at det har karrieremæssige konsekvenser for Forsvarets personel at ytre sig kritisk.

En fuldbyrdet skandale. Sådan har jeg i nærværende medie selv beskrevet det forhold, at Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser i dag står og kigger ned i et 38 mia. kr. dybt hul. Det er opstået over de seneste 10-15 år, hvor besparelser og ”effektiviseringer” sammen med vidtløftige og dyrt betalte konsulentrapporter har banet vejen for en underfinansiering, som har bragt Forsvaret i knæ.

Men når man prøver at placere et ansvar, bliver det straks sværere, for det var et kollektivt politisk, militært og embedsmandsmæssigt svigt, som fik det til at gå galt. Det mener den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og forsvarschef Flemming Lentfer er enig. Når man beder ham forklare sin del af ansvaret, gentager han forsvarsministerens udlægning.

»Jeg tror, ministeren på pressemødet sagde det så præcis, som det kunne gøres. Det er noget, der er opbygget over en årrække, og det tror jeg, at alle er klar over. Det er en skiftende forligskreds, et skiftende antal forsvarsministre, departementschefer og forsvarschefer, som til sammen står ved det her.«

Så hvor meget ser du dit eget ansvar i den del?

»Selvfølgelig har jeg også arbejdet med nogle af de her problemstillinger. Det har jeg også gjort, før jeg blev chef for materiel- og Indkøbsstyrelsen.«

Så dermed siger du, at du påtager dig også din del af ansvaret?

»Det er klart. Jeg har stået sammen med en minister på ikke det sjoveste pressemøde, jeg har været med til. Men det var tid til at tage ansvaret og få vasket tavlen ren. Jeg tror ikke, der findes en soldat i Forsvaret, som ikke de sidste 10-15 år har kunnet konstatere, at år efter år er revnerne i fundamentet blevet større og større. Det skulle der tages et ansvar for, og det valgte vi så at gøre,« siger Flemming Lentfer.

Politikerne kan frit vælge en anden forsvarschef

OLFI møder generalen på sit kontor i det, der i daglig tale blot bliver kaldt ”HK9” for adressen på Holmens Kanal nummer 9. Interviewet lovede forsvarschefen mig tilbage i januar, men det er først lykkedes at få en dato i kalenderen her i begyndelsen af juni. Det kommer efter, at regeringen indledningsvis præsenterede resultatet af det såkaldte ”kasseeftersyn” med i en følgeregning på 38 mia. kr. til at genoprette Forsvaret og senest regeringens økonomiske udspil til det kommende forsvarsforlig med en samlet ramme på 143 mia. kr.

Det skal strække sig over 10 år og bringe forsvarsbudgettet op på to pct. af bnp i 2030, og det bygger således videre på det eksisterende forlig, som dækker perioden 2018-2023. Når man nærstuderer indholdet af det, står det hurtigt klart, at størstedelen af løfterne ikke bliver indfriet. Det skyldes ikke mindst udeståender på en række lovede materielanskaffelser, som bl.a. dækker over luftværn og en dronekapacitet til 1. brigade og senest udskydelser af udbud om indkøb af slæbesonarer til antiubådsbekæmpelse og langtrækkende droner til Arktis.

Artiklen fortsætter under playeren …

Tilbage i 2018 sad Flemming Lentfer som direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og han havde dermed ansvaret for alle de planer om materielanskaffelser, som blev en del af det eksisterende forlig. Derudover har han haft stor indflydelse på en række tidligere forsvarsforlig og været forsvarschef siden december 2020. Men ansvaret for det gigantiske svigt og skiftende forsvarsledelsers fantasifulde rådgivning af det politiske niveau diskvalificerer ifølge Flemming Lentfer ikke ham selv fra nu at have ansvaret for hele genopretningen.

Hvis vi nu ser på hele det her hul på 38 mia. kr.  Kan du så forstå, at det kan være svært for borgerne at have tillid til den forsvarsledelse, som gennem mange år har taget så meget fejl?

»Det kommer an på, hvem du mener med forsvarsledelse? De beslutninger, som er blevet truffet de sidste 25 år, er jo lavet med lys i lokalet. Vi er gået fra et mobiliseringsforsvar til et rendyrket ekspeditionsforsvar uden egentlig at have øje for det kollektive forsvar på hjemmebanen, fordi der ikke var nogen trussel, så langt øjet det rakte. Det kan godt være, at man med dagens øjne synes, at det var en fejl, og det kunne have været anderledes. Men det var jo ikke sådan, at folk på det tidspunkt kunne gennemskue, at vi står her, hvor vi står nu.«

Når man ser på, hvordan det kan gå så galt, så kan man ikke andet end at få den mistanke, at den militære faglighed gennem mange år er blevet tilsidesat for at tilfredsstille politiske ønsker og planer for Forsvaret. Hvordan skal nogen med en regning på 38 mia. kr. have tillid til, at du så er den rigtige til at rette op på fortidens synder?

»Fordi vi jo netop har opgjort det og valgt at tage ansvar for det lige præcis her på det her tidspunkt.«

Så når det kommer til dit eget ansvar: Har du på noget tidspunkt overvejet at stille dig offentligt frem og påtage dig din del af ansvaret og så stille dit mandat som forsvarschef til rådighed, så politikerne kunne vælge at indsætte en frisk chef til at forestå genopbygningen?

»Men sådan foregår det ikke. Det øjeblik, at politikerne ikke kan bruge mig som forsvarschef, så er jeg sikker på, at jeg får det at vide.«

Så det har du ikke overvejet?

»Nej. Det står jo politikerne frit for at vælge en anden end mig,« siger Flemming Lentfer.

Konsekvenser for at udtale sig er en myte

Gennem de seneste 10-15 år har Forsvaret fået kritik for at lukke sig om sig selv og slå hårdt ned på frafaldne fra den officielle linje i Forsvarets øverste ledelse. Det gik for 10 år siden ud over oberst Eigil Schjønning, som dengang var chef for Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Da han offentligt ytrede sig kritisk om den totale omkalfatring af officersuddannelserne, blev han forflyttet til stillingen som chef for Totalforsvarsregion Sjælland i Hjemmeværnet.

Selv om man fra tid til anden hører kritiske røster blandet det uniformerede personel, hersker der blandt mange af Forsvarets ansatte en opfattelse af, at det er direkte til skade for karrieren offentligt at udtrykke sig kritisk om Forsvaret.

Mener du, at der i forsvaret er en sund debatkultur, hvor uniformeret personel kan ytre sig frit uden at frygte for ansættelsesmæssige konsekvenser?

»Som jeg oplever det i dag, er der rigtig mange af mine medarbejdere, der er ude i pressen og fortælle om kaserner, der mangler at blive renoveret. Skibe, som er i slutningen af deres levetid, og fly, som ikke flyver, som de skal. Det omvendte er til gengæld også tilfældet, at vi har nogle af verdens bedste kampvogne. Der er mange ting, som er nye, og der er nogle, som er i slutningen af deres levetid. Det giver anledning til, at dem, der står med det ældste materiel, selvfølgelig har en begrundet forhåbning om, at det bliver udskiftet i den nærmeste fremtid.«

Men kan du forstå, hvis der er nogen af Forsvarets ansatte, der oplever, at det har konsekvenser at tale imod den officielle linje fra Forsvarets ledelse?

»Jeg kan godt forstå, at de, jeg vil gerne sige myter, lever. Jeg har ikke forsøgt at udmåle konsekvenser af nogen art i forhold til, at folk er gået offentligt ud. Jeg tror på, at Forsvarets problemstillinger skal imødegås ved at være åbne og få dem frem på bordet. Det er derfor, vi har valgt at tage ansvar for de 38 mia. kr.«

Såvel den sygemeldte forsvarsminister som den fungerende har sagt, at de gerne ser officerer og Forsvarets personel blande sig mere i debatten. Hvad gør du for at sikre den tryghed i at stå frem?

»Jeg har chefmøde en gang om ugen, og der bliver jeg ved med at sige til dem, at jeg synes, at det er godt, at de står frem. Men det er klart, at man skal også tænke sig om. Det er sådan, at Forsvarets generaler og admiraler taler på firmaets vegne, når de udtaler sig, og derfor skal man selvfølgelig tænke sig om. Men alle har ret til at tale om deres fagområde, og det oplever jeg sådan set også, at soldaterne gør. Jeg kan faktisk ikke huske en periode, hvor vi har været så meget i medierne, som vi er lige nu både på godt og på ondt – forstået på den måde, der jo er sager, der giver anledning til kritik. Det har jeg det fint med.«

Så hvor stort et ansvar føler du for jævnligt at gå i pressen og fortælle befolkningen om dine analyser og planer for, hvad Forsvaret kan og har brug for?

»Jeg havde en mistanke om, at du ville spørge, så jeg tillod mig lige at google mig selv på TV2 og på DR. Det vælter sådan set frem med artikler, som jeg har stået fadder til forstået på den måde, at jeg har udtalt mig om alt fra lagerstørrelser til luftforsvar, til skibe, til det ene, til det andet og til det tredje de sidste to og et halvt år. Så det kan godt være, at der er nogen, der synes, at det skulle have været anderledes, mere eller mindre,« siger Flemming Lentfer.

Personellet flygter ud af Forsvaret

Han har oplevet sin tid som forsvarschef ændre sig markant, efter at Rusland den 24. februar sidste år invaderede Ukraine. Invasionen har aktiveret Nato, som har forhøjet sit beredskab, hvilket de nationale forsvar har fået at mærke. I Danmark måtte forsvarsledelsen trække fregatten ”Esbern Snare” hjem fra Guineabugten, fordi der pludseligt var mere brug for den til at patruljere i Østersøen. Flyvevåbnet måtte i en periode flytte to F-16 kampfly fra afvisningsberedskabet til Rønne på Bornholm, lige som andre fly blev sat til at patruljere over Polen.

I Hæren betød det forhøjede beredskab først en samling af en kampbataljon på 800 mand fra 1. Brigade i Slagelse, og den blev i maj 2022 sendt til Letland som et led i Natos afskrækkelse overfor Rusland. Bataljonen blev forlænget med Hold 2 fra Den Kgl. Livgarde i efteråret, men i maj vendte den hjem igen, fordi der ganske enkelt ikke var flere soldater til at stille et Hold 3.

Siden er historierne om massiv personaleflugt kun taget til i styrke. I Hæren står hver fjerde konstabelstilling ledig, og blandt officererne mangler hver tredje major. Ifølge Niels Tønning, som er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) kan Forsvaret med det nuværende optag på officersskolerne tåle en afgang på to til tre pct., men den er i øjeblikket oppe på 14 pct. og stigende. Blandt sergenterne er situationen lige så alvorlig. Den 1. juni manglede der ifølge CS 539 sergenter ud af 2.345 stillinger i hele Forsvaret, hvilket svarer til 23 pct. eller mere end hver femte. Alarmen er med andre ord gået for længst, for hvad nytter det med masser af milliarder og kapaciteter, hvis der ikke er nogen soldater til at løse opgaven?

I regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig bliver de første 38 af sammenlagt 143 mia. kr. brugt på en genopretningsplan, der dækker over renovering af kaserner og tjenestesteder og indkøb af våben, ammunition, uniformer, køretøjer og materiel, som gør, at soldaterne har det, som de skal bruge, når de går på arbejde.

Mener du, at de initiativer, der fremgår af regeringens udspil, vil stoppe flugten fra Forsvaret?

»Med en grov generalisering kan man sige, at soldater i dag hovedsageligt peger på fire ting for at gøre Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads. Det første er, at vi skal have nogle bedre materiel- og IT-forhold, vi skal have nogle bedre etablissementsforhold, vi vil gerne have flere kolleger, fordi vi kan godt lide kerneopgaven, men der er måske lidt meget af den. Det sidste er selvfølgelig nogle mere individuelle ansættelsesformer og HR-individrelaterede tiltag i forhold til der, hvor vi er i dag. De tre af de fire områder har vi grundigt fat i i genopretningsplanen, og den sidste, som vi kan kalde HR i denne her sammenhæng, vil politikerne gerne gå i gang med at kigge på som noget af det første.«

Hvad er så dit råd til politikerne for at løse problemet både på kort og længere sigt?

»Jeg har de sidste to år sagt, at vi skal fokusere på fastholdelse før rekruttering. Det skal vi, fordi vores personelomsætning er alt for stor især blandt de unge soldater i alle kategorier. Og så længe den er så høj, så har vi ikke mulighed for – for alvor – at vækste på den lange bane, fordi vi knap og nap kan følge med på rekrutteringen. Vores rekrutteringsprocenter er faktisk, tror jeg, større, end de nogensinde har været. Men det er vores personelomsætning desværre også. Så vi skal have stabiliseret vores personelomsætning.«

Bedre balance mellem ude og hjemme

Forsvarschefens håb er, at man med det kommende forlig får indrettet Forsvaret, så det bliver en attraktiv arbejdsplads, som de ansatte har lyst til at blive på.

»Højdepunktet skal ikke være den næste internationale udsendelse. Forsvaret skal være en arbejdsplads, hvor man har lyst til at være igennem en længere periode.«

Hvor langt ud i fremtiden er dit mål opfyldt, tror du?

»Det kan jeg ikke svare på. Men jeg ved, at reparationen af fundamentet tager dygtigt fat i en del af de elementer, vi havde fat i før. Og så håber jeg, at politikerne er interesserede i at lave en HR-pakke, som også imødekommer folks ønsker på de individuelle behov. Over tid håber jeg, at vi kan få den rigtige balance mellem at blive udsendt og blive anvendt i den internationale kontekst – og så have tid til at opbygge det forsvar, som vi også gerne vil have. Vi skal forøge værktøjskassen samtidig med, at vi også skal bruge den, og det er den balance, som selvfølgelig har været lidt skævt de sidste halvanden år, fordi vi var tvunget af omstændighederne på den internationale scene. Derfor var vi nødt til at bede vores kolleger om at løbe rigtig stærkt for at håndtere de trusler, som vi ikke kendte omfanget af på det tidspunkt kort efter den 24. februar,« siger Flemming Lentfer.

Du kan lytte til hele interviewet med forsvarschefen ved at klikke på playeren ovenfor eller ved at følge linket her til Frontlinjens programside hos Radio4s.