INTERVIEW: Russiske soldater vender i disse dage tilbage til den russisk-ukrainske grænse efter endt juleferie. Alligevel går der formentlig blot et par uger, før artilleri, infanteri og tropper i opmarchområdet er kampklare forud for en potentiel invasion af Ukraine, vurderer forsvarsattaché i Moskva Carsten Rasmussen.

Verdens øjne er i disse dage og uger rettet mod grænselandet mellem Rusland og Ukraine, hvor russiske styrker over længere tid har samlet sig i stort antal og givet næring til både vestlige og ukrainske spekulationer om en forestående militæroffensiv i Ukraine.

Meget af mediedækningen af troppeopbygningen har fokuseret på de seneste måneder, men den russiske troppeopbygning blev de facto allerede sat i gang i kølvandet på Ruslands øvelsesaktiviteter i området i foråret 2021, forklarer brigadegeneral Carsten Rasmussen, som er Danmarks forsvarsattaché i Moskva. Da Ruslands øvelsesaktiviteter sluttede, var det nemlig ikke alle soldater, der vendte hjem til deres vante tjenestesteder længere inde i landet.

»Rusland har lavet en mere diskret opbygning af styrker, fordi man har kunnet gøre det over så lang tid. Nu er vi i begyndelsen af 2022, og det er efterhånden adskillige måneder, hvor vi ikke hver nat, men løbende har set togstammer med militært materiel blive transporteret fra det centrale Rusland og vestpå, ud mod den ukrainske grænse.«

Artiklen fortsætter under playeren …

Den langvarige opmarch af tropper har resulteret i, at der i skrivende stund befinder sig mellem 80- og 100.000 russiske soldater i området. Tilsvarende har Rusland oprustet på søsiden, fortæller Carsten Rasmussen.

»Vi så i foråret, at de to militærdistrikter, der grænser op til Ukraine, Militærdistrikt Vest og Syd, koncentrerede styrker, og samtidig kom der forstærkninger ind fra det centrale militærdistrikt langt inde i Novosibirsk. Parallelt skete der en opbygning af flådestyrker, så vi udover enheder fra sortehavsflåden, der hører hjemme på Krim, så enheder fra østersøflåden, landgangsenheder fra østersøflåden og den kaspiske flotille (i Sortehavet, red.).«

Har fyldt depoter for milliarder

Dertil kommer en række bataljonskampgrupper, som sammen med store mængder af materiel som mod forventning forblev i området nær Ukraines grænse, da blandt andet den stort anlagte militærøvelse Zapad blev afsluttet i september sidste år, forklarer Carsten Rasmussen videre. Siden da er der sket meget, som står velbeskrevet i de vestlige medier. Flere enheder og kapaciteter er kommet til, og Rusland gør sig i det store hele anstalter til at kunne holde sit fremskudte militærapparat kørende gennem længere tid og med flere redskaber i værktøjskassen end hidtil.

»Forskellen på det, vi så i foråret, og det, der er sket i den mellemliggende periode – og som gør situationen anderledes nu end i foråret – er, at udover bataljonskampgrupperne er der sket en række andre ting også. Der er enheder til elektronisk krigsførelse, som er deployeret i det vestlige Rusland, så der er en betydelig koncentration af dem. Der er en betydelig koncentration af artillerienheder – både raketartilleri med Iskander-missiler, men også traditionelt artilleri – og man har lavet en opbygning af drivmiddel- og ammunitionsdepoter,« forklarer Carsten Rasmussen.

Alene depoterne anslås at have kostet, hvad der svarer til fem til ti milliarder danske kroner at opbygge og fylde op og bliver essentielle i en eventuel konfrontation med ukrainske styrker. Dertil kommer selve troppeopbygningen, som imidlertid ikke har været nær så dyr for russerne, selvom der med Carsten Rasmussens kvalificerede gæt befinder sig op mod 100.000 soldater nær grænsen.

»Af det styrketal er det cirka halvdelen, som var der i forvejen og er fast garnisoneret i det pågældende område. Den anden halvdel er transporteret ind fra andre garnisoner i det centrale militærdistrikt eller fra Kaukasus.«

Russiske eskadroner i højt beredskab

Også hele materielsiden har fået et markant løft, og ikke mindst hvad angår panserkøretøjer, er der efter alt at dømme rigeligt at tage af. Præcis hvor mange kampvogne, russerne råder over i grænseområdet, vil Carsten Rasmussen ikke gisne om.

»Jeg kan ikke sætte et konkret tal på, for jeg kender ikke kompositionen af de forskellige bataljonskampgrupper, der er derude. Men siger vi, at en pansertung bataljonskampgruppe har to til tre kampvognseskadroner, så er der en 30-40 kampvogne i sådan en. Vi taler om, at der er i nærheden af 50 bataljonskampgrupper – nogle er kampvognstunge, mens andre primært har infanterikampkøretøjer – men jeg kan ikke sætte en fordeling på,« siger Carsten Rasmussen, som til gengæld godt kan forsikre om, at Ruslands kampvognseskadroner ikke er ramt af de samme udfordringer som de danske ditto:

»De russiske eskadroner er fuldt udrustede, de er fuldt bemandede, og de har et højt beredskab,« slår forsvarsattacheen fast.

Mange af de russiske soldater har dog som nævnt været på orlov. Det betyder, at det for russerne er nødvendigt med en vis forberedelse, inden en invasion vil kunne gennemføres, forklarer Carsten Rasmussen, som dog ikke forventer, at der bliver tale om nogen langvarig proces, og flere militærøvelser bliver allerede gennemført i de nordøstlige og sydlige områder langs den russisk-ukrainske grænse.

»Det materiel, der står nær grænsen, har ikke været brugt i adskillige uger. En stor del af soldaterne har været hjemsendt på ferie, og min vurdering er, at det vil tage op mod et par uger at få materiellet gjort kampklar.«

Du kan lytte til hele Carsten Rasmussens gennemgang og analyse af situationen på den russisk-ukrainske grænse i Frontlinjen på Radio 4.