En dommer ved Københavns Byret har hævet det navneforbud, som hidtil har været nedlagt i sagen om lækager fra FE. Det var den tidligere FE-chef Lars Findsen, som selv ønskede navneforbuddet ophævet. Han har siddet varetægtsfængslet siden 9. december.

Det var ikke en tilfældig menig medarbejder, men chefen selv. Mandag har en dommer ved Københavns Byret ophævet navneforbuddet i sagen om lækage fra FE, og pressen kan dermed åbent fortælle, at den varetægtsfængslede er tidligere FE-chef Lars Findsen. Han blev sammen med tre øvrige medarbejdere i FE og PET anholdt om morgenen den 8. december, hvor PET også gennemførte ransagninger på en række forskellige adresser.

Dagen efter blev tre af de arresterede fremstillet i et grundlovsforhør bag dobbelt lukkede døre, og to af dem blev i den forbindelse varetægtsfængslet i 11 dage.

»De anholdte er nuværende og tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester. De er sigtet for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne,« skrev PET i en pressemeddelelse den 9. december.

Fredag den 17. december blev den varetægtsfængslede løsladt med en opretholdelse af sin sigtelse, mens Lars Findsen mandag den 20. december gik med til en frivillig forlængelse af sin varetægtsfængsling frem til i dag. I byretten bad Lars Findsen gennem sin advokat her til morgen selv om at få ophævet navneforbuddet, hvilket anklagemyndigheden ikke havde noget at indvende imod.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne satte sagen i gang

Sagen tog sin begyndelse, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 udsendte en pressemeddelelse med en dybt alvorlig kritik af FE for at bl.a. at have brudt loven og udspioneret mod danske statsborgere. Den yderst opsigtsvækkende pressemeddelelse fik forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at hjemsende fem ledende medarbejdere herunder Lars Findsen.

I de efterfølgende dage begyndte nye opsigtsvækkende historier at dukke op i medierne. De handlede om et flere år gammelt og dybt hemmeligt samarbejde med FE og den amerikanske efterretningstjeneste om tapning af datakabler under København. Historien blev første gang offentligt kendt i Information i 2014 på baggrund af oplysninger lækket af den amerikanske efterretningsagent Edward Snowden.

Men historierne i Weekendavisen, Berlingske og DR fremkom nye og afslørende detaljer, som vidnede om, at medierne havde fat i kilder med overordentlig dyb indsigt efterretningstjenestens samarbejde med frememde stater.

I løbet af året dukkede også andre historier op i medierne med baggrund i efterretningstjenesterne. Således kunne Berlingske fortælle den opsigtsvækkende historie om den danske statsborger Ahmed Samsam, som i Spanien var blevet dømt for terrorisme som IS-krig, men i virkeligheden arbejde i Syrien som udsendt agent for PET.

Fredag modtog fire journalister fra Ekstra-Bladet Cavlingprisen for deres afdækning af sagen om de irakiske mødre i lejre i Syrien. Historierne førte til, at regeringen stik imod alle løfter valgte at hente flere af mødrene og deres børn hjem. Historierne byggede tydeligvis på kilder medoplysninger om efterretningstjenesternes analyser af sagen, der viste, at kvinder og børn udgjorde en langt større sikkerhedsrisiko for Danmark i Syrien, end hvis de blev hentet til Danmark.

Det vides endnu ikke, om dagen grundlovsforhør fører til en yderligere varetægtsfængsling af Lars Findsen, eller om han bliver sat på fri fod. Artiklen opdateres …