Hjemmeværnet har siden Ruslands invasion af Ukraine oplevet en betydelig stigning i antallet af medlemmer. Samtidig tyder noget på, at man har fået fat i de unge, for godt halvdelen af de nye medlemmer er under 30 år. Forklaringen handler både om sikkerhedsbevidsthed og om synlighed, mener Hjemmeværnets chef, generalmajor Jens Garly.

Siden Rusland den 24. februar i år invaderede nabolandet Ukraine, har Europa været hensat i en form for sikkerhedspolitisk undtagelsestilstand, hvor begrebet territorialforsvar med rekordfart er rykket højt op på både de nationale og den internationale dagsorden. Voldsomme billeder fra Ukraines slagmarker har – særligt i de første uger og måneder efter invasionen – domineret nyhedsdækningen i ind- og udland og affødt militær oprustning i lande over hele Europa.

Også herhjemme er behovet for et mere kapabelt forsvar kommet til at stå klart for de politiske beslutningstagere, som med det nationale sikkerhedspolitiske kompromis kanaliserer markant flere penge til Forsvaret frem mod 2033.

Krigen og den tilspidsede situation har dog også manifesteret sig i den danske befolknings bevidsthed. Det mærker man blandt andet i Hjemmeværnet, som siden invasionen har oplevet en markant stigning i interessen for sit arbejde som støtteorganisation til Forsvaret og politiet. I Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg har man i løbet af første halvår noteret sig op imod 50 procent flere ansøgere end i samme periode de foregående år, fortæller Jens Garly, som er generalmajor og chef for Hjemmeværnet. Han glæder sig over den øgede interesse, selvom den kommer på en særdeles alvorlig baggrund.

»Så mange flere nye medlemmer på et halvt år er en markant fremgang. Det er helt tydeligt trukket af Ukraine, og alt det der sker der, men også – og det skal være min oversættelse – den lidt tydeligere militære profil, vi har fået med de opgaver, som vi har løst for og med Forsvaret i den seneste periode, blandt andet i rammen af Ukraine-situationen.«

Ruslands invasion den direkte anledning

Medlemstilvæksten er særligt tydelig i perioden efter udbruddet af krigen i Ukraine og har ført til, at Hjemmeværnet i første halvår har kunnet byde 704 nye frivillige velkommen. Det er en stigning fra 555 i første halvår af 2021 og 478 i samme periode af 2020. Det er først og fremmest den tilspidsede sikkerhedspolitiske situation på det europæiske kontinent i den sene vinter og foråret, der driver udviklingen, mener Jens Garly.

»Mit indtryk er, at det simpelthen skyldes situationen lige nu. Den øgede sikkerhedsbevidsthed og formentlig også historien om hjemmeværn andre steder – blandt andet i Ukraine, hvor man meget hurtigt har rejst et hjemmeværn, som aktivt tager del i forsvaret af landet. Det, sammenholdt med muligheden for at bidrage personligt, har gjort, at folk har søgt ind til os. Nogle har måske gået i en periode og tænkt, at de godt ville ind i Hjemmeværnet, og her er der så en lejlighed,« ræsonnerer hjemmeværnschefen.

Læs også: Enhedslisten vil omdanne Hjemmeværnet til en civil organisation

De fleste af de nye hjemmeværnssoldater – 564 mænd og kvinder ud af førnævnte 704 – har søgt om optagelse Hærhjemmeværnet, men også i Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet nyder man godt af den folkelige interesse. Her har man i perioden hvervet henholdsvis 86 og 53 hjemmeværnssoldater. Omkring 80 procent af de nyhvervede frivillige er mænd, men måske lige så bemærkelsesværdigt er det, at halvdelen af de nytilkomne er under 30 år, mens resten fordeler sig nogenlunde jævnt over de øvrige alderskohorter.

Pressefoto
Nikolai Lang-Jensen. Privatfofo

Et af de helt friske medlemmer er 52-årige Nikolai Lang-Jensen, der senest har arbejdet som kommunikationschef. Han har ingen tidligere erfaring med Forsvaret, men meldte sig ganske kort tid efter invasionen i slutningen af februar til Marinehjemmeværnets flotille i København af netop de årsager, som hans nye chef fremhæver.

»Det var Rusland og Ukraine, som var den direkte anledning. Jeg havde tænkt på at melde mig i nogle år, og jeg fik så grebet knoglen i februar. Jeg blev spurgt, om ikke jeg ville prøve Marinehjemmeværnet, fordi jeg bor i København. Siden havde jeg en meget sjov test, hvor jeg blev bedt om møde op klokken syv tidligt en lørdag morgen og puttet i en overlevelsesdragt og kastet i bølgerne for at se, om det er noget for mig. Jeg kunne bare mærke med det samme, at jeg fandt det meget givende at være udenfor og gøre noget nytte,« fortæller Nikolai Lang-Jensen om sine bevæggrunde.

En fælles opgave at passe på Danmark

For Nikolai Lang-Jensen er motivationen til at søge ind i det militære system samtidig udtryk for en mere principiel borgerpligtstankegang, forklarer han selv. Det er i hans øjne en kollektivt forankret opgave at sørge for, at Danmark forbliver et trygt og sikkert land, mens fredsdividenden forvandler sig til et fjernt minde og verden for de fleste europæere – og ukrainerne i særdeleshed – ændrer sig til det værre.

»Jeg har igennem mit voksne liv levet i en boble, hvor verden har været meget fredelig, og hvor jeg ikke var særlig bekymret for vores land og mine børns fremtid. Men da det viste sig, at Putin havde disse tanker, oplevede jeg, at den trygge og sikre verden, vi har kendt siden Murens fald, nok havde forandret sig grundlæggende,« siger Nikolai Lang-Jensen og fortsætter:

»Jeg går klart ind for den sikkerhedsoprustning, Danmark står over for. Når man mener det, skal man sætte handling bag ordene og selv tage fra, synes jeg. Så det er også noget med ikke bare at sige, at det er de andres børn, der skal sendes til fronten, men selv at signalere, at vi alle sammen bidrager.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20220713 teaser hns esbjerg
Klik på billedet, hvis du vil læse om Forsvarets og Hjemmeværnets Host Nation Support-opgave på Esbjerg Havn i april …

Nikolai Lang-Jensen skal til august gennemføre en militær basisuddannelse af ti dages varighed. Herefter er han udset til rollen som gummibådsfører i den hjemmeværnsflotille, som han bliver tilknyttet. Allerede nu har han dog stiftet bekendtskab med nogle af sine kommende hjemmeværnskolleger. Som statistikkerne ovenfor viser, er det overvejende mænd, der trækker i uniformen, men derudover er det en ret broget skare. Motivationen er dog den samme.

»Vi er en hel gruppe mænd på min alder, der ikke har nogen speciel militær baggrund, og som jeg er sammen med i træningen. Vi er mange, der har fået tankerne om at melde os samtidig. En hel flok københavnere, jeg aldrig havde gættet på ville være hjemmeværnsfolk. Det er en fin flok.«

Masser af Host Nation Support-opgaver i fremtiden

Selvom krigen i Ukraine har spillet den altoverskyggende rolle, har der imidlertid også været andre forhold, som har spillet ind på Hjemmeværnets medlemsfremgang i 2022. Ifølge hjemmeværnschef Jens Garly har Hjemmeværnets militære opgaver i årevis fyldt mindre end værnets støtte til politiet, og dermed har mange danskere fået et lidt endimensionelt blik på, hvad Hjemmeværnet er sat i verden for. I dag er opgaverne flere, og de militære af slagsen er igen trådt i forgrunden. Det har gjort Hjemmeværnet mere synligt og formentlig også mere attraktivt, mener Jens Garly.

I april måned bistod Hjemmeværnet Forsvaret med at etablere et militært sikkerhedsområde på Esbjerg Havn, da det amerikanske ro/ro-skib ”ARC Endurance” satte af pansrede køretøjer fra den amerikanske hær i land i forbindelse med det, som i Nato-terminologi hedder en Host Nation Support-opgave – eller på dansk: værtsnationsstøtte. Fra Esbjerg skulle køretøjerne fragtes videre til det polske øvelsesområde Drawsko Pomorskie for at deltage Nato-øvelsen Defender Europe. Hjemmeværnet – både Hærhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet, der bevogtede fra søsiden – høstede efterfølgende stor ros for planlægning og eksekvering på havnen, og anerkendelsen giver blod på tanden og mod på flere opgaver af samme kaliber. Og flere kommer der, slår Jens Garly fast – både efter ønske fra Nato og i nationalt regi.

»Det er noget, der helt sikkert er kommet for at blive. Det kommer vi til at se igen. Vi har også støttet Forsvaret, da man deployerede seneste hold af knap 200 soldater til eFP i Estland (Natos Enhanced Forward Presence, red.) for et halvt års tid siden, og da 1. GHR (kampbataljonen, red.) tog til Letland i maj. Da var det os, der stod for sikkerheden på Køge Havn, hvor der blev lavet et midlertidigt militært område. En supergod, relevant og skarp militær opgave, som hjemmeværnssoldaterne er superstolte af.«

Læs også: Marinehjemmeværnet reddede dagen for to grundstødte sejlere

Den vurdering tilslutter Nikolai Lang-Jensen sig. Selvom han endnu ikke for alvor er kommet i gang, er han blevet opmærksom på de mange bevogtningsopgaver, som han som medlem af Marinehjemmeværnet komme til at tage del i de kommende år.

»Jeg var meget overrasket over, hvor stort et behov, der er. Det er jo rart at lave noget, der behov for, men så mange bevogtningsopgaver, var jeg ikke klar over, at der lå i det. Det, synes jeg, er alletiders. De opgaver, der ligger, er utroligt fornuftige. Det er at passe på vores havne, og det er at sørge for at gæster og allierede kan komme trygt ind og ud og videre hen at beskytte Baltikum.«

Bærende billedtekst: Marinehjemmeværnet på politiøvelse i september 2021. Foto: Lise Wenger Rosenwanger/Forsvarsgalleriet

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer