Det er for uambitiøst først at leve op til Wales-erklæringen i 2033, mener flere selvstændige militæranalytikere og eksperter. Det lave ambitionsniveau vidner om en militær ledelse, der i sin rådgivning af politikerne ikke har omstillet sig til, at verden står midt i en krise, mener de.

De politiske skåltaler blev leveret med stor patos, og der var udtalt stolthed hos både de regeringsbærende socialdemokrater og aftaleparterne i Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre, da de fem partier søndag præsenterede en fælles aftale om dansk sikkerhedspolitik, herunder Forsvarets fremtid.

Aftalen betyder blandt andet, at Danmark vil leve op til Natos to procent-målsætning i 2033 – eller godt og vel ni år senere, end det var planen i Wales-erklæringen. Det er da også alt for sent, mener militæranalytikerne Torben Ørting Jørgensen, Hans Peter Michaelsen og Jeppe Plenge Trautner, som tirsdag optrådte i Frontlinjen på Radio 4.

»Tidsrammen er uambitiøs og sender slet ikke det signal, der er behov for i den øjeblikkelige situation, om, at vi i Danmark tager situationen alvorligt. Man kan sammenligne med den beslutning, den tyske bundeskansler traf, og se meget direkte forskelle,« lød skudsmålet blandt andet fra Torben Ørting Jørgensen under udsendelsen.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Tysklands nyvalgte kansler, Olaf Scholz, annoncerede 28. februar, at det tyske forsvar vil blive tilført 100 milliarder euro i en straksbevilling, ligesom landet allerede fra 2024 vil leve op til sine Nato-forpligtelser ved at hæve sit forsvarsbudget fra halvanden til to procent af bnp. Håbede man efter den udmelding, at Danmark ville lade sig inspirere af tyskernes skarpe deadline, blev man formentlig skuffet af den danske deadline i 2033.

Der er behov for hurtigere handling, for Forsvaret i sin nuværende forfatning er ilde tilredt, mener Torben Ørting Jørgensen, som i Frontlinjen illustrerede sin pointe med en analogi fra sportens verden:

»Hvis man sammenligner Forsvaret i dag med et fodboldhold, svarer det til, at vi har fravalgt den defensive kæde, og målmanden har vi sendt på pension. Der er lidt på midtbanen, og så har vi lidt angrebsspillere. Det er det, vi stiller med. Vi skal tilbage til at have et komplet forsvar, der kan løse opgaven med at forsvare Danmark. Det har vi ikke i dag.«

Penge til materielindkøb skal bruges med det samme

Ønsker man at accelerere processen med øge budgettet og styrke Forsvaret, er der flere greb, man kan – og bør – gøre brug af, mener Hans Peter Michaelsen, der ligesom Torben Ørting Jørgensen er selvstændig militæranalytiker. Også han mener, at der er behov for en umiddelbar og hurtig håndsrækning til Forsvaret. En del af den leveres i form af den bevilling på 7 milliarder kroner, som stilles til rådighed for Forsvaret over de næste to år, mener Hans Peter Michaelsen.

»Udover at lukke de umiddelbare huller med hensyn til ammunition og lignende er det, man hurtigst kan få effekt af, at købe våben, der passer i de systemer, man har i forvejen. At udvide noget det man har i forvejen. Flere missiler til fregatterne af typer, man har i forvejen, missiler til fly, har man i forvejen. Man bestiller, og så kommer det, når producenten kan levere. Alle andre ting tager længere tid.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Fordi indkøbsprocesserne på større indkøb kan være lange, er det også væsentligt, at Forsvaret får tilført midlerne til at foretage investeringer hurtigt, og at de store indkøb ikke udskydes, som det skete i den indeværende forligsperiode, mener Hans Peter Michaelsen:

»Det væsentlige med penge er, at du skal have dem, den dag du indgår en kontrakt. Ligesom når man køber en bil, lægger man en stor udbetaling. Har man ingen penge, kan man ikke købe noget, så penge er en afgørende forudsætning for at udvide Forsvaret.«

Udover at sørge for, at der er penge at bruge, kan politikerne hjælpe styrkelsen af Forsvaret på vej ved at koble sig på vores nabolandes anskaffelser. I Tyskland og Norge ser man netop nu på nye ubåde, og her kan Danmark med fordel melde sig på banen, foreslår både Hans Peter Michaelsen og Torben Ørting Jørgensen, som finder både den militære og den politiske ledelse af Forsvaret for passiv.

»Signalerer til Nato, at de kan rende og hoppe«

Heller ikke Jeppe Plenge Trautner er imponeret over den politiske aftale om at tilføre Forsvaret flere midler over de kommende næsten 12 år. Han er til daglig ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik ved Aalborg Universitet og major af reserven.

Læs også: Partier trækker fronterne op forud for afstemning om forbehold

»Signalet, vi sender til Nato, er noget i stil med, at de kan rende og hoppe. Den måde, vi arrangerer vores ekstra penge til Forsvaret, er som en ishockeystav; flad et langt stykke hen ad vejen, og så i 2027-30 kommer der flere penge. Med den løsning fortæller man for det første Nato, at man opnår to procent-målet i 2033 – 19 år efter vi lovede det – og for det andet, at vi i den nuværende krise ikke har tænkt os at reagere. Jeg kan ikke se andet, end at budskabet til vores allierede er, at de må klare sig selv,« siger Jeppe Plenge Trautner.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den ny aftale bliver næppe heller modtaget med klapsalver i Natos hovedkvarter i Bruxelles, bemærker han.

»Havde det været for tre-fire år siden, havde jeg været overbevist om, at Nato kun sagde pæne ting. Men ser man på den karakterbog, Danmark fik af Nato i 2020, hvor Nato helt mod sædvane skriver direkte, at vi nasser på de andre, ikke kan finde ud af det og er ubrugeligt dårlige, er det diplomatiske sprog væk. Tålmodigheden med Danmark er ikke så stor, som den har været.«

Tidshorisonten i aftalen på næsten 12 år er angiveligt blevet besluttet på baggrund af militærfaglig rådgivning fra Forsvarets top, og det er ildevarslende, mener Torben Ørting Jørgensen, som peger på, at man i Tyskland er gået til opgaven med en helt anden iver.

»Jeg sidder tilbage med en følelse af, at der er en forskel i mindset. Hvor den tyske generalstab er blevet begejstret over de her muligheder og ikke ser et problem, har jeg indtryk af, at vores egen Forsvarskommando i højere grad finder det besværligt.«