spot_img

Politisk kompromis på forsvarsområdet imponerer ikke militæranalytikere

Det er for uambitiøst først at leve op til Wales-erklæringen i 2033, mener flere selvstændige militæranalytikere og eksperter. Det lave ambitionsniveau vidner om en militær ledelse, der i sin rådgivning af politikerne ikke har omstillet sig til, at verden står midt i en krise, mener de.

De politiske skåltaler blev leveret med stor patos, og der var udtalt stolthed hos både de regeringsbærende socialdemokrater og aftaleparterne i Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre, da de fem partier søndag præsenterede en fælles aftale om dansk sikkerhedspolitik, herunder Forsvarets fremtid.

Aftalen betyder blandt andet, at Danmark vil leve op til Natos to procent-målsætning i 2033 – eller godt og vel ni år senere, end det var planen i Wales-erklæringen. Det er da også alt for sent, mener militæranalytikerne Torben Ørting Jørgensen, Hans Peter Michaelsen og Jeppe Plenge Trautner, som tirsdag optrådte i Frontlinjen på Radio 4.

»Tidsrammen er uambitiøs og sender slet ikke det signal, der er behov for i den øjeblikkelige situation, om, at vi i Danmark tager situationen alvorligt. Man kan sammenligne med den beslutning, den tyske bundeskansler traf, og se meget direkte forskelle,« lød skudsmålet blandt andet fra Torben Ørting Jørgensen under udsendelsen.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Tysklands nyvalgte kansler, Olaf Scholz, annoncerede 28. februar, at det tyske forsvar vil blive tilført 100 milliarder euro i en straksbevilling, ligesom landet allerede fra 2024 vil leve op til sine Nato-forpligtelser ved at hæve sit forsvarsbudget fra halvanden til to procent af bnp. Håbede man efter den udmelding, at Danmark ville lade sig inspirere af tyskernes skarpe deadline, blev man formentlig skuffet af den danske deadline i 2033.

Der er behov for hurtigere handling, for Forsvaret i sin nuværende forfatning er ilde tilredt, mener Torben Ørting Jørgensen, som i Frontlinjen illustrerede sin pointe med en analogi fra sportens verden:

»Hvis man sammenligner Forsvaret i dag med et fodboldhold, svarer det til, at vi har fravalgt den defensive kæde, og målmanden har vi sendt på pension. Der er lidt på midtbanen, og så har vi lidt angrebsspillere. Det er det, vi stiller med. Vi skal tilbage til at have et komplet forsvar, der kan løse opgaven med at forsvare Danmark. Det har vi ikke i dag.«

Penge til materielindkøb skal bruges med det samme

Ønsker man at accelerere processen med øge budgettet og styrke Forsvaret, er der flere greb, man kan – og bør – gøre brug af, mener Hans Peter Michaelsen, der ligesom Torben Ørting Jørgensen er selvstændig militæranalytiker. Også han mener, at der er behov for en umiddelbar og hurtig håndsrækning til Forsvaret. En del af den leveres i form af den bevilling på 7 milliarder kroner, som stilles til rådighed for Forsvaret over de næste to år, mener Hans Peter Michaelsen.

»Udover at lukke de umiddelbare huller med hensyn til ammunition og lignende er det, man hurtigst kan få effekt af, at købe våben, der passer i de systemer, man har i forvejen. At udvide noget det man har i forvejen. Flere missiler til fregatterne af typer, man har i forvejen, missiler til fly, har man i forvejen. Man bestiller, og så kommer det, når producenten kan levere. Alle andre ting tager længere tid.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse Torben Ørting Jørgensens blogindlæg om det politiske kompromis på det sikkerhedspolitiske område …

Fordi indkøbsprocesserne på større indkøb kan være lange, er det også væsentligt, at Forsvaret får tilført midlerne til at foretage investeringer hurtigt, og at de store indkøb ikke udskydes, som det skete i den indeværende forligsperiode, mener Hans Peter Michaelsen:

»Det væsentlige med penge er, at du skal have dem, den dag du indgår en kontrakt. Ligesom når man køber en bil, lægger man en stor udbetaling. Har man ingen penge, kan man ikke købe noget, så penge er en afgørende forudsætning for at udvide Forsvaret.«

Udover at sørge for, at der er penge at bruge, kan politikerne hjælpe styrkelsen af Forsvaret på vej ved at koble sig på vores nabolandes anskaffelser. I Tyskland og Norge ser man netop nu på nye ubåde, og her kan Danmark med fordel melde sig på banen, foreslår både Hans Peter Michaelsen og Torben Ørting Jørgensen, som finder både den militære og den politiske ledelse af Forsvaret for passiv.

»Signalerer til Nato, at de kan rende og hoppe«

Heller ikke Jeppe Plenge Trautner er imponeret over den politiske aftale om at tilføre Forsvaret flere midler over de kommende næsten 12 år. Han er til daglig ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik ved Aalborg Universitet og major af reserven.

Læs også: Partier trækker fronterne op forud for afstemning om forbehold

»Signalet, vi sender til Nato, er noget i stil med, at de kan rende og hoppe. Den måde, vi arrangerer vores ekstra penge til Forsvaret, er som en ishockeystav; flad et langt stykke hen ad vejen, og så i 2027-30 kommer der flere penge. Med den løsning fortæller man for det første Nato, at man opnår to procent-målet i 2033 – 19 år efter vi lovede det – og for det andet, at vi i den nuværende krise ikke har tænkt os at reagere. Jeg kan ikke se andet, end at budskabet til vores allierede er, at de må klare sig selv,« siger Jeppe Plenge Trautner.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFI-redaktør Peter Ernstved Rasmussens kommentar om det politiske kompromis …

Den ny aftale bliver næppe heller modtaget med klapsalver i Natos hovedkvarter i Bruxelles, bemærker han.

»Havde det været for tre-fire år siden, havde jeg været overbevist om, at Nato kun sagde pæne ting. Men ser man på den karakterbog, Danmark fik af Nato i 2020, hvor Nato helt mod sædvane skriver direkte, at vi nasser på de andre, ikke kan finde ud af det og er ubrugeligt dårlige, er det diplomatiske sprog væk. Tålmodigheden med Danmark er ikke så stor, som den har været.«

Tidshorisonten i aftalen på næsten 12 år er angiveligt blevet besluttet på baggrund af militærfaglig rådgivning fra Forsvarets top, og det er ildevarslende, mener Torben Ørting Jørgensen, som peger på, at man i Tyskland er gået til opgaven med en helt anden iver.

»Jeg sidder tilbage med en følelse af, at der er en forskel i mindset. Hvor den tyske generalstab er blevet begejstret over de her muligheder og ikke ser et problem, har jeg indtryk af, at vores egen Forsvarskommando i højere grad finder det besværligt.«

 

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Henrik Bruun Andersen
Læser
Henrik Bruun Andersen
10. marts 2022 22:06

Det er som om, at det kommer bag på selv meget erfarne forsvarsanalytikere, hvor dårlig en forfatning det danske forsvar er i, siden man er så skuffet over en lang tidsplan for at genetablere et troværdig forsvar. Som om et slør er fjernet for alle, og først nu ser vi forsvarets sande tilstand.
Som om man kan næsten ikke kan udholde tanken, at det står så skidt til, at det vil kræve et 10 årige forsvarsforlig for at analysere, planlægge og implementere et troværdigt veltrænet professionelt forsvar, før pengene er brugt fornuftig og vi rammer de 2 % af BNP.
Ja, det er skuffende, men vi ligger som politikerene har redt. Nu må vi få det bedste ud af det, og måske glæde os over i processen, at vi ikke har en stor arv af mange gamle kapaciteter, udstyr og legacy systemer, men har muligheden for få et top moderne, fleksibelt og effektivt forsvar for pengene.
Var budskabet mon taget lige så skuffet ned, hvis det nationale kompromis havde en tidsplan der hed 2024-2031 i stedet for 2024-2033? Det er jo stadigvæk en meget lang tidsplan. Men det bør ikke komme bag på nogen, at tidsplanen nødvendighvis må blive meget lang lige gyldigt ens perspektiv.
Jeg vil f.eks. hellere vente på et par år længere, også få nogle rigtig gode multirole korvetter til Østersøen og indre danske farvande, end hurtigt at anskaffe mange mindre enheder ala standard-flex skibene, som lå rigtigt dårligt i søen og var ret ufleksible trods navnet. Hastværk er lastværk.

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
11. marts 2022 14:55

Jeg kan ikke forstå at det anses som uambitiøst at det tager 12 år. Det er en kæmpe stak af anskaffelses-projekter der skal i gang, og der skal uddannes folk til at betjene udrustningen, selv hvis det ankom hurtigt. De folk skal rekruteres og, i mange tilfælde, skal de måske en tur omkring udlandet for at genlære evner som vi for længst har lagt bag os.
Ja, man kan “bare komme igang” med at bygge et par stående brigader, der så kan uddanne en flok værnepligtige for at opbygge nogle flere mobiliseringsbrigader – her har vi evnerne allerede.
Tilsvarende kan man passende udvide F-35 købet – her skal flere piloter dog uddannes og det kræver formodentligt at man først skal uddanne flere instruktører.
Absalon og Ivar Huitfeld opgraderinger kan vi også gå i gang med hurtigt – vi har allerede plads til SM-2 og SM-6 og kender godt 5″ kanonen osv. Men det kunne være at vi skulle flytte os fra Harpoon til NSM så vi har dybdegående evner kombineret med flåde-strike.
Vi kan også begynde at udvide vores cyber-forsvar nu – de fleste af de mennesker skal rekruteres fra det civile og kan glide ind i nuværende hold.
Men så begynder listen af “ting vi bare lige kan starte” altså at løbe ud.
For resten af projekterne som nok bliver overvejet kræver nye anlæg, nye evner (mange som kun findes i udlandet). Her tænker jeg kort:

  • Ubåde … Norge og Tyskland er ved at købe 212CD og Sverige er ved at bygge Blekinge klassen. Men først skal folk rekruteres og så have udvekslingsture i Tysland og Norge. Derefter skal de forfremmes og på Britisk kaptajn-kursus osv. Det tager mange år at opbygge de evner uanset, hvor hurtigt materialet ankommer.
  • Korvetter er store bygge projekter og der skal findes vært-kapacitet og, lidt mere klemt for tiden, materialer. Har vi havneplads nok på Korsør og Frederikshavn? Igen, folkene skal uddannes og hvis vi bygger dem ligesom den finske Pohjanmaa klasse skal vi også uddannes i minelægning igen.
  • Ingen minelægning uden minestrygning. Har vi dykkere nok? Kan vi finde værftskapacitet til at bygge ikke-magnetiske skrog?
  • Droner kræver en land-center og evner der skal opbygges i Danmark, i hvert fald hvis vi ender oppe i Hermes 900-klassen, hvor de føres som almindelige fly.
  • Overvågnings-fly, såsom GlobalEye (svenskerne er ved at købe dem) er et helt nyt område for Danmark – men hvordan skal vi ellers holde øje med arktis og Østersøen? Det kræver ikke bare piloter, men radar-operatører.
  • Hvis vi virkeligt er seriøse om den fremskudte front-linje i Baltikum og på Bornhom så må vi udruste os derefter; her kan vi ikke nøjes med et fleksdæk på Absalon, men må enten købe landgangsskibe som den engelske Bay klasse og/eller mere transport-kapacitet via luften så vi kan forstærke allierede og udsendte hurtigt. Hvis Hercules ikke viser sig moden til opgaven kan det være vi skal op i A400m klassen – igen, de skal bygges, uddannes, have land-anlæg osv.

Og alt dette skal ske på samme gang, med et forsvar der ikke har haft fokus på oprustning og territorial-forsvar. Jeg tror snarere tidshorisonten – den realistiske tidshorison – er længere end 12 år.

Lars Rovsing Bruun
Læser
Lars Rovsing Bruun
10. marts 2022 17:08

jeg forstår ikke at det kan være et problem for forsvaret at bruge flere penge når man tænker på hvad militært isenkram koster. jeg håber bare man ikke bruger pengene på pizza ovne, designer lamper og carport igen ! man kunne måske udvide bestillingen på F – 35 fly ?

S. Ovesen
Læser
S. Ovesen
10. marts 2022 12:21

Uden yderligere kommentar.

wedell chhristensen
Læser
wedell chhristensen
10. marts 2022 16:01

Det er altid besværligt at ændre kulturen i en virksomhed, når der skal speedes op. Og det er altid besværligt at stille materielle krav, så pengene også gavner danske virksomheder, ligesom tyskerne gavner deres egne virksomheder, franskmændene do. osv.
Vi skal ikke være så blåøjede og tro, at vi er i salveten, når vi løber efter de andre, og så forvente, at penge bare er til stede, som de citerede militæranalytikere åbenbart forståeligt gerne vil, situationen taget i betragtning. Pengene skal jo også tjenes til forsvarsområdet, hvilket kan være svært at erkende, hvis man er mere militæranalytiker end samfundsanalytiker.
Udsagnene bekræfter vigtigheden af et kulturskift i forsvarsmiljøet. Fx. bliver man nok nødt til at ændre indstillingen til værnepligtige. Anerkende at de også har et ansvar ud over det traditionelle, og at deres medbragte kompetencer skal udnyttes.