Det var en nedtrykt og fåmælt formodet pirat, som fredag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved dommervagten i Købehavns Byret. Han mistede sit ene ben under en ildkamp med Frømandskorpset i Guineabugten den 24. november, og det er den eneste årsag til, at han i dag sidder varetægtsfængslet i Danmark.

Så sad han der. Den 39-årige benamputerede formodede pirat fra Nigeria, som var landet i København torsdag aften kl. 21.30. I en bordeauxrød kørestol fra Københavns Fængslers centrale afdeling med sort plastsæde og ryglæn. Iført lysegrå sneakers på sin højre fod, beige chinos, en mørkeblå sweatshirt og med en sort dunjakke i skødet. Hans sorte hår var kortklippet ligesom det tætte fuldskæg.

Tre en halv time prøvede han at holde sig vågen, deltage og lytte efter, hvad der blev sagt. Men den afsluttende kendelse understregede den dramatiske drejning, den nigerianske mands liv har taget, siden han den 24. november sejlede ud i Guineabugten med otte andre i en lille skiff fra Port Harcourt og River State i Nigerdeltaet.

Alt gik galt. Fem om bord blev dræbt i ildkamp med danske frømænd, og han selv mistede sit ene ben. Tre andre sad varetægtsfængslet i tilbageholdelsesfaciliteterne på flexdækket af fregatten ”Esbern Snare”. Men de blev torsdag sendt i land i en gummibåd med en påhængsmotor og en madpakke som frie mennesker. Kun en blev sendt med fly til Danmark – fordi han mistede sit ben og kræver behandling.

Dommeren så på ham.

»Det er en meget usædvanlig situation – herunder at der er sket tiltalefrafald mod tre andre. Det skal vi selvfølgelig tage med i forhold til din situation. Men det er ikke sådan, at der ikke skal ske varetægtsfængsling. Nu er du kommet til Danmark, og så må man forsøge at komme videre med sagen. Du skal selvfølgelig også have mulighed for tale med din forsvarer. Så foreløbig varetægtsfængsler jeg dig frem til 1. februar.«

Sad som billedet på den danske piraterimission

Den formodede pirat virkede træt og så ud som om, at han kunne lægge sig til at sove på kommando. I store dele af grundlovsforhøret hvilede hagen på brystet, og når han talte, lød det mere som en svag og utydelig hvisken.

»Du forstår engelsk?,« spurgte dommeren indledningsvis.

Det bekræftede »den fremstillede«, som anklager Karen Moestrup konsekvent kaldte den formodede pirat.

På mange måder sad han der som kulminationen på den mission, der i den brede offentlighed tog sin begyndelse tilbage i marts, da regeringen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) på den tidligere Søværnets Officersskole på Holmen lancerede planerne om at sende en dansk fregat til Guineabugten for at bekæmpe pirateri.

Baggrunden var, at den maritime sikkerhedssituation i Guineabugten gennem de seneste år er blevet markant forværret, og ifølge regeringen har haft væsentlig negativ betydning for danske rederier. I januar 2021 blev containerskibet ”Maersk Cardiff” angrebet syd for Nigeria, og i december 2020 blev containerskibet ”Maersk Cadiz” angrebet af pirater i samme område. Måneden inden blev ”Torm Alexandra” udsat for pirateriangreb. Alle tre skibe var dansk opererede, hvilket fik brancheforeningen Danmarks Rederiforening til at øge presset på regeringen for at få udsendt et dansk krigsskib til pirateribekæmpelse på den vestlige side af Afrika.

Af beslutningsforslaget B295 fremgår det, at omkring 40 procent af alle rapporterede pirattangreb på verdensplan i 2020 fandt sted i Guineabugten, hvor størstedelen af dem skete ud for Nigeria og med et lavere antal ud for Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Endvidere fandt op mod 95 procent af alle kidnapninger til søs i 2020 sted i Guineabugten.

Skulle finde en stor båd på 2.000 tons

I dommervagten Københavns Byret forklarede specialanklager (A) Karen Moestrup, at den fremstillede (F) formodede pirat er sigtet efter straffelovens §237 for drabsforsøg på danske soldater. Herefter begyndte hun sit forhør af den formodede pirat og ville gerne vide, hvorfor han var om bord på båden den 24. november.

F: »Vi var på båden for at lede efter et fartøj, som vi skulle tage ind til en flod,« forklarede han kortfattet og med flere uddybende spørgsmål.
A: »Hvorfor var du med?«
F: »Der var en ven, der fortalte, at jeg skulle tage med ham for at lede efter en båd. Så skulle vi følge den ind til en flod, og når vi havde lastet der, ville jeg få betaling.«
A: »Havde I våben om bord?«
F: »Ja. Geværer.«
A: »Hvorfor var der våben med om bord?«
F: »På grund af sikkerheden i området.«
A: »Hvilken båd var det, I skulle finde?«
F: »En stor båd på 2000 tons.«
A: »Hvilken last skulle skibet af med?«
F: »Forarbejdet olie.«

Håbet var en fælles international mission

Det var oprindeligt håbet, at den danske fregat skulle indgå i en international mission i regi af European Intervention Initiative (EI2). Men ingen europæiske lande ønskede at indlede en fælles mission med Danmark, og derfor sejlede ”Esbern Snare” i oktober mod Guineabugten på en rent dansk mission, som fik navnet ”Operation Meridian”. Det var en helt ny opgave, som nok mindede om antipiraterimissionerne ud for Afrikas Horn og samtidig adskilte sig markant fra disse.

Ud for Somalia indgik de danske flådebidrag i Natos ”Operation Ocean Shield”, ligesom der var aftaler om retsforfølgelse og afsoning i fængsler i lande som Seychellerne og Puntland, som er den bedst fungerende region i Somalia. Samtidig var opgaven med at forebygge pirateri mere simpel, fordi handelsskibene i Adenbugten alene sejlede forbi Somalia og ikke havde ærinder i land.

Guineabugten består af en række mere eller mindre velfungerende nationalstater med egen territorialgrænse, og der foregår en livlig maritim trafik ind og ud fra en række havne langs kysten. Det lykkedes dog aldrig for Danmark at indgå aftaler om udlevering og retsforfølgelse af pirater med noget land i området, og dermed ville Danmark hænge på ansvaret, hvis besætningen på ”Esbern Snare” skulle komme til at tage fanger.

Det skete allerede to uger inde i missionen.

Ville ønske, at der havde været radiokontakt

I Københavns Byret spurgte specialanklageren fra statsadvokatens nyoprettede Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ind til selve hændelsen den 24. november. Den formodede pirat forklarede, at de om bord i den lille såkaldte skiff første gang så en helikopter midt på dagen. Den fløj både på afstand rundt om skiffen, og den fløj hen over dem.

Da det var blevet mørkt, vendte helikopteren tilbage.

F: »Mellem kl. 8 og 9 så jeg et rødt lys, og så begyndte helikopteren at skyde på os. Vi forsøgte at flytte os. ”B” sagde, at de prøver at slå os ihjel, og så sprang jeg i vandet og prøvede at svømme. Men jeg ramte propellen på båden med mit ben. Vi så et større skib og troede, at det var nogen, der kunne hjælpe os eller redde os. Så kom der en mindre båd ud fra det store skib og sejlede hen imod os. Da de sejlede tættere på os, begyndte de at skyde på os. Jeg svømmede under vandet og prøvede at redde mig selv. De ramte båden, som begyndte at synke. Så lå jeg i vandet, og jeg sagde ”hjælp mig”. Det danske politi sagde, at jeg skulle svømme hen til båden og holde fast, og det gjorde jeg så.«

A: »Jeg vil gerne spørge lidt mere ind til selve hændelsen. Da I ser helikopteren, og den skyder mod jer, prøver I da at signalere til den?«

F: » Helikopteren kom bare og begyndte at skyde. De sagde ikke noget, før de begyndte at skyde. Da vi så den om eftermiddagen, fløj den bare rundt. Men om aftenen kom den bare og skød på os.«
A: »Havde I radio om bord?«
F: »Nej, der var ingen radio. Jeg ville ønske, at vi havde haft radiokontakt.«
A: »Havde I GPS om bord?«
F: »Ja.«

Brugte 45 minutter på at varsle formodede pirater

Efter afhøringen af den formodede pirat gennemgik Karen Moestrup hændelsesforløbet, som det er beskrevet gennem afrapportering fra besætningen på ”Esbern Snare”. Kl. 12.30 den 24. november sendte fregatten et varsel hjem til Danmark om en mulig konfrontation.

A: »Fregatten havde reageret på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri. ”Esbern Snare” sætter kurs mod området og klargør helikopteren. Den sendes ud med henblik på lokalisering af piratfartøj. Helikopteren lokaliserer båden og rapporterer tilbage til skibet om tegn på pirateri. Det er meget stor sandsynlighed for, at der er tale om piratgruppe. ”Esbern Snare” beslutter at sætte Frømandskorpsets både i vandet. Helikopteren skal tilbage til skibet og tanke op. Derefter sker der en reel indsættelse mod piraterigruppen med henblik på standsning og boarding. Det er blevet mørkt.«

Specianklageren forklarede videre i retten, hvordan ”Esbern Snare” prøvede at placere sig mellem de formodede pirater og et hollandsk handelsskib, som kunne være mål for piraterne. Man udsendte mundtlige varsler via VHF på kanal 16, som blev fulgt op af en række varselsskud fra helikopteren. Ifølge rapporteringen brugte helikopteren og ”Esbern Snare” 45 minutter på at varsle de formodede pirater i et forsøg på at få dem til at standse. Men de formodede pirater standsede ikke.

A: »Derfor afgives der disable fire mod de formodede piraters motor. Båden bliver ramt. Man kaster løbende ting over bord. Frømandskorpsets både kommer tæt på. Der skydes mod Frømandskorpset på meget kort afstand. Der konstateres flere skudhuller i Frømandskorpset båd. Man konstaterer, at fire pirater dør. Under besvarelse af ilden springer nogle af piraterne i vandet. Kl. 19.25 har man frihedsberøvet fire formpodede pirater. Man mener, at der har været en niende. Der sker eftersøgning efter yderligere personer i vandet. Der er ingen sårede fra Frømandskorpsets båd.«

10 sekunder fra første skud til fuld kontrol

I retten dokumenterede specialanklageren, at besætningen på ”Esbern snare” konfiskerede tre geværer af typen AK-47, en boltsaks og en mukkert. Personel fra militærpolitiet har ligeledes taget DNA-prøver, fingeraftryk og søgt efter rester af krudtslam på de formodede pirater. Ikke alle resultater af de tekniske undersøgelser er ifølge specialanklageren kommet anklagemyndigheden i hænde endnu, men de foreløbige resultater viser ingen DNA-spor til fremstillede, ligesom der heller ikke er fundet krudtslam på ham.

Karen Moestrup læste videre korte passager fra af afhøringsrapporter med personel fra ”Esbern Snare”, som tidligere er blevet fremlagt under fristforlængelser i byretten. En frømand har forklaret, at han skød sigteskud i korte byger på kort afstand med sin 9 mm Glock pistol, da »han havde frit skud«.

A: »Indsatsbåd konstaterer, at en pirat er bevæbnet med AK-47. Der bliver afgivet ild fra den formodede piratbåd, som besvares. En person fra formodet piratbåd falder i vandet.«

A: »Der blev åbnet ild fra den formodede piratbåd, da Frømandskorpset var ca. 20-30 m fra dem. Der sker anråb mod de formodede pirater. Der konstateres mundingsglimt mod Frømandskorpset, som åbnede der ild tilbage. Det var intenst, men hurtigt overstået. Der gik 10 sekunder fra det første skud, til Frømandskorpset havde kontrol over situationen.«

A: »Efter at Frømandskorpset var sat i vandet, sejlede de mod piraternes position. De fik kontakt med helikopteren, som støttede fra luften. Pludselig var de meget tættere på målet end først antaget. Frømandskorpset kommer ind agten fra tværs og besvarer ilden i selvforsvar. Frømandskorpset fik taget lidt af farten, men sejlede ind i målet med stævnen. Fik hurtigt nedkæmpet de formodede pirater.«

Efter afsigelsen af dommerens kendelse blev den formodede pirat ført ud af retssalen. Om fire uger sidder han der igen.