Historien om ”Den 12. mand” er et storslået norsk krigsdrama

Forfrossen, såret og med koldbrand overlever Jan Baalsrud to måneders flugt gennem den norske vinter evigt forfulgt af farer. Foto: Nordisk Film

ANMELDELSE: Filmen ”Den 12. mand” fortæller den autentiske historie om Jan Baalsrud, der i 1943 undslap tyskerne og overlevede mere end to måneders flugt under ufattelige og umenneskelige forhold i Nordnorges vinter. Men den overdramatiserer også historien uden grund.

Film om Anden Verdenskrig fænger stadig og trækker i disse år fyldte biografsale herhjemme og i udlandet. I 2015 var det ”Under Sandet” og ”9. april”, i 2016 var det ”Kongens Valg” om den norske konges modstand mod tyskerne. I fjor kom filmene ”Dunkirk” og ikke mindst ”The Darkest Hour”, som begge handlede om de dage i maj-juni 1940, da tyskerne havde omringet 800.000 allierede på Frankrigs kyst ved byen Dunkerque. Og noget tyder på, at rytmen fortsætter.

I dag har ”Den 12. mand” premiere over hele landet, og det er en film om et storslået norsk krigsdrama, der udspandt sig i de allernordligste dele af fjeldlandet for præcis 75 år siden. Den 23. marts 1943 sejlede den lille fiskekutter ”Bratholm I” fra Shetlandsøerne med kurs mod øen Rebbenesøya 500 km nord for Polarcirklen. Om bord var 12 norske frihedskæmpere, som havde modtaget militær træning i Skotland og som indsatte i ”Operation Martin” skulle operere i Nordnorge ved at udføre sabotage mod tyske skibe og anlæg.

Artiklen fortsætter under videoen …

Men en stikker havde afsløret gruppen, som inde i Toftefjorden blev indhentet og beskudt af en tysk minestryger. En modstandsmand omkom i træfningen, og inden de 11 resterende sprang fra borde, lykkedes det dem at sprænge ”Bratholm” i luften for ikke at lade lasten af sprængstof falde i tyskernes hænder.

En heltedåd ud over det sædvanlige

Skibsbrudne i det iskolde vand blev de taget til fange på stranden af nazisterne. På nær en. Jan Baalsrud stak af ud i den norske natur med en nøgen fod, tyskerne i hælene og kuglerne flyvende om ørerne. Han blev ramt i foden, men med blodet løbende ned i den hvide sne lykkedes det alligevel at undslippe tyskerne – i første omgang. Den efterfølgende flugt gennem den norske del af Lapland i isnende kulde vil for altid stå som en heltedåd ud over det sædvanlige.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mange lokale nordmænd hjalp Jan Baalsrud på hans flugt gennem den nordnorske vinter. Foto: Nordisk Film

Det kan således ikke undre, at den norsk-hollandske instruktør Harald Zwart har fået lyst til at genoplive den fascinerende historie, som blev filmatiseret første gang i 1954 og tillige er udkommet i bogform ”Ni liv”. Filmen ”Den 12. mand” vækker minder om Leonardo DiCaprio i ”The Revenant”, der ligesom Baalsrud gennemlever umenneskelige strabadser og ekstrem kulde over meget lang tid. Fandt man The Revenant lige lovlig lang, sidder man som jeg dog med noget af den samme følelse i ”Den 12. mand”.

Og så alligevel rummer den norske krigsfilm nogle åndehuller, fordi Jan Baalsrud på sin flugt får hjælp af mange lokale nordmænd, som tilsidesætter alle farer og risiko for at blive opdaget, tilfangetaget og torturret i kampen for at hjælpe den norske soldat til Sverige. Mens Baalsruds overlevende kolleger bliver interneret, afhørt og udsat for tortur i Tromsø, bliver det en besættelse for den lokale tyske Gestapo-chef, sturmbahnführer Kurt Stage, at finde den 12. mand.

Sturmbahnführer kold som den norske vinter

Kold som den norske vinter uden antydning af følelser forfølger han Jan Baalsrud og sætter himmel og jord i bevægelse for at fange eller dræbe ham. Det giver sig selv, at det hele ender lykkeligt – eller så lykkeligt, som det nu kunne, når de resterende fra ”Bratholm” bliver henrettet. Gennem hele filmen er pulsen høj og temperaturen så langt under frysepunktet, at man på det nærmeste smager drivisen i sin kaffekop.

Artiklen fortsætter under billedet …

I flere uger opholder Jan Baalsrud sig på “Hotel Savoy”, som han døber det lille skur, hvor han forsøger at komme sig med koldbrand i den fod og skudsår i den anden. Foto: Nordisk Film

Historien er fængslende, og såvel iscenesættelse, kulisser og kostumer troværdige. Skuespillet bliver leveret i store præstationer af såvel Thomas Gullestad som Jan Baalsrud og irske Jonathan Rhys Meyers som sturmbahnführer Kurt Stage. Og alligevel sidder jeg tilbage med en lille følelse af at blive snøret og en oplevelse af øv. Jeg interesserer mig for den virkelige historie, og man skal ikke læse meget om Operation Martin og høre virkelighedens Jan Baalsrud fortælle i den norske dokumentar ”De reddet hans liv”, før man bliver klar over hvor mange scener, som – helt unødvendigt – har fået skruet op for volumenknappen.

Har lånt i den amerikanske patriotisme-værktøjskasse

Tydeligst i scenen, da han efter at være sluppet gennem et tysk check point bliver opdaget og derefter jagtet og beskudt på fjeldet af et fly fra Luftwaffe, som på grund af larmen og skudsalver udløser en gigantisk lavine, der begraver Baalsrud levende. I virkeligheden opdagede Baalsrud tyskerne på afstand og valgte derfor at ændre rute op på fjeldet. Her blev han overrasket af den skarpe sol, som gjorde ham sneblind. Med bind for øjnene havde han svært ved at orientere sig og kom til at udløse et sneskred, som dækkede ham med sne.

På samme måde har den norske instruktør lånt godt og grundigt i amerikanernes patriotisme-værktøjskasse i klimaks-scenen, da Jan Baalsrud endelig når til Sverige. Det virker, men det irriterer mig samtidig. Er sådanne stramninger af historien i orden i en spillefilm? Bedøm selv. Den er i hvert fald værd at se – med forbehold.

RETTET: I den oprindelige version af artiklen stod der fejlagtigt, at Brad Pitt spillede hovedrollen i “The Revenant”.  

Du kan se den norske dokumentar “De reddede hans liv” om virkelighedens Jan Baalsrud her

Den 12. mand har premiere i dag og kan se si biografer over hele landet. Foto: Nordisk Film