spot_img

Danmark fortsætter sin fodslæbende opbakning til Nato trods løfte om 2 pct.

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: Søndag indgik de fem ældste partier i Folketinget en aftale om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar. Men løftet bliver først indfriet i 2033, og dermed snylter Danmark fortsat på sine allierede. Ifølge konservativ leder skyldes den 11-årige horisont et ønske fra Forsvaret selv.

Det er en historisk aftale, som de fem ældste partier i Folketinget søndag aften indgik. Aldrig før har sikkerhedspolitikken fået samme prioritering, som den har fået efter Ruslands igangværende invasion af Ukraine. Det mest overraskende ved aftalen er dog ikke, at den er blevet indgået – snarere at det skulle tage så mange år.

I ”det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik” forpligter partierne S, V, SF, R og K sig for at tilføre Forsvaret 7 mia. kr. over de kommende to år og »varigt« at hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af bnp, ligesom EU-forsvarsforbeholdet skal til afstemning den 1. juni. Til gengæld når vi først op på de 2 pct. om 11,5 år med udgangen af 2033. Det er ni år senere end lovet, og 19 år efter aftalen om de 2 pct. blev underskrevet af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Nato-topmødet i Wales i 2014.

Netop det topmøde fandt sted i månederne efter, at den russiske præsident Vladimir Putins tropper havde besat den østlige del af Ukraine og annekteret Krim. Den begivenhed fandt sted bar seks år efter, at Rusland var gået ind i Georgien, og i landene omkring os reagerede regeringerne ved at hæve de nationale forsvarsbudgetter markant. Og skulle man have glemt, hvordan Putin er villig til at bruge sit militær, kunne man bare læse op på ødelæggelserne i Tjetjenien og byen Grosnyj. Dem blev i 1999 nærmest jævnet med jorden af bombardementer, som kostede flere tusinde civile døde.

Men i Danmark forsatte man med at implementere de ødelæggende besparelser på 15 pct., som den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde pålagt Forsvaret år forinden.

Den tyske kansler Olaf Scholz viste vejen

Når de politiske partier i dag har indgået en – trods alt – langtrækkende og afgørende aftale, skyldes det ene og alene en mand. Da den nyvalgte tyske SPD-kansler Olaf Scholz søndag i Forbundsdagen gjorde op med 75 års tysk pacifisme og erklærede, at den socialdemokratiske regering ville tilføre Bundeswehr en engangsbevilling på 100 mia. euro og samtidig hæve forsvarsbudgettet til 2 pct. i løbet af en årrække på to år, havde hverken den danske statsminister Mette Frederiksen eller partierne i Folketinget noget valg.

Danmark har altid snyltet på vores allierede, når det kommer til at leve op til vores økonomiske løfter, og den disciplin har vi flittigt brugt vores langt større nabo mod syd som undskyldning. Hvorfor skulle Danmark levere 2 pct. af bnp, når tyskerne ikke gjorde det? For præcis en uge siden fik Mette Frederiksen derfor travlt, for hvornår ville Danmark levere, hvad vi har lovet, og hvad Tyskland nu også vil indfri i løbet af en periode på to år?

Svaret er så i 2033. Når Danmark først når 2 pct. om så mange år, skyldes det ifølge den konservative partiformand Søren Pape Poulsen ikke manglende politisk vilje. Det fremgår af det nyhedsbrev, som han søndag aften sendte ud til sine partifælder per mail:

»På baggrund af anbefalinger fra Forsvarskommandoen vil næste forlig gå til udgangen af 2033. Det giver mulighed for, at Forsvaret strategisk og fornuftigt kan bruge pengene.«

Hvis denne passus står til troende, skal man altså ikke klandre politikerne for manglende vilje til at indfri løftet til Nato før, men i stedet pege på forsvarschef, general Flemming Lentfer.

Danmark vil også de næste 10 år være Natos sorte får

Når Danmark nu langt om længe har truffet beslutning om at nå op på de lovede 2 pct., stopper diskussionen ”om” og ”hvornår” naturligvis. Men hvis de politiske partier bag aftalen dermed tror, at debatten om de 2 pct. samtidig forstummer, tager de fejl. For hvorfor i alverden skal Danmark bruge næsten 12 år på at indfri sit løfte?

I forbindelse med indgåelsen af det igangværende forlig gjorde tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup meget ud af at fortælle, at Forsvaret slet ikke kunne absorbere mange mia. på kort tid. Derfor var de 12,8 mia. ekstra over seks år også rigeligt. Den nuværende forsvarschef har selv været direktør i Forsvarsministeriets Materiel – og Indkøbsstyrelse, og han giver løbende udtryk for samme holdning. Det tager tid at indkøbe og anskaffe materiel, og Forsvaret kan derfor slet ikke bruge så mange penge på kort tid.

Den kommende tid vil afklare, hvad der er op og ned på den meget lange tidshorisont, og spørgsmålet melder sig allerede, om Forsvarets ledelse har de rette kompetencer til at udarbejde en realistisk og fornuftig plan for at ruste op i stedet for at spare. Tilbagemeldingerne fra Nato tyder ikke på det.

Set udefra ligner det derfor den helt store spin-maskine, der blev kørt i stilling søndag aften af alle fem partier. Faktum er, at Danmark fodslæbende leverer sin del af aftalen fra Wales alt, alt, alt for sent, og at Danmark også i de næste 10 år vil spille rollen som (et af) Natos sorte får, der snylter på vores allierede.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Henrik Bruun Andersen
Læser
Henrik Bruun Andersen
6. marts 2022 23:58

Jeg synes også tidsplanen i første omgang lyder lang, men den er i min optik den mest realistiske og ærlige.
Utilfredsheden skal mere lægges i fortiden, med fuldstændig nedlæggelse af territorial forsvaret og nedlæggelse af kapaciteter. Så tidsmæssigt er Danmark næsten 2 almindelig forsvarsforlig bag. Og som det klassiske eksempel siger, at det tager 1 dag at nedlægge ubådsvåbnet, men det tager 10 år at bygge det op igen.
Og kigger vi både nuværende og forventede planer, så er så mange nye projekter på vej, at man bliver næste panisk angst over, at alt skal stå snorlige, klart og operativt om kun lidt over 10 år.
F-35 er kun på vej ind i forsvaret nu her fra 2023-2027, Brigaden skal gøre færdig med flere (nye?) IKK’er, integration af Spike LR 2, Luftværn inkl. forsvar mod UAV, Der skal SM2 missiler i MK 41 VLS på fregatterne, XIII lette infanteribataljon skal bygges færdig de kommende år. Absalon klasse og Romeo helikopter udstyres til Udbådsjagt.
I kommende forlig er installation af missil forsvar på et par fregatter i spil. Stor dyr ny radar og SM6 missiler. Luftværnssystem for DK, Nye inspektionsskibe og måske et par korvetter inkl. minelægning til bælter og operation i østersøen. Hjemmeværnet skal have nye færre men hurtigere skibe. Diana klassen er ikke et krigskib, men en civil kystvagt, så afløsning skal også tænkes ind sidst i forliget. Nye miljøskibe der også skal være multirole blå søværnsskibe, Cyber bliver kun større og kræver flere ressourcer. Challenger business/overvågningsfly kan ikke flyve 10 år mere, så nye MPA fly skal anskaffes. Nyt uniformsystem er på vej ind.
Og så skal der rekruteres flere soldater og officerer der skal uddannes til at bruge de mange nye kapaciteter, og fører dem i kamp inkl. komplekst samarbejde mellem flere værn.
Det er en GIGANTISK kraftpræstation der skal til, hvis det skal lykkes med få det hele gennemført inden udgangen af forliget i 2033.
Så hvis jeg skal brokke mig over noget, så er det de tidligere forlig, som fuldstændig rev tænderne ud af forsvaret, så man (ikke helt men næsten) skal starte fra scratch, for at genopbygge territorial forsvaret igen.
I stedet vil jeg glæde mig over, at nu er forsvaret på rette vej, og at formuleringen i aftaleteksten ikke kun handler om, at nå op på de 2 procent af BNP, men endnu vigtigere har de skrevet under på, at forsvarsbudgettet skal vedblive med at være på 2 procent efter målet er nået.

Mickei Jacobsen
Læser
Mickei Jacobsen
15. marts 2022 8:29

Umiddelbart burde man overveje om de fem partiledere ikke skulle søge overflyttelse til Forsvaret? For de besidder alle en formidabel evne til at lægge røgslør ud over en operation. De mange “nye” penge er nærmest brugt, inden de overhovedet bliver udmøntet ifølge Jeppe Plenge i en artikel i NB Kommune:
Jeg ville vente med at juble, hvis jeg var borgmester. For langt hen ad vejen er det en nulløsning. Forsvarsbudgettet skal stige fire procent om året, og jeg kan da godt frygte, at det bliver spist op af stigende våbenpriser og højere energipriser, siger Jeppe Plenge Trautner, der er mangeårig forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet.”
https://www.nb-kommune.dk/2022/03/09/krigsforsker-om-ny-milliardaftale-borgmestre-skal-vente-med-at-juble/
Se det kære OLFI ville være en artikelserie, som var værd at gå videre med! Mon ikke mange danskere ville blive overrasket over, hvor ynkeligt budskabet fra landets politiske ledere reelt er og ikke mindst, hvor lidt sikkerhed danskerne kan vente sig af de kommende bevillinger? Ud over at vi stadig er det “sorte får” i NATO, så vildleder politikerne igen-igen befolkningen om, hvad det danske forsvar er i stand til både for nuværende og ikke mindst i fremtiden.

Lars Gruby
Læser
Lars Gruby
8. marts 2022 20:33

Klokkeklar redegøerelse for en helt håbløs situation.

Man undres over at Forsvaret ikke har en klar plan for, hvad der skal til for at Danmark kan få et troværdigt og effektivt forsvar – nationalt og internationalt.

Havde man en ide om, hvilket forsvar, vi har brug for – og gerne vil have, så var det næppe et problem at bruge de penge, Forsvaret er sat i udsigt.

Er det visionerne, den er gal med? Det er vanskeligt at lede Forsvaret i den rigtige retning uden!

Tak, Peter

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
15. marts 2022 4:47

Som HBA ganske rigtigt skriver skal der et gevaldigt løft til. Desværre er det ikke kun materiel. Eksempelvis lider Søværnet under personel mangel. Vi har PT 5 fregatter, 4 inspektionsskibe 3 inspektionsfartøjer og 6 patruljefartøjer (Diana katastrofen) = 18 flådefartøjer! (ikke medregnet støttefartøjer af forskellig art) Som personel situationen er nu kan vi ikke engang sejle med dem alle på en gang. Der skal helt anden suppe på bollerne når/hvis vi skal have et større forsvar og det bliver hundesvært at fastholde personellet som tingene ligger nu. Værnepligtige kunne være en del af løsningen men det kræver længere VP tid, 9 måneder?
Lige nu flytter vi rundt med materiellet, problemet er at det man flytter så mangler ved de enheder man “udlåner” det fra, og store dele af depoterne er fyldt op med udfaset / uddateret materiel, eksempelvis Stinger, men det tæller med i beholdningen (også selvom det er ubrugeligt). Jeg tror der er en del mørketal der kan forplumre de reelle problemer. Men man er vel optimist selvom jeg ikke er helt sikker på 10-11 år er nok – men man kan jo håbe, det fortjener Forsvaret og dets personel.

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
6. marts 2022 22:38

Det er lang tid, men hvis man lægger tallene sammen og formoder lineær vækst så er det jo trods alt 115 milliarder *ekstra* som forsvaret skal bruge over de næste 11 år. Det er trods alt en del penge, for selv om meget vel skal gå til uddannelse (man må formode en bredere og længere værnepligt hvis vi igen skal tage territorial-forsvaret seriøst) så er der vel forhåbentlig plads til nye ubåde, flere F-35, kyst missiler, minelæggere/strygere, missilbåde og nogle flere kapaciteter i Arktis (droner, fregatter). Det er godt nok mange nye projekter og kapaciteter og det skal jo også helst gøres uden frås (“de penge skal bare bruges!”) og uden at den noget suspekte forvaltningskultur i forsvaret skaber for mange vennetjenester.

Eller sagt på andre måder: Forsvaret skal til at blive voksne igen – og helst uden at ramme teenager-årerne. Jeg synes tidsrammen virker ret realistisk.

Esben Wolf
Læser
Esben Wolf
7. marts 2022 10:19

Det rigtige sted at begynde vil givetvis være at opruste forsvarets indkøbsfunktioner. Den øgede forsvarsvilje ufortalt, udbudsloven skal stadig overholdes, og udbud tager typisk tid. Evnen til at omsætte behov til lovformelige udbud, gennemføre disse, evaluere de indkomne tilbud samt iværksætte de indgåede kontrakter, kræver erfarne folk.
Jeg er dog ret sikker på, at en hel del dygtige udbudskonsulenter – både selvstændige og ansatte – gerne rykker på sig for at hjælpe til. Men det kræver selvfølgelig, at forsvaret får fingeren ud og kommer i gang.