spot_img

FC: “Det her er ikke nogen navneleg”

Forsvarschefen løfter en smule af sløret for Forsvarets organisation og navne i den nyordning, som snart vil blive gennemført. Der bliver ni sidestillede regimenter under Hærkommandoen, og der er flere nye navne, som skal sikre entydighed. Bla.a bliver Telegrafregimentet til Føringsstøtteregimentet.

Den efterhånden meget omtalte nyordning af Forsvaret, begynder for alvor at tage sin form. Det betyder, at organisationsskemaet så småt også er ved at være på plads med navne og placeringer. Helt siden sommeren 2017 har det store samtaleemne i brede kredse været Hærens organisering og ikke mindst regimenternes fremtidige rolle i en enstrenget struktur.

Der har været travlt på rygtebørsen, men nu skærer forsvarschef Bjørn Bisserup igennem og løfter noget af sløret for den fremtidige organisering. Hærens Efterretningscenter i Varde bliver til Efterretningsregimentet, og i Fredericia ændrer Telegrafregimentet navn til Føringsstøtteregimentet.

”Hæren kommer til at bestå af Hærkommandoen, to brigader og ni ligeværdige regimenter, hvoraf cheferne for henholdsvis Jyske Dragonregiment og Gardehusarregimentet tillige skal være næstkommanderende i de to brigader,” siger han.

Telegrafregimentet bliver til Føringsstøtteregimentet

De ni regimenter hedder således fremover Jyske Dragonregiment, Gardehusarregimentet, Den Kgl. Livgarde, Slesvigske Fodregiment, Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Ingeniørregimentet, Trænregimentet og Føringsstøtteregimentet. De vil alle være placeret på niveau III, selv om to af regimentscheferne altså samtidig har en funktion som næstkommanderende i henholdsvis 1. og 2. brigade.

”For så vidt angår brigadens forhold, refererer næstkommanderende i brigaden til brigadechefen. Men hvad angår garnisonsvirksomheden, refererer de til Hærkommandoen alle sammen, som det ser ud nu. Jeg kan selvfølgelig ikke give nogen garanti. Men jeg kan ikke forestille mig, at det bliver lavet om, for så havde jeg ikke meldt det ud. På den måde er der ingen forskel på de ni regimenter. Hvilken rolle de øvrige regimentschefer får i den operative struktur, kan jeg ikke svare på, for det ved vi ikke endnu,” siger Bjørn Bisserup.

Det ligger samtidig fast, at Værnsfælles Forsvarskommando skifter navn til Forsvarskommandoen, og at Forsvarsstaben genopstår med viceforsvarschef M.A.L.T. Nielsen som chef. Ifølge general Bisserup skyldes ændringen, at sagsgangen med syv sidestillede stabe var for ”bøvlet”, fordi der blev brugt for mange ressourcer på at koordinere både på tværs og udadtil.

”Genoprettelsen af Forsvarsstaben er en måde at få skærpet kommandostrukturen og gøre den mere entydig. Således drejer det sig ikke kun om det operative område, men også Forsvarets daglige drift hvor det største problem er. Den endelige organisering af den nationale kommandostruktur arbejder vi stadig med,” siger forsvarschefen.

I den eksisterende struktur var det kun Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando, som begge havde en operativ rolle. Det ændrer sig med den nye organisation, hvor der således bliver seks kommandoer i form af Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Arktisk Kommando og Specialoperationskommandoen. Forsvarsstaben vil bestå af ledelsessekretariatet og de to enheder, som i øjeblikket går under navnene Operationsstaben og Udviklings- og Koordinationsstaben.

Giver god mening at udvikle organisationen

”De nuværende værnsstabe får igen en operativ rolle, og derfor giver det mening at give dem navn i form af en kommando. Med de nye betegnelser er navnene for de fem operative kommandoer ens, og oven på det lægger man Forsvarskommandoen. Navnet Værnsfælles Forsvarskommando tror jeg, at de fleste er enige om, at det er en pleonasme og ikke er særligt mundret.”

Ændringerne kommer bare fire år efter, at man nedlagde de operative kommandoer og ændrede hele Forsvarets organisation med en række nye navne. Nu går I tilbage til nogle af de gamle navne, genopretter de operative kommandoer med nye navne og finder på helt nye navne og regimenter. Kan du forstå dem, som føler sig forvirrede over den hastighed, som myndigheder, regimenter og enheder skifter navne i Forsvaret?

”Vi gør jo ikke det her for at forvirre folk. Vi gør det faktisk for at gøre det mere entydigt. Omvendt må man også sige, at når man ser på den opgave, som ligger foran os – så giver det vel meget god mening at udvikle organisationen? Det her er ikke bare en navneleg. Det handler rent faktisk om at gøre tingene lidt mere entydige, stringente og tydelige,” siger Bjørn Bisserup.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Christian Rahn
Læser
Christian Rahn
30. april 2018 14:47

Betegnelsen “Værnfælles” var god fordi den understregede det skred af magt der var sket fra Forsvarschefen til civile styrelser. Forsvarschefen har i dag kommandoen over operative kapaciteter ved de tre værn, men ikke over Forsvarets øvrige myndigheder.