I en uklassificeret version af Forsvarskommandoens tredje redegørelse for forløbet før, under og efter ”Iver Huitfeldts” våbenudfordringer i Det Røde Hav fremgår det, at fregatten også oplevede problemer med sin 35 mm-kanon. Desuden fremgår det, at skibet efter nedskydningen af de fire droner måtte forlægge til et operationsområde med et lavere trusselsniveau.
Problemerne ombord på fregatten ”Iver Huitfeldt” var tilsyneladende flere end som så, da det danske krigsskib 9. marts nedskød fire houthi-droner i Det Røde Hav. Det viser den længe ventede tredje redegørelse om forløbet, som Forsvarsministeriet netop har offentliggjort. Af redegørelsen, som Forsvarskommandoen står bag, fremgår det, at det danske krigsskib udover de allerede velbeskrevne udfordringer med at bruge luftforsvarsmissiler og den for tidlige sprængning af et større antal granater også oplevede en standsning på skibets 35 mm-kanon ifm. nedskydningen af dronerne.
»Besætningen oplever, at et større antal af de granater, der anvendes, enten detonerer tæt på skibet eller ikke opnår effekt i målet. I forbindelse med engagementet af en fjerde opdukkende drone forsøger skibets besætning at benytte et ESSM (Evolved Sea Sparrow Missile, red.). Her erfarer besætningen, at det ikke er muligt at affyre ESSM. Tilstanden, der gør, at ”Iver Huitfeldt” er ude af stand til at anvende ESSM, anslås af besætningen til at have varet ca. 30 minutter,« skriver Forsvarskommandoen blandt andet i redegørelsen, som fortsætter:
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Tekniske fejl på tysk fregat redder amerikansk drone fra nedskydning
»I den sidste halvdel af engagementet bliver skibets 35 mm kanon bragt i anvendelse og får en standsning. Kanonen bliver først anvendelig igen efter nedskydningen af den fjerde drone.«
35 mm-kanonen er af typen Oerlikon Millennium og er et såkaldt Close-In Weapons System, som tages i anvendelse mod lufttrusler, der er trængt igennem de ydre lag af skibets lagdelte luftforsvar.
Måtte søge i ly af amerikansk hangarskib
Umiddelbart efter episoden og fejlene ombord på ”Iver Huitfeldt” blev det besluttet, at skibets APAR (Active Phased Array Radar, red.) fra da af kun måtte bruges som luftvarslingsradar og ikke som ildledelsesradar. Ydermere blev det besluttet, at fregatten skulle forlade det højspændte område, den indtil da havde opereret i.
»Som følge af situationen traf man beslutning om, at skibet skulle forlægge til et område i Det Røde Hav, hvor trusselsniveauet var lavere, med henblik på at indgå i beskyttelsen af det tilstedeværende amerikanske hangarskib.«
Da man siden fandt ud af, at det ikke var APAR’en, der havde udløst missilfejlen, blev dette påbud d. 21. marts ophævet igen.
Forsvarskommandoen understreger i redegørelsen, at ingen af fejlene på de forskellige våbensystemer var erkendt i forvejen. Tværtimod var både de relevante myndigheder, herunder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og ”Iver Huitfeldts” nu forhenværende skibschef Sune Lund godt tilfreds med den materielle tilstand. Skibets operative evne blev således vurderet til 95 pct. ved afsejling fra Korsør. Heller ikke umiddelbart efter hændelsen var Sune Lund tilsyneladende voldsomt bekymret, skriver Forsvarskommandoen:
»Af skibets rapportering umiddelbart efter engagementet blev det oplyst, at der var nedkæmpet fire droner og at ”IVER oplevede enkelte udfordringer på systemer, der vil blive rapporteret på rette systemer”. Skibschefen melder endvidere, at han har ”tillid til systemerne” på Iver Huitfeldt.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarministeren har mistet tilliden til Flemming Lentfer som forsvarschef
Det står i skarp kontrast til den melding, han gav blot to dage senere.
»Det blev nævnt, at man under engagementet havde ”observeret nogle fejl ved ildledelsessystemet”, ligesom der var konstateret ”en stor mængde tidlige detonationer på 76 mm granater”. Det var skibschefens vurdering, at de indtrufne fejl i situationen ”kunne have været kampafgørende, såfremt der var kommet yderligere trusler”.«
Yderligere to dage senere, den 13. marts, sendte Sune Lund så sit signal hjem til en række modtagere i Forsvaret. Her var tonen også skærpet:
»Det er vores klare opfattelse, at udfordringen har været kendt i årevis, uden at der har været den nødvendige og påtrængende forståelse for, at det haster med at løse problemet. Denne forståelse er afgørende for fremadrettet at sikre tilliden til fregatternes våben- og sensorsuiter og kampstyringssystemet«.







