spot_img

Danmark har ikke indflydelse på Pesco-beslutninger om fælles forsvar

Pesco er kernen i EU’s forsvarssamarbejde. Danmark er med til at finansiere det permanente strukturerede samarbejde gennem EU’s forsvarsfond, ligesom danske ministre er med til møderne. På grund af forsvarsforbeholdet er de imidlertid ikke med til at træffe beslutninger.

Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark i dag ikke deltager i det strukturerede forsvarssamarbejde kaldet Pesco. Det blev lanceret i 2017 som et mellemstatsligt samarbejde, der blandt andet skal udvikle fælles forsvarssystemer og våbenteknologi, som kan fungere sammen på tværs af landene.

Medlemmerne af Pesco træffer beslutninger på møder mellem landenes udenrigs- og forsvarsministre. Selvom Danmark ikke deltager i Pesco, er den danske regering repræsenteret på møderne. Danmark sidder med ved bordet, når ministrene behandler områder, som Danmark ikke kan være med i på grund af forsvarsforbeholdet. De danske ministre kan udtale sig på møderne, men kan ikke stemme om beslutningerne, og Danmark er heller ikke omfattet af dem.

Danmark er dog med til at finansiere Pesco gennem EU’s forsvarsfond (EDF), som blev oprettet i 2016.

Krav, pligter og investeringer

Pesco-medlemmerne skal senest i 2025 leve op til 20 bindende forpligtelser. Herunder at øge deres investeringer i forsvar, harmonisere krav til forsvarsindustrien og gøre fælles status på forsvarsområdet. Medlemmerne skal desuden sørge for, at militære styrker kan bevæge sig frit mellem deltagerlandene.

Derudover forpligter landene sig til at deltage i mindst ét af 60 projekter inden for områder som cybersikkerhed, træning, maritim sikkerhed og militær mobilitet. Projekterne lægger op til såkaldt forstærket samarbejde, hvor nogle lande går sammen, mens andre holder sig udenfor. Hvert projekt har ét ansvarligt koordinatorland, men Pesco-medlemmerne bestemmer derudover selv, hvilke projekter de ønsker at tilslutte sig.

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte EU-lande deltager. For eksempel er Frankrig med i halvdelen af de 60 projekter, mens de baltiske lande kun deltager i tre. Italien, Spanien og Tyskland deltager i henholdsvis 26, 22 og 18 projekter.

20 ud af de 25 Pesco-lande er også medlemmer af Nato. Irland, Finland, Østrig og Sverige, der ellers betragter sig selv som neutrale eller alliancefrie, deltager i henholdsvis to, fire, fem og syv Pesco-projekter.

Malta og Danmark er udenfor

Det femte neutrale land, Malta, har valgt at holde sig helt ude af PESCO og er dermed det eneste EU-land ud over Danmark, der ikke deltager. I november 2020 åbnede PESCO for, at lande uden for EU kan deltage, og i maj 2021 blev USA, Canada og Norge inviteret til at deltage i et projekt om militær mobilitet. Et projekt der i høj grad er blevet til et samarbejde mellem EU og NATO.

Selvom Danmark ikke deltager direkte i PESCO, kan Danmark bidrage på civile områder. Ifølge Forsvarsministeriet bliver det undersøgt, hvordan Danmark eventuelt kan støtte Ukraine på cyberområdet sammen med en koordineret PESCO-indsats. Et såkaldt PESCO+1-samarbejde, fordi det involverer et land uden for PESCO.

Ud over cyberområdet er det fortsat uklart, hvilke projekter den danske regering eventuelt ønsker at deltage i under PESCO, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.

Forsvarsministeriet skriver i en mail til denne avis:

»Der er ikke taget stilling til, hvilke PESCO-projekter regeringen ønsker, Danmark skal indgå i. Der er dog flere projekter, der flugter med Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. Det kunne eksempelvis være projekter, der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cyberangreb, gennem udsendelse af cybereksperter, eller projekter, der går ud på at lette militær transport over grænser i EU.«

Artiklen udgives af det partipolitisk neutrale DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer