FOLKEMØDET: Lørdag bød Forsvarsakademiet indenfor til debat på Folkemødet om råddenskaben i Forsvarets ledelse. Uden at diskutere alle enkeltsagerne var et bredt panel af ledelseseksperter enige om, at Forsvaret er nødt til at gøre meget mere for at opnå tillid til ledelsen.

Forsvarsakademiet forstod at vække interessen. Med titlen ”Råddenskab i Forsvarets ledelse” stimlede flere end et halvt hundrede mennesker sammen i Forsvarets alt for lille foldeud-lastbil-trailer på Folkemødet i Allinge. Og flere fulgte med udefra, hvor der var opstillet en storskærm og stole i en pavillon bag ”bussen”.

Baggrunden var den bølge af møgsager, som de seneste måneder er rullet gennem Forsvaret og har afsløret alvorlige problemer med habiliteten i såvel Forsvarets som Forsvarsministeriets ledelser. Sagerne omhandlede og omhandler både departementschef Thomas Ahrenkiel, forsvarschef Bjørn Bisserup, direktør Laila Reenberg og vicedirektør Peter Wass i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarskommandoens finansdirektør, AE, og generalmajor Hans-Christian Mathiesen som chef for den daværende hærstab. Kammeradvokaten har udtalt kritik, og de to sidstnævnte bliver stadig efterforsket af henholdsvis Midt- og Vestjyllands Politi og Forsvarsministeriets Auditørkorps for muligt magtmisbrug og tjenesteforsømmelser. Hertil kan man lægge sagen om stabschef og kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst i Specialoperationskommandoen, som er under efterforskning af Auditørkorpset bl.a. for brud på tavshedspligten.

Endnu har sagerne ingen reelle konsekvenser fået ud over, at den nu forhenværende hærchef er fritaget for tjeneste på ottende måned. De har alligevel givet anledning til en del panderynker i Forsvarets og Forsvarsministeriets ledelser og blandt de tavse embedsmænd, som har nægtet at stille op til interview i dette medie og forklare egne handlinger. Denne del adresserede dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet allerede ved arrangementets begyndelse.

»Vi har siden 2018 haft et antal sager i Forsvaret, der har været dygtigt promoveret af medierne … måske særligt et enkelt medie, som har sat vores ledelse voldsomt på dagsordenen. Vi har følt os skandaliseret, og vi har følt os hetzet. Vi er særligt udfordrede af nogle tendenser, hvor vi oplever et pres på embedsstanden for at komme længere frem på scenen og møde pressen på en måde, som vi før i tiden nok så embedsmanden beskytte sig mod og lade politikerne tage,« sagde Ole Kværnø.

Flere DJØF’ere end officerer involveret i alle sagerne

Kaptajn Lennart Schou Jeppesen er ledelseskonsulent og underviser i ledelse på Forsvarsakademiet. Ifølge ham er der i de seneste år kommet et øget fokus på, at topledelserne i såvel den private som offentlige sektor leder ud fra et moralsk kompas. Den tendens er ifølge ham drevet frem af pressen, som har sat fokus på dårlig ledelse i eksempelvis Danske Bank og Forsvaret.

»Det handler om, at der er kommet et øget pres fra pressen mod de her organisationer. Det kan godt være, at organisationerne ikke føler det sådan. Men pressen ”hjælper” organisationerne med at rette ind, så de går i den moralsk rigtige retning,« sagde han.

I debatten hører man ofte, at dårlig ledelse går ud over tilliden til organisationen. Tillid hænger sammen med ledelsens ageren, og det ved ansættelseschef Henrik Kongsbak fra Ledernes Hovedorganisation, som løbende gennemfører undersøgelser blandt medlemmerne om ledelse.

»Ser vi på topledelses-niveauet betyder personlige egenskaber ekstremt meget,« sagde han og mente som resten af panelet, at den tendens alene vil vokse.

Spørgsmålet er så, hvor meget sagerne har skadet og skabt frustrationer i Forsvaret og organisationerne?

»Det er alle sammen dine medlemmer, som har været en ordentlig tur gennem pressen. Er du ikke frustreret på deres vegne,?« spurgte Ole Kværnø formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Niels Tønning:

»Nej, heldigvis var der flere DJØF’ere end officerer, så det er jeg ikke(!). Sagerne handler om et meget lille udsnit af mine medlemmer. Det er ikke specielt klogt at bringe sig i en situation, hvor man kan så tvivl om ens integritet, og jo højere man kommer op i hierarkiet, jo større krav skal man stille til sin egen integritet. At nogle har en magtfuldkommenhed eller mangel på dømmekraft, kan vi ikke dømme alle på. Så nej. Det frustrerer mig ikke, og jeg synes egentlig, at det er godt, at vi har haft denne debat. Selv om der er masser af ulemper ved folkedomstolen på de sociale medier, sætter den fokus på, at man er nødt til at holde sin sti ren. Det kan ikke gradbøjes, og på den måde har det været godt for demokratiet og sat problemet på dagsordenen,« sagde han.

Vi accepterer ikke snyd og finder os ikke i det

I debatten var pressen repræsenteret ved Svenning Dalgaard, som er international korrespondent for TV2 og tidligere chef på tv-stationen. Ifølge ham er det egentlig meget simpelt:

»Jeg ser det første problem i, at man mangler ledelse. Forsvarschefen har i mange år ikke været overvåget af pressen på nogen som helst måde, der er værd at tale om, og derfor har det været relativt let for de underordnede at skjule de problemer, som de har kendt til, og som vi alle har hørt om det seneste års tid. Ledelse er altafgørende. Man kommer i klemme, hvis man ikke er villig til at optræde som leder og fyre de rådne æbler i tide,« sagde han og mindede om den nye medievirkelighed, som også omfatter små og kritiske nichemedier, som man som topledelse er nødt til at forholde sig til.

Det kræver ifølge ham og andre af panelets deltagere et langt større fokus på kommunikation, end man i Forsvaret har været vant til. HOD-formand Niels Tønning undrede sig over, at Forsvaret, som er skabt til at tackle konflikter, selv optræder »konfliktsky«, når det drejer sig om kommunikation. Og til dem, der taler om, at Forsvaret naturligvis har behov for mere fortrolighed og hemmeligholdelse end andre organisationer, havde Alfred Josefsen som medlem af Ledelseskommissionen og tidligere Irma-direktør en klar besked:

»Selvfølgelig kan Forsvaret være nødsaget til at have fortrolighed og hemmelighed omkring det militære arbejde. Men den ledelsesmæssige del er en helt anden historie. Vi lever i dag i et samfund, hvor transparens er helt afgørende. Vi accepterer ikke snyd, og vi vil ikke finde os i det,« sagde han.

Kommunikation gør det ikke alene

Kontreadmiral Henrik Ryberg lagde som chef for Forsvarsakademiet ikke skjul, at han havde været både »frustreret« og »irriteret« over, at historierne om Forsvaret atter en gang handlede om råddenskab og dårlig ledelse, når nu Forsvaret selv mener at have en af verdens bedste lederuddannelser. Sagerne har også givet anledning til refleksion og selverkendelse.

»Vi er som regel rigtigt gode til at udtale os om, hvad der foregår i Irak og Afghanistan og alt muligt andet sikkerhedspolitisk. Men når det kommer til vores egen ledelse, er der knapt så mange eksperter, der sidder i panelerne. Det har givet os anledning til refleksion i forhold til, hvordan vi kan udmanøvrere Peter (denne signatur og redaktør på OLFI, red.), så det ikke er ham, men os der kører med historierne. Institut for Ledelse og organisation har ikke sagt nej til et interview i år, for nu skal vi til at blande os på det område. Det er sådan set os, der er eksperterne inden for militær ledelse,« sagde Henrik Ryberg.

Og det er alt sammen meget fint. Men kommunikation gør det ikke alene, understregede Henrik Kongsbak fra Ledernes Hovedorganisation:

»Det er fint med kommunikation, men det er ikke nok i sig selv. Er man også villig til at tage konsekvensen og handle på det? Det er vigtigt, at man som ledelse viser handlekraft,« sagde han.

Nok meget godt med et los i røven

Om Forsvaret så har udvist nok handlekraft, kom debatten aldrig ind på. Til gengæld blev spørgsmålet, om man kan være kærester eller ægtefæller som chef og næstkommanderende, diskuteret flittigt – ikke mindst på grund af Forsvarsministeriets netop udsendte vejledning, som i det første eksempel gør det klart, at det kan man godt i Forsvaret. Det kan man til gengæld ikke de organisationer, som i øvrigt var repræsenteret i panelet.

»I Lederne har vi en personalepolitik med direkte klarhed over, hvad der sker, hvis man indleder et forhold til en kollega eller ansætter et familiemedlem. Den klarhed er en fordel for de involverede parter. Men lige så vigtigt smitter den af på resten af organisationen, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed om, hvordan det skal håndteres. Mange private virksomheder og organisationer har valgt at forholde sig til det her. Man må ikke være blåøjet, for det her får nogle afsmittende effekter. Hvad er det for en opfattelse, som de øvrige ansatte i organisationen får, hvis det er lidt usikkert eller lidt gråt i kanten? Det er næsten det værste, der kan ske ikke mindst i relation til karriereveje,« sagde Henrik Kongsbak.

Også på TV2 har man klare regler for kærestepar og ægtefæller i organisationen.

»Hvis to kolleger indleder et kæresteforhold, skal den ene af dem over i en anden afdeling. Det kan ikke nytte noget, at der er en mistanke hele tiden. Man kan roligt sige, at Forsvaret i forvejen griber ind i folks liv, og det er ikke unormalt at bo i Karup og arbejde i København eller et halvt år i Irak. Derfor må det også være rimeligt at sige, at vi ikke vil risikere en mistanke om, at chefen ikke følger retningslinjerne. Så må en af ægtefællerne skifte job.«

Sådanne retningslinjer står med Forsvarsministeriets nye vejledning ikke lige over for en indførelse i Forsvaret, og man kan derfor spørge, om sagerne overhovedet har ændret på noget eller skabt forbedringer? Svaret blæser lidt i vinden, men debatten har nok været meget sund, mener Henrik Ryberg:

»Jeg har det lidt lige som Niels Tønning. Måske var det meget godt, at vi fik et ordentligt los i røven i forhold til at se, om vi gør det ordentligt.«