En uvildig rapport bestilt af Soldaterlegatet retter en sønderlemmende kritik af myndighedernes behandling af veteraners sager om psykiske arbejdsskader. Ifølge rapporten følger arbejdsskademyndighederne ikke gældende regler, ligesom myndighederne både stiller strengere krav til de psykiske belastninger og til beviset for den tidsmæssige sammenhæng, end der er hjemmel til.

Kritikken skærer i øjnene. Den er fremført i et velformuleret og klinisk rent akademikersprog, men når man læser teksten med en embedsmands briller, står ordene i flammer. Side efter side i rapporten med navnet “Hjemvendte soldaters ret til arbejdsskadeerstatning for PTSD – en juridisk analyse af myndighedernes praksis” svider ordene i øjnene.

Formuleringen “flere sager viser” går igen og igen efterfulgt af opsummeringer af myndighedernes juridiske nærmest kroniske fejlbehandling af veteraner. Her følger bare 10 hurtigt udvalgte eksempler blandt mange flere i rapporten:

Læs også: Analyse af arbejdsskader – Empirisk rapport

1) “Flere sager viser, at myndighederne undertiden ikke foretager en selvstændig vurdering af, om belastningskriteriet er opfyldt.”
2)  “Endvidere tyder fx sag nr. 13 på, at der i et vist omfang er sket en ukorrekt sammenblanding af vurderingen af belastningskriteriet og en forudbestående sårbarhed hos soldaten.”
3) “Flere sager viser, at myndighederne undertiden foretager en for streng bedømmelse af belastningskriteriet.”
4) “Det er i sagens natur vanskeligt at sige, hvad ASK (Arbejdsskadestyrelsen) præcist mener hermed, men formuleringerne tyder på, at der lægges afgørende vægt på, om soldaten havde været involveret i direkte krigshandlinger, selvom dette ikke er krav.”
5) “Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser tyder tillige på, at der blev krævet mere af belastningskriteriet, end der er hjemmel til.”
6) “Myndighederne finder det således bevist, at soldaten havde været udsat for flere alvorlige belastninger, men disse findes ikke tilstrækkelige.”
7) “Flere sager viser, at myndighederne undertiden ikke foretager bevisbedømmelsen af belastningskriteriet i overensstemmelse med de gældende regler.”
8) “Endvidere er det kritisabelt, at myndighederne tilsyneladende så bort fra de vidneforklaringer, der forelå.”
9) “Flere sager viser herudover, at myndighederne i deres vurdering af beviset for, om belastningskriteriet er opfyldt, ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de i sagerne indhentede medicinske erklæringer.”
10) “For det andet lægger myndighederne i flere af sagerne ikke tilstrækkelig vægt på andre beviser end soldatens egne oplysninger.”

Alt for mange får afvist deres sager om erstatning

Og sådan kan man blive ved. Fonden Soldaterlegatet har i samarbejde med juridiske eksperter på området undersøgt sagsbehandlingen i 693 veteransager og fundet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) mangelfulde behandling betyder, at alt for mange får afvist deres sager om erstatning, selv om de har PTSD og har været udsat for belastninger under deres udsendelse.

Overordnet viser analysen, at myndighederne både stiller strengere krav til de belastninger, soldaten skal have været ude for og strengere krav til beviset for den tidsmæssige sammenhæng, end der er hjemmel til. Førende advokater på området kalder resultaterne for nedslående læsning men er ikke overraskede.

Artiklen fortsætter under billedet …

En dansk EH-101 Merlin øver MEDEVAC og landing i dårlig sigtbarhed – det såkaldte brown out – i afghanske Mazar E Sharif i 2015. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste/Henning Jespersen

“Rapporten viser, at den er helt galt med juraen hos myndighederne, og at de i et betydeligt omfang ikke overholder loven, når de vurderer sagerne. Det har vi sammen med Soldaterlegatet råbt op om siden 2012, og det er derfor meget nedslående, at der stadig efter politiske initiativer som særloven og veteranpakken er så massive problemer. Der er akut behov for, at politikerne en gang for alle sikrer, at de her vigtige sager skal behandles efter loven og ikke efter myndighedernes forkerte praksis,” siger advokaterne Mads Pramming og Karsten Høj, som er de to førende advokater på veteranområdet.

Det er Soldaterlegatet, som har iværksat analysen for at sikre, at veteranerne får behandlet deres sager fair og efter reglerne. Peter Højland er bestyrelsesformand i Soldaterlegatet. På baggrund af rapporten har han nu henvendt sig til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen med en række konkrete anbefalinger.

“Vi har gentagne gange gennem de seneste syv år over for skiftende beskæftigelsesministre påpeget gennemgående problemer i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) behandling af veteraners arbejdsskadesager, og vi har derfor følt os nødsaget til at igangsætte en analyse for at få området juridisk belyst,” siger Peter Højland.

Kræver alle afviste sager genoptaget ved arbejdsskademyndighederne

På baggrund af rapporten kræver Soldaterlegatet nu, at 1) samtlige afviste veteransager genoptages, at 2) man i alle sager om anerkendelse vender bevisbyrden, således at det pålægges myndigheden at sandsynliggøre, at veteranens psykiske lidelse er opstået af andre årsager end udsendelsen, og at 3) myndighederne og deres medarbejdere gøres bekendt med reglerne, så sagerne kan blive afgjort i overensstemmelse med gældende ret.

Resultaterne viser desuden, at knap en tredjedel af alle veteranerne i analysen var under 24 år, da de kom hjem fra udsendelse og blev syge. Derudover havde halvdelen af analysens veteraner kun haft den ene udsendelse som årsag til arbejdsskaden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Soldater fra ISAF 7 på patrulje i Helmands grønne zone i marts-april 2009. Foto: Thomas Jerichow/Forsvaret

“De skadede veteraners unge alder samt det faktum, at blot én udsendelse i halvdelen af de undersøgte veteraners sager er tilstrækkelig til at forårsage en betydende psykisk lidelse, bør i høj grad motivere Forsvaret til at udvikle metoder til at kvalificere den rette rekruttering. Derudover bør Forsvaret forebygge følgevirkninger af udsendelserne samt styrke rehabiliteringsindsatsen og samarbejdet med sundhedssektoren om behandling,” siger Peter Højland.

Baggrund: Nogle udsendte soldater vender hjem efter internationale missioner og udvikler PTSD (posttraumatisk stressyndrom) på baggrund af de oplevelser, de har haft i krigszonerne. En PTSD-diagnose kan blive stillet straks efter eller flere år efter udsendelse, hvorefter veteranerne kan søge arbejdsskadeerstatning. Omkring en tredjedel får afslag, når de søger om arbejdsskadeerstatning for de belastningerne, de har været udsat for.