Stadigt mere af EU’s forsvarssamarbejde centrerer sig om forskning og industri og involverer private virksomheder. Det gælder også de danske, der kan deltage trods forsvarsforbeholdet, mens staten står uden for. Det forløber dog ikke altid helt uden gnidninger, viser arbejdet med at udvikle den såkaldte Eurodrone.
EU satser i stigende grad på at styrke forskning og industri på forsvarsområdet. Mange projekter under Pesco – det permanente strukturerede samarbejde – udvikles i samarbejde med konkrete virksomheder. De handler blandt andet om at udvikle fælles missiler og artilleri.
EU-Kommissionen besluttede i 2016 at oprette en forsvarsfond, der giver økonomisk støtte til samarbejder mellem forsvarsindustrier på tværs af medlemslandene. Det drejer sig i mange tilfælde om udvikling af forsvarsteknologi.
Til trods for forsvarsforbeholdet deltager danske virksomheder og universiteter i samarbejdsprojekter og får økonomisk støtte fra forsvarsfonden. Det er muligt, fordi fonden hører under EU’s industrisamarbejde, som ikke er omfattet af forbeholdet.
Som land har Danmark ikke indflydelse på, hvilke projekter der udvælges, da det sker på baggrund af analyser i EU’s forsvarsagentur. Her er Danmark med som observatør, men er ikke med i beslutningerne.
Forskelle i traditioner og regler giver problemer
Forsvarsvirksomheder konkurrerer langt hen ad vejen på markedsvilkår som andre industrier. Kunderne er dog typisk stater, og industrien er derfor underlagt politiske restriktioner på køb og salg af våben og militær teknologi.
Samarbejde på forskningsområdet på tværs af EU-grænser foregår ikke uden gnidninger. De enkelte lande har forskellige regelsæt, militære traditioner og opfattelser af formålet med forskning og produktudvikling på forsvarsområdet.
Et eksempel på gnidninger er projektet om at udvikle den første større EU-producerede drone: Et ubemandet luftfartøj, der kan bruges til alt fra overvågning til deciderede luftangreb. Bag den såkaldte Eurodrone står Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien og deres respektive forsvarsindustrier. Eurodronen skal blandt andet kunne konkurrere med nogle af de førende militære droner på markedet fra USA, Israel og Tyrkiet.
I 2021 modtog droneprojektet 100 millioner euro fra EU’s forsvarsfond. Under samarbejdet opstod der uenighed om, hvorvidt dronen skulle være bevæbnet. Det var særligt Frankrig interesseret i, mens Tyskland var mere forbeholden. En bevæbnet drone åbner nemlig for en række etiske problemstillinger. Landene endte med et kompromis, så dronen kan udvikles med og uden våben.
Diskussion om EU’s ansvar
Ikke alle ser positivt på EU’s øgede investering i forsvarsindustrien. For eksempel er EU’s ombudsmand bekymret for, at der mangler detaljeret vurderinger af, om projekterne overholder international lov.
Det er også et spørgsmål, hvilke konflikter EU indirekte bidrager til gennem støtten til forsvarsindustrien. EU kan ganske vist sætte betingelser og etiske standarder for de konkrete projekter. Men de samme virksomheder udvikler også produkter til lande og regioner med lavere etiske standarder. Der er derfor lagt op til diskussioner om EU’s rolle og ansvar i forhold til den globale sikkerhed.
Artiklen udgives af det partipolitisk neutrale DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.