spot_img

Også 35 mm kanon fejlede, da “Iver Huitfeldt” bekæmpede droner

I en uklassificeret version af Forsvarskommandoens tredje redegørelse for forløbet før, under og efter ”Iver Huitfeldts” våbenudfordringer i Det Røde Hav fremgår det, at fregatten også oplevede problemer med sin 35 mm-kanon. Desuden fremgår det, at skibet efter nedskydningen af de fire droner måtte forlægge til et operationsområde med et lavere trusselsniveau.

Problemerne ombord på fregatten ”Iver Huitfeldt” var tilsyneladende flere end som så, da det danske krigsskib 9. marts nedskød fire houthi-droner i Det Røde Hav. Det viser den længe ventede tredje redegørelse om forløbet, som Forsvarsministeriet netop har offentliggjort. Af redegørelsen, som Forsvarskommandoen står bag, fremgår det, at det danske krigsskib udover de allerede velbeskrevne udfordringer med at bruge luftforsvarsmissiler og den for tidlige sprængning af et større antal granater også oplevede en standsning på skibets 35 mm-kanon ifm. nedskydningen af dronerne.

»Besætningen oplever, at et større antal af de granater, der anvendes, enten detonerer tæt på skibet eller ikke opnår effekt i målet. I forbindelse med engagementet af en fjerde opdukkende drone forsøger skibets besætning at benytte et ESSM (Evolved Sea Sparrow Missile, red.). Her erfarer besætningen, at det ikke er muligt at affyre ESSM.  Tilstanden, der gør, at ”Iver Huitfeldt” er ude af stand til at anvende ESSM, anslås af besætningen til at have varet ca. 30 minutter,« skriver Forsvarskommandoen blandt andet i redegørelsen, som fortsætter:

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Fregat blev sendt ind i fjendtligt område med fejlramt radar og defekt ammunition

»I den sidste halvdel af engagementet bliver skibets 35 mm kanon bragt i anvendelse og får en standsning. Kanonen bliver først anvendelig igen efter nedskydningen af den fjerde drone.«

35 mm-kanonen er af typen Oerlikon Millennium og er et såkaldt Close-In Weapons System, som tages i anvendelse mod lufttrusler, der er trængt igennem de ydre lag af skibets lagdelte luftforsvar.

Måtte søge i ly af amerikansk hangarskib

Umiddelbart efter episoden og fejlene ombord på ”Iver Huitfeldt” blev det besluttet, at skibets APAR (Active Phased Array Radar, red.) fra da af kun måtte bruges som luftvarslingsradar og ikke som ildledelsesradar. Ydermere blev det besluttet, at fregatten skulle forlade det højspændte område, den indtil da havde opereret i.

»Som følge af situationen traf man beslutning om, at skibet skulle forlægge til et område i Det Røde Hav, hvor trusselsniveauet var lavere, med henblik på at indgå i beskyttelsen af det tilstedeværende amerikanske hangarskib.«

Da man siden fandt ud af, at det ikke var APAR’en, der havde udløst missilfejlen, blev dette påbud d. 21. marts ophævet igen.

Forsvarskommandoen understreger i redegørelsen, at ingen af fejlene på de forskellige våbensystemer var erkendt i forvejen. Tværtimod var både de relevante myndigheder, herunder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og ”Iver Huitfeldts” nu forhenværende skibschef Sune Lund godt tilfreds med den materielle tilstand. Skibets operative evne blev således vurderet til 95 pct. ved afsejling fra Korsør. Heller ikke umiddelbart efter hændelsen var Sune Lund tilsyneladende voldsomt bekymret, skriver Forsvarskommandoen:

»Af skibets rapportering umiddelbart efter engagementet blev det oplyst, at der var nedkæmpet fire droner og at ”IVER oplevede enkelte udfordringer på systemer, der vil blive rapporteret på rette systemer”. Skibschefen melder endvidere, at han har ”tillid til systemerne” på Iver Huitfeldt.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarministeren har mistet tilliden til Flemming Lentfer som forsvarschef

Det står i skarp kontrast til den melding, han gav blot to dage senere.

»Det blev nævnt, at man under engagementet havde ”observeret nogle fejl ved ildledelsessystemet”, ligesom der var konstateret ”en stor mængde tidlige detonationer på 76 mm granater”. Det var skibschefens vurdering, at de indtrufne fejl i situationen ”kunne have været kampafgørende, såfremt der var kommet yderligere trusler”.«

Yderligere to dage senere, den 13. marts, sendte Sune Lund så sit signal hjem til en række modtagere i Forsvaret. Her var tonen også skærpet:

»Det er vores klare opfattelse, at udfordringen har været kendt i årevis, uden at der har været den nødvendige og påtrængende forståelse for, at det haster med at løse problemet. Denne forståelse er afgørende for fremadrettet at sikre tilliden til fregatternes våben- og sensorsuiter og kampstyringssystemet«.

Andre læste også

Den maritime industri afviser at ville diktere Søværnets fremtid

Abonnement
Det Nationale Partnerskab for det maritime område fremlagde tirsdag sine anbefalinger til etableringen af en national skibsbygningskapacitet. Mens udsigten til store skibsordrer og flere arbejdspladser vækker glæde i dansk industri, frygter andre, at Søværnets operative behov risikerer at komme i anden række. Tirsdag morgen kunne det Nationale Partnerskab for det...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
3. maj 2024 5:31

Hej Kasper – som altid godt arbejde fra OLFI.

Jeg fik lige tid til kort at læse redegørelsen igår!
Artiklen er selv her inde på mit første nedslag i redegørelsen, Nemlig at man søger ly under et hangarskibs Lufttrussels paraply mens man afhjælper Funkfejl på “næsten” samtlige våbensystemer. Dette udlægges i redegørelsen som “ med henblik på at…..” man kan jo selv gætte på hvormange ædruelige hangarskibschefer der ville lade IH affyre noget som helst når deres kanon opfører sig på den måde !det betyder at man “spinder” , hvilket igen kraftigt forringer den juridiske kvalitet af redegørelsen (Læs byretsdommeren har taget delinkventen i en løgn). Hvilket jo betyder at Flemming 7 år i retten kan flå denne redegørelse baglæns.
Det næste pkt. er fejl man vidste hjemmefra (forstfejl 5%), hvis redegørelsen er sand, vil mit eneste og bedste gratis råd til de pågældende få jer en god advokat grundet forsøg og medvirken til STFL § 252. Stk1. (Straframme 8 år)
Jeg bemærker i redegørelsen at man knytter en del ord på at der nu er tale om en NY fejl. Grundet mine 2 første pinde, vil jeg ikke knytte altfor stor sandhedsværdi i den, da det er normalbillede at ændrede forklaringer er lig med efterrationalisering fordi man er blevet opmærksomt på at det strider mod eks. Loven. Jeg anerkender at det samlede billede kan ændre sig, når jeg ser dokumentationen for at det rent faktisk forholder sig således lige her plejer de fleste spinfiduser, anklagere og forsvarere at indse hvorfor det er vigtigt at man ikke kan tage dem i NØDLØGNE, sovs og kartofler, eller hvilken label man nu vil kalde de 2 første pinde.
Jeg bemærker ligeledes at “Styrelsens” redegørelse udtaler sig om den interne arbejdsgang i ministeriet (altså foresat MYN), her konkret hvilken viden ministeren konkret har, man tager altså kommandoen (uniformerne) som “gidsel” i ministeriets inkompetence.
Jeg bemærker at det ikke er en “hardware” fejl på 76mm, da man ikke har kunnet eftergøre fejl i ammunition. Det fortæller mig at fejlen skal findes i softwaren.

Til alle dem der mener at ja våben og materiel er jo som vi har indkøbt/ har villet betale for, ja det er også korrekt når vi er i en art 3 eller 5. Situation (Vi benytter principperne i STFL§ 13+14) anderledes bliver det så når vi er out of area (minus handlepligt) Der er tale om et dansk statsskib, straffeloven gælder! Og da STFL§ 252. Stk1 er alle Arbejdstilsynets “moder” bestemmelse, så ville man normal kigge til de alm. AT regler men de indeholder “ egentlig militærtjeneste” de bortfalder altså og man sidder tilbage med 252.
Hvad med “egen Vinding “? her kan jeg anbefale en sætning fra Jesper Olsen ekstern lektor Kbh. Uni optrykt i altinget citatet er følgende:

“ Karrieremæssigt vil det aldrig være gratis at sige fra……..”

Hvilket er lig “egen vinding” man vinder (undlader at tabe) ved at lægge rådne planker på stilladset. Se også statsadvokats irettesættelse af Østjylland Politi vedr. kræftlæger på skejby.

Når skibschef og andre benytter ordvalg som “ i en anden kampsituation” så overvej lige et kort øjeblik Hvem eller hvad der påvirker en kampsituation. Her har FJ en stor rolle, hvilket igen betyder en udefrakommende (se STFL regler om tilbagetrædelse, når der er tale om udefrakommende faktorer)

God weekend

Lars Melsted Thomsen
Læser
Lars Melsted Thomsen
18. maj 2024 22:56

Bare en kommentar til Schniebers lægmandsvurdering, der konkluderer alt muligt uden den fornødne grundlæggende viden:
Hangarskibschefen er chef for sit eget skib. Den Task Force som bestemmer er ikke underlagt hans kommando. Det er omvendt. Så han/hun bestemmer ikke hvilke enheder, der indgår i beskyttelsen af hans skib. Han bestemmer heller ikke, hvad luftforsvaret omkring hans skib i øvrigt beskytter, herunder evt. skibe med nedmeldt udstyr.

Tror at denne sag allerede har været præget af tilstrækkeligt mange antagelser og misforståelser, baseret på lægmænds opfattelser af hvad der er op eller ned i militære operationer.