DEBAT. Debatten om Forsvaret er nødt til at foregå i det åbne med deltagelse af militært fagpersonel. Uden den frie debat risikerer vi at afvikle demokratiet inde fra i forsøget på at sikre det mod trusler udefra.
De seneste måneder har ytringsfriheden for personer med viden om og holdninger til den forsvarspolitiske udvikling i Danmark været til debat i medierne. En stor del af denne debat har været centreret om ansatte på Forsvarsakademiet (FAK), der siden Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine har været markante stemmer i medierne og på digitale platforme. På den ene side af ’konflikten’ står forskerne og militæranalytikerne med deres analyser af den førte forsvarspolitik. På den anden side Forsvarets ledelsesgruppe med ansvaret for at rådgive regeringen og Folketinget om den igangværende oprustning.
I den åbenlyse alvorlige sikkerhedspolitiske situation mener begge parter, at netop de værner om Danmark og demokratiet. Derfor ønsker de ansatte udvidet ytringsfrihed til at perspektivere forsvarsinvesteringerne i en åben offentlig dialog. Ledelsen påpeger samtidig, at åbenhed i en krisetid kommer med et ansvar, og ønsker at nuancere mulighederne for fri ytring.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Professor om ytringsfriheden i Forsvaret: »Det blæser i den helt forkerte retning«
Men hvad tæller mest i en retsstat, der synes truet ude fra: friheden til at deltage i den demokratiske samtale eller behovet for effektiv hemmeligholdelse? Debatten er yderst relevant og aktuel, fordi muligheden for frit at offentliggøre sine tanker netop nu trykprøves af præsidentadministration i USA og i flere lande på det europæiske kontinent. Dermed udgør ytringsfriheden en kampplads, der potentielt set vil forme demokratiet for fremtiden. Ved indledningsvist at stille skarpt på præmisserne for demokratiet som politisk samtale perspektiverer dette personlige indlæg den frie ytrings grundlag i forsvarsdebatten.
Demokratiet som politisk samtale
Siden antikkens Athen har ytringsfriheden været tæt forbundet til to af demokratiets fundamentale elementer. Det første er forskellen mellem den personlige og den politiske frihed, generelt forstået som retten til at søge egen lykke og pligten til at deltage i udviklingen af samfundet. Det andet er forholdet mellem en beslutnings effektivitet og dens legitimitet, ofte udtrykt som regeringens handlekraft over for bred politisk opbakning. Tanken bag demokratiet er, at effektive og legitime beslutninger opnås gennem den politiske samtale mellem frie og lige borgere.
Den frie ytring er dermed både underlagt demokratiet og dets forudsætning såvel som betingelsen for dets fortsatte udvikling. Med andre ord er ytringsfriheden og demokratiet gensidigt konstituerende. Det ene fungerer ikke uden det andet. Ytringsfriheden bør altid udøves ved at holde de to former for frihed adskilt og skabe ligevægt mellem effektivitet og legitimitet. Det er med disse to elementer for øje, at den ytrende indtræder i det politiske rum, og derfor bør udøvelsen af ytringsfriheden tage sit udgangspunkt her. Det gælder for embedsmanden, officeren og forskeren såvel inden for som uden for den offentlige administration.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
For mig at se er mediernes enorme interesse for og efterspørgsel på viden inden for forsvarsområdet et væsentligt forhold bag konflikten om ytringsfriheden på Forsvarsakademiet. Siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022 har militæranalytikere og forskere været blandt de mest citerede eksperter, ligesom de store mediehuse og tv-stationer har ansat egne forsvarskorrespondenter.
Samtidig deltager pensionerede officerer, freelance analytikere, tænketanke og konsulentvirksomheder ofte i forsvarsdebatten. Det har skabt et marked for viden på konkurrencelignende vilkår ofte styret af mediernes fokus på tempo og markante holdninger. Begge dele strider mod retningslinjerne for god forskning og embedsmandsvirke og udfordrer derigennem den demokratiske samtale.
Militærfaglighed og nyhedsværdi
Forskere og militæranalytikere på FAK såvel som embedsmænd i statsadministrationen er skolet i videnskabens krav til gyldighed gennem fuld indsigt i, hvorfra der tales og med hvilket formål. I forvaltningen af ytringsfriheden bør enhver fagperson derfor være meget bevidst om, hvilken form for demokratisk frihedsret der udøves. Er det som privatperson med egne interesser, eller er det som ekspert med ansvar for at nuancere forsvarsdebatten inden for et specifikt fagområde?
Som fagekspert baseres gyldigheden af et argument inden for eget forskningsområde og dettes akademiske metode. Det er herfra, at enhver ytring om forsvarspolitikken må tage sit afsæt, også selvom det kan gøre viden og forskning mindre relevant for mediernes nyhedsfokus.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Stempl ind i forsvarsdebatten, konstabler og sergenter – der er brug for jer!
På tilsvarende måde er det fagekspertens lod at bidrage til en nuanceret politisk samtale, der balancerer legitimiteten med effektiviteten. Her har mediernes redaktioner et særligt ansvar, men skulle det knibe, kan fagpersoner give en hjælpende hånd ved at huske, at ethvert argument opnår legitimitet ved at læne sig op ad sin modsætning.
Kategoriske udtalelser, der trækker i retning af en specifik konklusion inden for forsvarsområdet, bør derfor underbygges med perspektiver fra den konkurrerende viden, som forskningen trækker på. Sker dette ikke, undermineres både den demokratiske samtale og den position, som fageksperten påberåber sig ytringsfrihed fra.
En styrket debat på den demokratiske samtales præmisser
Som privatperson, fagperson og politiker hilser jeg den åbne debat om forsvarsinvesteringerne velkommen. Uden den risikerer vi at afvikle demokratiet inde fra i forsøget på at sikre det mod trusler ude fra. Men jeg anmoder bestemt om, at debatten sker inden for rammerne af den demokratiske samtales præmisser.
Derfor bør alle fageksperter være bevidste og åbne om, hvilken position der tales fra. Samtidig er det for mig essentielt, at debatten skaber balance mellem effektiviteten og legitimiteten. Bliver debatten i medierne trukket lidt for meget i retning af enten legitimiteten eller effektiviteten, ligger det inden for ånden i ytringsfriheden og demokratiet at bidrage til en genopretning.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Det kan man gøre ved at perspektivere inden for fagområdet eller henvise til en kollega, der har et lidt anderledes og måske mere nuanceret fagligt blik. For når det kommer til den åbne dialog om forsvaret af Danmark, bør den vel ikke kun være styret af tidens mest markante stemmer.
Jan Werner Mathiasen (f. 1972) er major, bachelor i erhvervsøkonomi & filosofi og kandidat i politisk kommunikation fra Copenhagen Business School. Han er ansat som militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Derudover er han folketingskandidat for Radikale Venstre i Fyns Storkreds.